søndag den 27. september 2020

 

Mikael Jalving

ISLAMS HUS ER FORFALDENT, HVOR DET END STÅR..

Islam har i mere end 40 år befundet sig i en dyb indre krise, som bunder i, at alting begynder og slutter med Koranen.



Jeg er så gammel, at jeg kan huske palæstinenserloven. Den kom til verden ved, at repræsentanter for 321 statsløse palæstinensere besatte Enghave Kirke og med tilladelse fra sognepræst Lisbeth Søe flyttede ind i Blågårds Kirke i København i 1991 efter at have fået deres ansøgning om asyl i Danmark afvist.

 

Jeg stod selv for at skulle flytte til byen og betragtede med vantro, hvordan kunstnere, venstrefløj og hele 600 præster – dvs. lige knap to præster pr. migrant – gik i brechen for, at de skulle tilbydes ophold og statsborgerskab.

På kirketrappen tændte danske kulturpersonligheder lys for besætterne, heriblandt tidligere statsminister Anker Jørgensen, forfatteren Anders Bodelsen og den katolske biskop Hans Martensen, ligesom Savage Rose og Kim Larsen sang for, mens Socialistisk Folkeparti svingede taktstokken i Folketinget.

 

Det strømmede ind med lutter god vilje fra unge bz’ere og gamle flygtningevenner, og en aktivist, der til daglig underviste på Roskilde Universitetscenter, blev i Politiken citeret for, at »kirkeasylet er et tegn på, at den danske folkekirke begynder at markere sig holdningsmæssigt til samfundets problemer«.




 

Virakken var ikke til at stå for. Snart fremsatte Marianne Jelved og Elisabeth Arnold, begge fra Radikale Venstre, et lovforslag om en særlov for palæstinenserne, og den blev vedtaget med Socialdemokratiets, SF’s og De Radikales stemmer uden om Poul Schlüters vaklende regering.

Små 30 år senere har Udlændinge- og Integrationsministeriet så opgjort, hvordan det gik for palæstinenserne. Det korte svar er strålende, hvis man med strålende hentyder til kriminelle aktiviteter og finansielle færdigheder.



Ud af de 270 palæstinensere, som stadig bor i Danmark, har 204 fået en straffedom, mens 176 af dem er på offentlig forsørgelse, langt de fleste på førtidspension. Mens egohumanisterne i København fik deres vilje og pudsede deres glorie over for hinanden, endte Danmark med at betale prisen.

Historien er typisk dansk i al sin himmelråbende naivitet. Men den er samtidig meget europæisk. Som den hollandske sociolog Ruud Koopmans fremhæver i sin faktamættede bog Islams forfaldne hus, der netop er udkommet på Forlaget Pressto, afspejler problemerne med at integrere muslimer i de vesteuropæiske lande den islamiske krise i miniformat.

 

Tag f.eks. et centralt anliggende som uddannelse. I islamiske lande ligger antallet af skoler, uddannelsesår og procentandel med en afsluttet skoleuddannelse konsekvent under ikke-islamiske lande, uanset om landene er fattige, mindre fattige eller rige som Golfstater.

Generelt gælder det, at jo større andelen af muslimer er i et land eller en region, jo lavere er muslimernes uddannelsesniveau. Det skyldes, at islam befinder sig i en dyb indre krise, som bunder i, at alting begynder og slutter med Koranen, der via migration af mennesker og moskéer eksporteres til resten af verden med en hastighed og alvor, vi ikke har oplevet før.

Det går stærkest i liberale lande som Sverige, Tyskland, Storbritannien, Belgien og Nederlandene, hvor islams indflydelse er hastigt voksende, og sociologen lægger en mængde statistisk materiale frem for alle, der vil vide mere eller orker at høre mere. Bogens allerførste sætning anbefaler »enhver, der ikke kan skelne mellem kritik af en religion og racisme, at lægge bogen fra sig«.

 

Dette vil formentlig udelukke store dele af venstrefløjen, folkekirken og tusindvis af pæne, faktaresistente folk på pæne adresser fra at læse bogen.

