SYSTEMATISK RACISME - AF HVEM ?

 

Det er fuldstændig ufatteligt at medier og politikere kun kan bruge kikkerten med det ene øje.

 

Kig Jer omkring i virkeligheden og lad være med at lade Jer påvirke af de uendelige offerkort...

 

En af mine Facebook venner har lavet en grundig research i forbindelsen med videoen der i weekenden har skabt politisk røre:

 

Jeg graver i sagen om Kodes Hamdi - det evige offer.

 

I disse dage er der en betydelig medieopmærksomhed omkring den muslimske kvinde Kodes Hamdi. Årsagen er at Kodes Hamdi, hendes mand og hendes to børn blev mødt at vrede tilråb fra en fulderiktype på Kastrup havn.

 

”Mine børn var rædselsslagne,” fortæller Kodes Hamdi, der dog tydeligvis var mere optaget af at eskalere situationen og at filme den end at tage sig af sine rædselsslagne børn ved eksempelvis at bringe dem væk fra tossen.

 

Af den video, som Kodes Hamdi selv har optaget, og som nu massedeles på nettet, fremgår det at Kodes Hamdi er langt mere provokerende, aggressiv og konfrontatorisk end den ubehagelige mand, og at hun også taler i et særdeles grimt sprog, der er værre end mandens.

 

Hun gør virkeligt sit bedste for at eskalere situationen. Men den skal jo selvfølgelig også bruges til hendes propagandafilm som dokumentation om den racistiske danske befolkning.

 

Videoen kan ses på min facebookven Mustafa Musse Sayeghs facebookprofil. Mustafa har også nogle særdeles læseværdige og fornuftige kommentarer til hele sceneriet.

 

Kilde: https://www.facebook.com/MusseFan/posts/4210383639013442

Videoen kan også ses her:

https://www.facebook.com/.../pcb.../10223412518797800

 

Kodes Hamdi fremhæver hyppigt hvor dansk hun er. Danskheden rækker dog ikke længere end at hun er gribende engageret i palæstinensernes sag. ”Viva Palæstina” og ”Free Palenstine” står der på hendes facebookprofil smukt dekoreret med det palæstinensiske flag.

Kodes Hamdi ”føler sig vred,” skrev hun på facebook den 6.februar 2019 og vreden er tydeligvis rettet mod den danske befolkning i den ”dem og os” retorik opslaget er skrevet i.

 

Citat: ”Mange folk går i for små sko nu til dags. Til de folk vil jeg sige at vi er ikke til at knække, lige meget hvad I går og siger eller gør. Al den DUAA vil vende tilbage til jer, inshallah.

 

Pas jer selv! I har været i et lavt niveau i lang tid, og jeg har prøvet på ikke at falde ned til jeres niveau. Men NOK ER NOK.”

 

Om end det er særdeles sjældent at muslimske kvinder overfaldes verbalt, så synes det i en helt særlig grad at ske for Kodes Hamdi. I sommeren 2020 var den også gal. Der blev hun - ifølge eget udsagn - verbalt overfaldet af en mand i Vig. Det fik hun også skaffet sig en hel del medieopmærksomhed og medynk på.

 

Kilde: https://www.information.dk/indland/2020/07/person-lov-faa-foele-velkommen?fbclid=IwAR350FZ6sDJsFNL4yfwMhYkF0Lok9wSIj05Njgmvb2gfLcK-hFbbW6VqZfc

 

Kodes Hamdi er født i Tunesien og har boet i Danmark, siden hun var syv år. I dag er hun er folkeskolelærer på Vig skole. Tidligere var hun lærer på DIA Privatskole, der er en muslimsk friskole.

 

Samtlige lærere på skolen - uden undtagelse - har arabisk klingende navne. ”Assalamu alaikum kære forældre på DIA Privatskole,” lyder det i et brev til forældrene.

 

Kilde: https://dia-privatskole.skoleporten.dk/sp?fbclid=IwAR0bXPOqtoddIjSDLS9vHkWWdpQculcDRMh4xrEyc9OIYK4vVfByB0ksXpE

I 2013 var Kodes Hamdi talskvinde for Danmarks hidtil største moskebyggeri - Hamad Bin Khalifa moskeen der ligger i Rovsinggade på Nørrebro (Nord-vest kvarteret). Hamad Bin Khalifa moskeen er også den moske der fik den første minaret i Danmark. Kodes Hamdi er også talskvinde for Dansk-Islamisk Råd

 

Citat: ”I al stilhed er det lykkes Dansk-Islamisk Råd at bygge ikke bare en stormoské - men også Danmarks første minaret,” skrev DR Nyheder i september 2013.

 

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/indland/i-dag-faar-danmark-sin-foerste-minaret?fbclid=IwAR19j546XiNynyjzWQP_sgwtWTbqJBa_PtKIRx_cg6jcbnPkYoJvBXlMMwk

 

Moskeen i Rovsinggade drives af Dansk-Islamisk Råd. Det er, sjovt nok, Kodes Hamdis far der er formand for Dansk-Islamisk Råd. Han hedder Abdelhamdi Hamdi og han fik ideen til den storslåede moske under Muhammedkrisen.

 

Det kostede 100 millioner kroner at opføre Hamad Bin Khalifa moskeen. Hele beløbet blev betalt af oliestaten Qatar og det er jo alle pengene værd at have en fremskudt islamisk forpost i Danmark der kan bidrage til islamiseringen af Danmark.

 

Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/endelig-f%C3%A5r-vi-en-mosk%C3%A9-vi-kan-v%C3%A6re-bekendt-vise-frem?fbclid=IwAR2yw4zL2eWrC6ovS-PArBwuy9ps42_IoGnOM6eI_0I5LSLpNdcyEo6Gazg

 

Indvielsen af Hamad Bin Khalifa moskeen vakte begejstret opmærksomhed i den islamiske arabiske verden og ikke mindst i Qatar hvor der var en massiv pressedækning af islam nye landevinding i Danmark.

Flere prominente personager fra Qatar var også mødt op til indvielsen af Hamad Bin Khalifa moskeen, blandt andre Qatars minister for religiøse anliggender, Ghaith bin Mubarak al Kuwari.

 

Citat: ”Formanden for Dansk Islamisk Råd, Abdelhamdi Hamdi (i blåt jakkesæt), overrækker en gave til Qatars minister for religiøse anliggender, Ghaith bin Mubarak al Kuwari (i midten). Gaven skal bringes videre til den tidligere emir af Qatar. Ved siden af Abdelhamdi Hamdi står hans datter Kodes Hamdi.”

 

Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/2014-06-20/ny-mosk%C3%A9-vil-fremme-religi%C3%B8s-tolerance?fbclid=IwAR1rhW55BYzPe2jU_PLrzsw1krLw_KE5HP_5bli6C8eajH3XjAenmP4oS1w

 

Det er selvfølgelig synd for Kodes Hamdi at hun sådan gentagne gange overfaldes verbalt af danske racister, men nu er Pernille Skipper fra Enhedslisten på sagen, så mon ikke alt ordner sig på bedste vis for Kodes Hamdi?

 

Citat: ”Hvis du ikke har set videoen med de to små børn og deres forældre, der bliver verbalt overfaldet med racistiske kommentarer, skal du gøre det. For det sker tit for dem af os, der har brun hud eller går med tørklæde.

 

Det er ikke enestående - det her blev bare fanget på video. Og alle de politikere, der ikke mener, at vi har et problem med racisme, men som også “sympatiserer med familien”, har simpelthen ikke fanget, hvor almindeligt det faktisk er,” skriver Pernille Skipper på facebook.

 

Kilde: https://www.facebook.com/pernille.skipper.5/posts/4507054579328865

Jeg har læst om 4 tilfælde hvor muslimske kvinder er blevet overfaldet verbalt med racistiske kommentarer og jeg er ret sikker på at medierne ikke har misset et eneste eksempel for det er news som medierne elsker at bringe.

 

Det er dybt problematisk - og grænseløst uhæderligt - at Pernille Skipper, og andre, misbruger disse enkeltstående sager til at postulere at den danske befolkning generelt er racistisk. Det er faktisk racistisk overfor den danske befolkning.

 

 

Mustafa Musse Sayegh

Update: nu med video

Der er en video ude, som viser en drukkenboldt, som kommer med tilråb til en lille muslimsk familie, som er ude og hygge sig ved havnen.