 

Bedst som EU barsler med endnu en migrationspagt, der vil lokke endnu flere migranter hertil, og bedst som højtstående embedsmænd i Bruxelles modstræbende konfirmerer, at de EU-medlemsstater, der ikke makker ret over for kommissionen, vil blive mødt af »korrektionsmekanismer« og en »fast fordelingsnøgle«, minder Ruud Koopmans os om, at den for tiden fremherskende tolkning af islam er en trussel mod ikke alene de vesterlandske samfund, men også de muslimske.




 

Islam, sådan som vi er kommet til at kende islam siden den islamiske revolution i Iran i 1979, skaber ufrihed, økonomisk stagnation, uvidenhed og vold, hvor end den bosætter sig. Derfor gælder det naturligvis om at begrænse dens bosættelse, om ikke andet i vores del af verden.

Denne realisme har stadig svære kår i EU, hvorfor EU da også har udviklet sig fra at stå på de europæiske landes side til at tage migranternes parti. Det skyldes ikke dumhed. Det skyldes egohumanistiske idealer og for meget champagne. Lidt ligesom med palæstinenserloven.

Bare i stor skala.

https://jyllands-posten.dk/opinion/blogs/mikaeljalving/ECE12440108/islams-hus-er-forfaldent-hvor-end-det-staar/

Kommentar:

EU står rigtignok på muslimernes side til trods for at det Europa, som den vil udvikle og beskytte, er opbygget på modsat rettede værdier end islam. Et Europa, der kun kan eksistere på de samme værdier, som det blev grundlagt på. Ikke alene EU men hele det kulturradikale segment står på muslimernes side.

Det er formentlig første gang i verdenshistorien, at en kultur stiller sig på sine fjenders side for at gøre godt for egen kultur. Hvordan kan den store kulturradikale gruppe komme så galt afsted, at den ikke længere tør bruge sin intelligens?

Hvis man kigger på det åndelige verdenskort, er det tydeligt, at det vi tror på, har indflydelse på hvordan vi lever.


Den jødiske og de protestantiske nationer har en bedre score økonomisk, socialt og uddannelsesmæsssigt end katolske lande. At det ikke handler om nord og syd, kan vi se i Irland. Katolske (herunder katolsk-ortodokse) lande ligger bedre på disse parametre end hinduistiske og buddhistiske lande.

Dem, der ligger i bunden, er muslimske lande, og lande hvor det okkulte trives (Afrika, Haiti m. fl.). Rusland har altid været under autoritær ledelse, uanset om det var under Zaren, Stalin eller Putin. Det er et land, som er en blanding af den russisk ortodokse kirke (som ligger langt fra den oprindelige nystestamentelige kirke, hvilket hele den katolske kirke gør) samt ateisme og okkultisme.

"Denne realisme har stadig svære kår i EU, hvorfor EU da også har udviklet sig fra at stå på de europæiske landes side til at tage migranternes parti. Det skyldes ikke dumhed. Det skyldes egohumanistiske idealer og for meget champagne."


Jeg giver dig ret i, Mikael Jalving, at det sikkert ikke skyldes dumhed (for i så fald ville det jo være undskyldeligt, hvad jeg ikke mener det er) og den der med de egohumanistiske idealer og for meget champagne er også god nok.


Men først og sidst skyldes denne tilstand jo et fundamentalt intellektuelt svigt, en intellektuel dovenskab der kendetegner hele ven
strefløjen.

Grundtesen for hele denne bølge af selvgod underkastelse og følgagtighed er jo en ureflekteret tro på den rousseauske påstand, at "mennesket" i sin kerne er godt. Dette er så afsættet for en "social engineering" der skal sætte godheden fri. Det vil aldrig ske, da der ikke er noget tegn på, hverken historisk eller antropologisk, at "godhedsdogmet" holder vand.

For at bruge et af tidens modeord, er der ingen "evidens" for, at det skulle forholde sig således.