I videoen ser man tydeligt hvordan moren absolut håndtere denne konflikt elendigt. Hun efterlader sine børn alene, som er bange, og istedet optrapper hun konflikten ved at bruge samme sprog og attitude som manden.

Hun deler derefter videoen på sin Facebook, med en lang smøre om at man skal sige fra overfor racisme og at det hele skyldes "Et medieskabt billede, uden hold i sandheden"

Jeg har ondt af børnene, som på alle måder står i en forfærdelig situation. På den ene side en drukkenboldt, og på den anden side en mor, der bruger dem som redskab til at frembringe en gang politisk islamisk propaganda.

Hun skriver blandt andet:

"Et medieskabt billede, uden hold i sandheden"?

Er det medieskabt, at indvandrer med muslimsk baggrund topper i alle de kedelige statistiker ?

Er det medieskabt, at man de sidste 30 år har set hvordan islam fylder mere og mere i alle aspekter af samfundet, som daginstitutioner der indfører halal, kønsopdelt svømning, ghettoer, genopdragelsesrejser, religiøs social kontrol, vold på utallige unge danske drenge i bylivet, bandekriminalitet, bønnekald på Christiansborg Slotsplads, islamiske antidemokratiske organisationer, foreninger der svindler staten og listen er lang. Meget lang.

Og nej, det er ikke alle muslimer der gør den slags, men muslimer bør netop rette deres foragt overfor disse, istedet for at snakke om "medieskabt billede"

Nej det er ikke medie skabt.

Kvinden skriver desuden, "Vi skal respektere hinanden uanset tro eller hudfarve, og ikke nedgøre andre"

Ja tak, start gerne i egen baghave i det muslimske miljø, hilsen en exmuslim.

Kvindens opslag, afføder et hav af muslimske kommentar om, at det er den "Islamofobiske" retorik i Danmark, som er skyld i denne episode.

Det er igen noget vrøvl, og blot et forsøg på at lukke munden på kritikere af islam.

For ligesom den liste jeg skrev ovenfor, så er det heller ej retorikken der skyld i det.

Og de drøner bare derudaf, uden på et eneste tidspunkt at mane til besindighed. Og forsøger man at mane til besindighed, så kører møllen med "du hader jo islam osv" Det vil man ikke høre på, man skal blindt hoppe med på "racisme vognen" så man kan lægge ekstra pres på politikere og folk, og på den måde igen lukke munden på kritikere.

Jeg har simpelthen ondt af de børn. Og jeg afskyr, at man på den måde fejler at kigge indad, og at så mange køber ind på det.

Hvis man synes verdenen stinker, så lad dog vær med at følge et røvhul. :Læs Muhammed.

 

 

Mikael Jalving

SKAM,SKAM OG ATTER SKAM – MEN INGEN SKYLD. SÅDAN ER DET MED DET RADIKALE VENSTRE..

Den radikale skam er ydrestyret og fokuserer på, hvad andre gør imod én, og ignorerer, hvad man selv har et personligt ansvar for.

Det var en skammens dag i tirsdags. Det Radikale Venstres formand Sofie Carsten Nielsen skammede sig endnu mere end normalt. Ikke over sig selv, mere over nogle andre.

Det var i særdeleshed Socialdemokratiet, partilederen skammede sig over i Folketinges spørgetime.

»Jeg begræder, at vi i Radikale Venstre var så naive, at vi ikke forudså, at Socialdemokratiet er ligeglad med FN, med grundlæggende rettigheder og med at skille familier ad og sende unge kvinder tilbage til Assads regime i Syrien«, udtalte hun og så ulykkelig ud.

 

Hendes kollega Zenia Stampe skammede sig mindst lige så meget over regeringens umenneskelige asylpolitik på Facebook:

 

»Regeringen har ingen skam i livet og har gjort skamløshed til det bærende princip i udlændingepolitikken. Jeg skammer mig til gengæld mere og mere over at have bragt denne regering til magten«.

 

 

Takket være den eksplosive cocktail af uhæmmet migration og hysteriske sociale medier producerer de vestlige samfund mere skam end nogensinde før, og Det Radikale Venstre er præmieeksemplet .

 

Skammen får dog ingen politiske konsekvenser. Den er så at sige skrivebordsmoralsk.

 

De to radikale kvinder betaler aflad. Hvis de besad en samvittighed, kunne de jo blot trække deres støtte til regeringen. Men det ønsker de ikke. Deres moral er en gratis omgang.

 

Hvis vi for et øjeblik sætter en parentes rundt om den radikale moralisme, er det kosteligt at betragte, hvordan det parti, der mere end noget andet har været perleven med flygtninge og migranter igennem årtier, tilsyneladende er gået så meget i ét med sit såkaldte internationale udsyn, at det mimer et traditionelt arabisk æreskodeks.

 

I stedet for at føle skyld over at lægge stemmer til en politik, som åbenbart er dem så meget imod, føler De Radikale skam over at have tabt ansigt. De er blevet de små, hvorfor de nu reagerer så opfarende – og det er som taget ud af den arabiske verden fra Marokko i vest til Oman i øst, bare på de absolut pæneste adresser på Østerbro, Frederiksberg og det indre København.

Skam, skam og skam, men ingen skyld.

 

Skammen hos De Radikale følger en mellemøstlig norm, der synes at vinde mere og mere indpas i Vesten, hvor flere og flere, især i den højere middelklasser i de større byer, går rundt og skammer sig over, hvordan andre taler, hvad almindelige mennesker spiser, hvad de køber, bruger deres fritid til – og selvfølgelig hvad de mener om racisme, køn, seksualitet og privatbilisme.

 

Medialiseringen af alting forstærker kun det sociale pres i skammens moderne økologi. Takket være den eksplosive cocktail af uhæmmet migration og hysteriske sociale medier producerer de vestlige samfund mere skam end nogensinde før, og Det Radikale Venstre er præmieeksemplet herpå.

 

Den radikale skam er ydrestyret.

 

Den fokuserer på, hvad andre gør imod én, og ignorerer, hvad man selv har et personligt ansvar for, såsom at holde hånden over den siddende regering. Den ydrestyrede norm gør de radikale politikere til ofre, in casu kursskiftet i Socialdemokratiet, som imidlertid ikke kan komme bag på nogen, der har fulgt med i dansk politisk i de senere år, og som er lykkedes over al forventning.

 

Til at begynde med skulle kursændringen neutralisere udlændingepolitikken, men i dag har den stjålet trumfkortet fra de svage borgerlige efter Inger Støjbergs farvel.

 

Så vidt er det kommet, at de fleste vælgere har forstået, at Mette Frederiksen, Mattias Tesfaye og Rasmus Stoklund nok er bedre bremseklodser på islamiseringen af Danmark end Lars Løkke, Jakob Ellemann-Jensen, Jens Rohde og andre internationalistiske typer nogensinde vil blive. 

Hvad ingen havde troet muligt for blot et år siden, er sket:

 

 Socialdemokratiet slår blå blok i udlændingespørgsmålet.

 

Tilbage til den radikale skam. Skam kan skam være godt, men bør være noget, man går hjem og gør, ikke noget, man går ud og gør. Den ydrestyrede skam fører, som vi har set igen og igen, til udskamning af fjenden, det erfarede vi også med MeToo.

 

Højst på den moralske hest sad Det Radikale Venstre, da sagen strøg ind på den politiske dagsorden, lige indtil det selv blev ramt af skandaler og fortielser.

 

Da var der kun tårer tilbage; politik blev til flæberi.

Moralen er kort: Styr din skam, og husk din skyld.

 

https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE12941893/skam-skam-og-atter-skam-men-ingen-skyld-saadan-er-det-med-det-radikale-venstre/

Kommentarer:

De radikales skam er ikke skam, men taktik, der udstiller deres egen godhed og dæmoniserer deres politiske uenige. Det er "dem" og "os". De "onde" og de "gode". Selv om de radikales moralske kompas i den senere tid har vist sig ikke at virke, så forsætter de med at udstille dem selv som de "gode". De har ingen skam i livet. De "gode" har en udlændingepolitik, der kræver danske ofre. De "onde" har en udlændingepolitik, der ikke kræver danske ofre. De radikales internationale udsyn er tydeligt - de ser alle andre end deres eget folk.