Det er i hvert fald efterhånden utænkeligt, at det er dumhed. Juristen Gavin Bobe sagde sidste år på Mosbjerg:

"Masseindvandringen til Europa er ingen fejltagelse. Ingen begår så stor en fejltagelse hver år i 40 år. Det er helt bevidst politik" Merkel og van der Leyen ved udmærket, hvad de gør . Hør ham:

 https://www.youtube.com/watch?v=5ktv9Afkkwg

onsdag den 16. september 2020

 

 

Mikael Jalving


MIGRATMISSIONEN FULDFØRT I GRÆKENLAND..

Brandstifterne får deres vilje, og det er en ynk at se på. Vi skal passe på Europa i stedet for at overlade hende til Berlin.

Tirsdag anholdt græsk politi de formodede gerningsmænd bag branden i den berygtede Moria-lejr på øen Lesbos. Og nej, det er ikke skumle nynazister, men migranter fra selvsamme lejr. Som det tidligere har været fremme, blev branden påsat, kort efter at lejren havde taget forholdsregler mod corona, et skridt, en mængde af lejrens migranter blev vrede over. Det var ikke derfor, de var kommet til Europa. Derfor satte de ild til lortet.

Missionen ser nu ud til at lykkes. Tyskland med Frau Merkel i spidsen har netop bebudet, at de tyske biedermänner lover i første omgang at tage imod godt 1.500 migranter fra Lesbos, heriblandt 150 uledsagede børn. Flere vil følge i deres fodspor.

Med Biedermann hentyder jeg naturligvis til den tysktalende dramatiker Max Frisch’ teaterstykke fra 1958 med titlen Biedermann og brandstifterne.


Biedermann er sådan en, som ikke skal have noget klinket, thi han er åh så retskaffen. Derfor tillader han en flok brandstiftere at flytte ind på loftet. Da de så en dag sætter ild til det, går hele huset og Biedermanns idealistiske naivitet op i flammer. 


Stykkets morale er naturligvis, at man godt kan lukke øjnene for, hvad der foregår i verden, endda i ens eget land, men en skønne dag risikerer man at vågne til en overraskelse, hvis man da overhovedet er i stand til at slå øjnene op.

Samme skæbne risikerer på sigt at blive tyskerne til del, ja, man kan argumentere for, at den allerede er hverdag med klanvælde, knivstikkerier, gruppevoldtægter og sehr toll personfarlig vold i de større byer takket være importen af mennesker med fremmede skikke og ideer. 


Tilbage er kun at tilføje, at biedermännerne har mere i vente, ligesom hr. og fru Svensson i den stedse mere fejlslagne svenske stat, hvor kendsgerningerne så småt og modstræbende er ved at gå op for den politiske, økonomiske og kulturelle overklasse.

Det er sandsynligt, at vi vil se flere påsatte brande i lejre med migranter, der gerne vil til det europæiske kontinent, allerhelst til Tyskland, Storbritannien eller Sverige, hvor de kan være i fred på offentlig bistand. 


Hvis det bare er en rask, lille ildebrand, der skal til for, at Europas såkaldte humanister, herunder FN, EU, Læger uden Grænser m.m. åbner dørene for endnu flere migranter og klaner fra Nordafrika og Mellemøsten, så vil der med garanti blive påsat flere brande. Hvorfor? Fordi det virker. Ligesom indvandrerdrenge i storfamilier og tætte bebyggelser ved de, hvad der skal til: rå magtanvendelse.

Som den frittænkende journalist Leny Malacinski noterer i Weekendavisen, er den sørgelige sandhed, at »mellemøstlig indvandring fører til en magtkamp på alle niveauer af samfundet; på gaderne, i boligområderne, skolerne, fængslerne, i spørgsmål om ytringsfrihed og endda til børnesvømning«. 


Nu kan vi tilføje: Det samme sker i migrantlejrene. Overalt er det klanerne, der vinder frem.

Som kritikere siger, er Moria-lejren et monument over en europæisk politik, der har slået fejl, bare på en anden måde, end kritikerne mener. Moria-lejren er fejlslagen, fordi den i realiteten er en vej ind i Europa, en vej, der for længst skulle have været lukket, om nødvendigt med Natos bistand.