Ret vanvittige mennesker- jeg vil absolut ikke kalde dem politikere, for de er uansvarlege og faktisk farlige individer.Politikernes opgave på Borgen er at tænke på deres næstes vel,danskerens, og det har de glemt de sidste 50 år.Personligt betragter jeg mange af dem som kriminelle...

Radikale er blevet så sekterisk grebet af at udskamme andre, at de igen-igen glemmer at mærke efter hvordan de ta'r sig ud i andres øjne. Hvilket en dag kan bringe det gamle Venstre-udbryderparti under spærregrænsen...

Jeg skammer mig over dem, der slet ikke skammer sig over at stemme på skammens parti – det Radikale Venstre. Jeg synes det er skammeligt, at Morten, efter at have taget en kollega på låret, ikke føler nogen skam over at tage foreløbig 5 måneders orlov (med fuld løn) uden nogen dokumentation, fordi han føler det er skammeligt at vise sit scolex i folketinget. Jeg synes i det hele taget, at vi burde skamme os over, at vi har et så skammeligt parti i det danske folketing, som det Radikale Venstre.

Moralen er - det radikale venstre er Danmarks MEST overflødige parti. Og som en bisætning bør vi tilføje, at det var under den radikale statsminister Hilmar Baunsgaard, at lønskalaerne der holder sygeplejerskernes lønninger nede, blev til. Vi har brug for et folketing UDEN de radikale hurtigst muligt.

Det er det nye i Dansk politik, når politikere har gjort noget forkert, så skal de absolut stille sig op med krokodilletårer i øjnene og påberåbe sig en smule medlidenhed. Husk Mette Frederiksens tårer da hun ulovligt havde aflivet minkene.

 

NY UDLÆNDINGELOV SKAL GØRE DET SVÆRERE AT FÅ OPHOLDSTILLADELSE I SVERIGE..

I årevis har Sverige malet et billede af sig selv som en barmhjertig og åbenhjertet nation, der tager imod mange flygtninge. Nu varsler en ny, stram udlændingelov på linje med andre europæiske landes et endeligt opgør med den svenske selvopfattelse.

 

I årevis har Sverige på udlændingeområdet set sig selv som en barmhjertig modpol til de øvrige europæiske lande. For mens de med stramme udlændingepolitikker og skrap retorik har forsøgt at holde flygtninge og migranter væk, har Sverige i stedet påtaget sig rollen som humanitær stormagt, der har stået med – næsten – åbne arme, når flygtningene strømmede ind i Europa.

Ganske vist strammede Sverige i 2016 også sin udlændingelov midlertidigt i kølvandet på flygtningekrisen, men argumentationen lød dengang, at man så sig nødsaget til at gøre det, fordi andre europæiske lande ikke havde levet op til deres ansvar og taget imod så mange flygtninge, som de egentlig burde.

Nu tegner der sig imidlertid et billede af et større skifte i den svenske udlændingepolitik. Et skifte, der permanent bringer Sverige på linje med andre europæiske lande, og som ifølge en migrationsekspert vil få den svenske udlændingepolitiske selvopfattelse til at smuldre.

”Permanente opholdstilladelser har været normen siden 1984. Det kommer de ikke til at være fremover, og det er nok den største forskel.”

Andrea Spehar, docent ved Göteborg Universitet og ekspert i udvikling af migrationspolitikker

 

Landets mindretalsregering med den socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, i spidsen har for nyligt fremlagt et forslag til en ny, strammere udlændingelov, der skal gøre det sværere at få permanent opholdstilladelse i Sverige.

En »radikal« forandring inden for svensk udlændingepolitik, mener Andrea Spehar, der er docent i statskundskab ved Göteborg Universitet og ekspert i udviklingen inden for migrationspolitikker.

»Politikken fra 2016 blev gjort midlertidig og ingen var sikre på, hvad det i sidste ende ville ende ud i. Nu er det blevet bekræftet, at det kommer til at være Sveriges fremtid, og det er et radikalt skifte,« siger hun.

Slut med åbne arme

Bliver den nye udlændingelov stemt igennem, som det forventes, vil Sverige på mange måde komme til at ligne Danmark.

Blandt andet vil det med loven blive et krav, at man kan tale svensk, ligesom man skal kunne bevise, at man kan forsørge sig selv og har en vis viden om det svenske samfund, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at få opholdstilladelse i Sverige.

Den nye svenske udlændingelov

Opholdstilladelser skal som udgangspunkt altid være midlertidige – ikke permanente.

Først efter tre år kan man søge om permanent opholdstilladelse. For at blive tildelt det skal man kunne bevise, at man kan forsørge sig selv, tale svensk og ved noget om det svenske samfund.

Opholdstilladelser kan tildeles personer, der mangler grund til beskyttelse, men eksempelvis har en stærk tilknytning til Sverige. Tilladelse kan også gives på grund af ”særligt smertefulde omstændigheder”.

”Familiesammenføring skal også kunne gælde par af samme køn, hvis en af dem har opholdstilladelse, og selv om det ikke har boet sammen i deres hjemland.”
Kilde: Dagens Nyheter

Mest markant er dog skiftet i, at opholdstilladelser som udgangspunkt fremover skal være midlertidige – ikke permanente, som der ellers er lang historie for i Sverige, fortæller Andrea Spehar:

»Permanente opholdstilladelser har været normen siden 1984. Det kommer de ikke til at være fremover, og det er nok den største forskel.«

Derfor mener Andrea Spehar også at kunne konkludere, at den nye udlændingelov kan ses som et brud med den svenske opfattelse af Sverige som et land, der modsat andre altid har åbne arme:

»Dette kan i den grad ses som et opgør med den svenske selvopfattelse. Det er også det, de svenske politikere framer (vinkler debatten, red.) det som: De vil gøre Sverige mere sammenlignelig med de andre EU-lande, og de vil mindske antallet af asylsøgere.

Det er en meget prominent retorik i øjeblikket – også blandt de største partier såsom Socialdemokraterna og Moderaterna,« siger Andrea Spehar og fremhæver Socialdemokraterna, der i hendes øjne ser ud til at have taget den stramme udlændingepolitik til sig i et forsøg på at beholde magten forud for rigsdagsvalget i september næste år.

»Da dette lovforslag blev præsenteret, sagde den socialdemokratiske justits-og migrationsminister, Morgan Johansson, at Sverige med denne sten (udlændingeloven, red.) ikke længere vil være en magnet for asylansøgere, som vi var i 2014,« siger hun.

Lovforslaget forventes at komme for den svenske rigsdag i starten af maj, så loven kan træde i kraft før sommer.

 

https://jyllands-posten.dk/international/ECE12894857/ny-udlaendingelov-skal-goere-det-svaerere-at-faa-opholdstilladelse-i-sverige/

 

Mikael Jalving

NU FORSTÅR JEG OMSIDER, HVORFOR VENSTREFLØJEN ER SÅ IVRIG EFTER MERE INDVANDRING..

Tak til den store tyske menneskekender Arthur Schopenhauer, der allerede for 200 år siden slog fast, at viljen er umættelig og ideologisk.

Jeg regnede selvfølgelig ikke med at få svar, da jeg i en blog spurgte, hvad venstrefløjen vil gøre for at beskytte danske lærere, der underviser i religion og ytringsfrihed mod protester fra opbragte muslimer.

 

Anledningen var, at en universitetslektor på Københavns Universitet havde delt sine oplevelser i Politiken og understreget, at den akademiske frihed er under stigende pres, især for ikke at vise Muhammed-tegninger.

 

Jeg tænkte, at det var oplagt at sende depechen videre til venstrefløjen. Men venstrefløjen er altid tavs, når det handler om islam, og som jeg har konstateret igen og igen, virker det til, at røde, grønne, radikale og enhedslistefolk for længst har bestemt sig for, at islam skal beskyttes uanset hvad, hvor og hvordan.

 

Alligevel er det først nu, at jeg forstår hvorfor. Det er egentlig ret simpelt, jeg burde have tænkt på det noget før. Forklaringen er den enkle, at venstrefløjen har konstrueret en ideologi ud af indvandringen fra muslimske lande og det voksende antal efterkommere i Danmark.