Brandstifterne får deres vilje, og det er en ynk at se på. Europa er vort eneste hjem, og det skal vi passe på i stedet for at overlade Europa til Berlin. Det sidste har vi gjort før. Det må ikke ske igen.

 

Kommentar:



Moria-lejren er fejlslagen fordi mennesker får lov til at opholde sig der for længe, hvorfor har EU ikke sat ind med hjælp til at få sagerne om asyl afgjort hurtigt - de flest af dem er migranter og har overhovedet ikke grundlag for at få asyl eller midlertidig beskyttelse i Europa.

Hvis EU havde sndt kompetent personale til Grækenland og indenfor max 1 måned havde behandlet migranternes sager og fået dem hjemsendt, så ville strømmen af migranter være aftaget og menneskesmuglerne ville have fået deres forretning ødelagt.

Det ender sikkert med at vi bliver tvunget til at give dem ophold i Europa, på grund af at de har fået 2-3 børn mens de venter.

Det er først når EU landene laver en fælles hjemsendelses-organisation der rent faktisk sender migranter retur at vi får løst det problem ! Danmark søger en løsning for Danmark osv men det vil ikke lykkes fordi vi ikke kan sætte magt bag en aftale. Vi kan købe os til en aftale , men den vil ikke virke hvis vi stopper med at betale stadig større løsepenge-.
MAGT det er det der kan stoppe migration fra afrika og østen mm
her er et samlet EU den største magt vi har,

Samfundet er allerede ødelagt af den altødelæggende islamiske masseinvasion af krævende herrefolk, så lad os endelig få mange flere, som vi kan forsørge og underkaste os.
Vi har nået det punkt, "hvor det sidste halmstrå vælter læset".


Henrik Ibsen: "En folkefjende" kommer i hu, når jeg tænker på: "Dumsmarte bemærkninger", "Stuerene bliver i aldrig", "Mørkemænd", "Kældermennesker", "Fremmedfjendske", "Nationalister", "Racister", "Ondskabsfulde", "Nacister" O.S.V.

"...så vil der med garanti blive påsat flere brande. Hvorfor? Fordi det virker."

Logik for perlehøns! Utroligt at politikerne ikke kan indse dette.

Det samme kan siges om bådflygtningesituationen, så længe vi fisker dem op og ikke med det samme sejler dem tilbage hvor de kom fra.

Fortæl du det til den gamle kommunist Ylva Johansson, der nu sidder med nøglen til Danmarks overlevelse som folk og
nationalstat. Hun begyndte rigtignok som kommunist i 1988, og nu er hun røget til tops i vor tids virkeliggjorte kommunisme, Bryssel. Alt kommer til den, der venter længe nok. https://en.wikipedia.org/wiki/Ylva_Johansson

Moria lejren er et monument over EU's forkvaklede flygtningepolitik.

EU-toppen med Merkel i spidsen taler stadigvæk om at løse problemerne ved at fordele de mange flygtninge mellem EU-landene. Mærkeligt at man ikke kan indse at det er skruen uden ende, at blive ved med at modtage uintegrerbare indvandrere fra MØ/Afrika. Den eneste langtidsholdbare løsning er at sende dem tilbage hvor de kommer fra. Stormagten EU kunne meget let lægge pres på de flygtningeproducerende lande for at få dem til at tage deres statsborgere retur.

De er ikke reelle flygtninge, da de ikke er personligt forfulgte. De kommer for størstedelens vedkommende ikke fra Syrien, som medier og venstrefløjen har forsøgt at bilde os ind. Man kan se med egne øjne at de fleste bådflygtninge kommer fra Afrika.

Hvis EU fortsætter den uansvarlige Merkel-politik, gætter jeg på at vi ser EU-unionens endeligt. Men prisen vil være høj for de enkelte medlemslande.

https://jyllands-posten.dk/opinion/blogs/mikaeljalving/ECE12417028/migrantmission-fuldfoert-i-graekenland/