 

Derfor kan det hverken komme på tale at diskutere de sociale eller økonomiske omkostninger forbundet hermed. Ej heller volden og voldtægterne. Indvandring er godt, stop, og derfor skal der helst ikke være grænser eller bremseklodser. For vi lever vel i en fri verden.

 

Immigrationen er først og fremmest en viljesakt, venstrefløjen vil den, og denne vilje producerer en ideologi med et utopisk mål hinsides kulturel og demografisk bekymring: fri bevægelighed i det globale, det multikulturelle samfund i det lokale. Hvordan tingene skal hænge sammen, melder historien intet om. Heller ikke, hvor pengene til det sidste skal komme fra.

”Immigrationen er først og fremmest en viljesakt, venstrefløjen vil den, og denne vilje producerer en ideologi med et utopisk mål hinsides kulturel og demografisk bekymring: fri bevægelighed i det globale, det multikulturelle samfund i det lokale. Hvordan tingene skal hænge sammen, melder historien intet om.”

Den store tyske filosof, menneskekender og polemiker Arthur Schopenhauer, der allerede for 200 år siden definerede verden som vilje og forestilling, ville næppe have været overrasket.

 

Mennesket, dette begærlige, forfængelige og selviske væsen, kan slet ikke lade være med at ville. Vi er så at sige født til det via krop og biologi, og vores vilje går forud for fornuften, forud for erkendelsen – og trænger hele tiden intellektet i baggrunden. Det er viljen, der skaber vores forestillinger, sådan som viljen også skaber ideologier. Fremtrædelsen er viljens spejl.

 

Koblingen mellem vilje og ideologi bunder med andre ord i egoismen.

 

Uanset om den er rød, hvid eller sort, udspringer den ideologiske impuls af viljen til at sætte sin egen dagsorden igennem ved hjælp af slør, forstillelse og romantik – eller ved hjælp af politisk rationalisme uden hensyn til kultur, tradition og praksis.

 

Netop dette er et fællestræk ved ideologer; det er deres adelsmærke. De kan digte virkeligheden væk og tale Jorden helt op til stjernerne. Og de kan overbevise alle andre om, at der slet ikke er noget alternativ til deres tiårsplaner og tusindårsriger.

 

Andre faktorer spiller ind, men det er grundlæggende derfor, at de røde på linje med mange liberale i dag fortsat vil have mere indvandring, mere humanisme, mere idealisme, mere universalisme, mere udsyn, mere verden, mere åbenhed, mere asyl, flere rettigheder, familiesammenføringer og statsborgerskaber.

 

For deres egen skyld. Viljen er umættelig og ideologisk og kan aldrig tilfredsstilles. Den er almægtig, mente Schopenhauer, som tilføjede, at historien gentager sig i det uendelige, den er gennemført cyklisk. Jeg ved ikke, om han har ret, men i løbet af den seneste generation har det tydeligvis været den progressive vilje, som har dikteret det politisk korrekte syn på migration.

 

I dag står den toneangivende vilje heldigvis ikke uantastet, men udfordres af mere konservative stemmer og nationale sentimenter i Europa. Udfordrernes problem er blot, at deres skepsis og kritik har svært ved at konkurrere med en ideologi.

 

De konservative og nationale er defensive og vil forsvare folkeslag, fædrelande og modersmål. Men de har ingen ideologiske planer for morgendagen: De har ingen unioner, direktiver og forordninger. Alligevel præsenteres de igen og igen som ondsindede og farlige ideologer.

 

De er ”nationalkonservative”, ”værdikonservative”, ”illiberale” osv. Jeg vil gå med til at kalde dem reaktionære. Men det reaktionære er ikke en ideologi.

 

Det er et forsøg på at forsvare sig mod en.

 

https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE12904111/nu-forstaar-jeg-omsider-hvorfor-venstrefloejen-er-saa-ivrig-efter-mere-indvandring/?fbclid=IwAR3jHcdqS-w66MnAbKt8a_LX3Zk5jaxa5zWXfXLpARU-crL1w4wleW8fHkU

Kommentarer:

Set i et lidt større historisk perspektiv var det ikke socialisterne som advokerede for mere muslimsk indvandring og multikultur, det var faktisk tilhængerne af den liberalistiske ideologi som først advokerede for mere muslimsk indvandring. Grunden hertil var den vrangforestilling, at man kunne tjene penge på importeret muslimsk arbejdskraft. Det ville rette op på den demografiske tilbagegang i en aldrende europæisk befolkning og skaffe et større arbejdsudbud og dermed større profitter til erhvervslivet.

Beslutningen om masseimport af muslimsk arbejdskraft blev truffet i EF i slutningen af 1973. Tidligere på året havde Folketinget og en socialdemokratisk regering med stort flertal erklæret, at Danmark ikke er et indvandrerland.

Socialisterne kom først på banen 10 år senere hvor de i 1983, mod den borgerlige regerings vilje, fik gennemført verdens mest liberale udlændingelov. Det skete blandt andet efter pres fra EF.

Jalving har ret i at modstanden mod muslimsk masseindvandring og multikultur primært kom fra nationalkonservative. Herhjemme med justitsminister Erik Ninn-Hansen i spidsen. Han måtte dog træde varsomt for ikke at blive slået i hartkorn med racisterne i Fremskridtspartiet.

I takt med at både de økonomiske og kulturelle omkostninger ved hvad socialisterne kaldte en "kulturberigelse" på alle fronter var en underskudsforretning blev også lberalisterne mere forbeholdne. Derfor kunne Dansk Folkeparti efter systemskiftet i 2001 presse de borgerlige regeringer til en mere restriktiv udlændingepolitik. Socialdemokratiet havde under Nyrop svigtet sin vælgerbase der som de første oplevede alle de negative konsekvenser af "kulturberigelsen" på egen krop. I DF fandt de en stemme som talte deres sag på grundlag af en nationalkonservativ ideologi og tilslutning til velfærdsstaten. Ved valget i 2019 erobrede Mette Frederiksen de tabte arbejderstemmer tilbage fra DF ved at overtage dets stamme udlændingepolitik og siden er de borgerlige partier efterladt rådville, splittede og fortvivlede tilbage.

Der er ikke tale om at Socialdemokratiet har skiftet ideologi, partiet er blot vendt tilbage til den pragmatiske og nationale politik som har præget partiet indtil 1983.

Fortalerne for mere indvandring og mere islam er i dag begrænset til Det Radikale Venstre, i nogen grad SF og Enhedslisten.

Politisk og ideologisk set er vi på mange måder tilbage til den tilstand som herskede da både de borgerlige og S var indstillet på en stramning af udlændingelovgivningen. Det var i tiden mellem 1973 og 1983.

Men til forskel fra dengang står vi nu med udfordringen fra den muslimske masseindvandrings samfundsmæssige konsekvenser hvis løsning kræver at utraditionelle og radikale metoder tages i anvendelse. En effektiv løsning kan kræve udtræden af EU og forskellige internationale traktater. Så langt er ingen af de regeringsbærende partier parate til at gå endnu, men tiden kan komme hvis problemerne fortsætter med at vokse.

Det var et bredt flertal i folketinget, og dermed også hele venstrefløjen, som skabte den forbandede indvandrerlov af 1983, dengang eftersigende verdens mest "åbne" indvandrerlov, som er roden til alle vores problemer i dag.

Bærer de borgerlige en del af skylden for katastrofen? Naturligvis, der har været mange borgerlige regeringer siden da, og ingen af dem har handlet effektivt imod denne her tiltagende, altoverskyggende katastrofe.

Men det er og bliver venstrefløjen, der er den absolutte spydspids i at fortsætte og forstærke katastrofen, med sin bizarre afvisning af alle facts, alle undersøgelser, al statistik, al historisk viden om de enorme skadevirkninger ved den ikke-vestlige indvandring, ved at gentage det infame omkvæd om "racisme, racisme, racisme" om alle, der taler venstrefløjens ideologi imod.

Men der er dog lys i mørket. Socialdemokratiet har på papiret overtaget DF's holdning til den ikke-vestlige indvandring, omend Socialdemokratiet naturligvis ikke kan realisere noget som helst produktivt, grundet sit parlamentariske grundlag.
Spørgsmålet er også, om S kan holde fast i sit nybrud, for der er voksende internationalt pres (fra Tyskland) på S og før eller siden, vil S også skulle tage et opgør af episke proportioner med resten af venstrefløjen, om det her emne.