tirsdag den 10. november 2020
onsdag den 28. oktober 2020
TYRKIET GØR OPRØR OVER KARIKATUR, DER HÅNER ERDOGAN PÅ CHARLIE HEBDO – FORSIDEN..
Tyrkiet meddelte onsdag den 28. oktober, at det ville tage " retlige og diplomatiske " foranstaltninger efter offentliggørelsen af den franske satiriske uge Charlie Hebdo af en tegneserie af præsident Recep Tayyip Erdogan.
” De nødvendige juridiske og diplomatiske handlinger vil blive taget imod den nævnte tegneserie, ” sagde det tyrkiske formandskabs kommunikationsdirektorat i en erklæring på fransk, midt i voksende spændinger mellem Ankara og Paris.
https://www.lefigaro.fr/international/la-turquie-s-insurge-d-une-caricature-moquant-erdogan-en-une-de-charlie-hebdo-20201027
søndag den 11. oktober 2020
OVERMENNESKER KOMMER
MARCHERENDE..
Krænkelsesindustrien har aldrig været større og
stærkere end nu.
»Jeg synes ikke engang, det er sjovt,« skrev
den folkekære børnebogsforfatter Jakob Martin Strid på Facebook efter Morten
Østergaards exit. »Jeg synes simpelthen, at det er sygt. Og uhyggeligt. En hånd
på et lår for 11 år siden – som der er givet undskyldning for
(…). Det er, som om synderen ikke længere er et menneske.«
Sygt, ja.
Uhyggeligt, ja.
Men måske er det ikke så overraskende, at sagen eksploderer i
netop Radikale Venstre, det fineste fine abstrakte, principielle luftskib i
dansk politik. Strid er på sporet, men uden at vide hvorfor:
De Radikale består nemlig ikke blot af mennesker som du og jeg,
men af overmennesker, renere end vand, sne og kokain; skabninger for hvem en
fremmed altid er en ven, du ikke har mødt, og en hånd på låret er en hånd på
låret uanset kontekst, bagatelgrænse, undskyldning, tilgivelse og
forældelsesfrist.
Hos
De Radikale bliver
kampen mod sexchikane taget 100 pct. bogstaveligt. Er der kropskontakt, er der
kropskontakt, reglerne er ligesom i basket, i hvert fald hvis det kommer frem i
pressen.
Så falder mors hammer. Idealet er, så vidt jeg kan se, det
friktions- og fejlfri møde mellem kvinder og mænd i lykkelig adskillelse:
kvinden øverst, manden nederst. Vi har talt og talt om det mandlige blik i
kunst, kultur og politik, hvor manden er normen og kvinden den Anden.
I virkeligheden
forholder det sig omvendt, hvis man er radikal. Så ser man verden med kvindens
blik. Så snart en hvid mand nærmer sig, skifter det moralske trafiklys fra
grønt til gult. Er der berøring, bliver det rødt. Kan der fremskaffes en
samtykkeerklæring, skifter trafiklyset tilbage til grønt. Hvor svært kan det
være at forstå?
Nu
er det så Sofie
Carsten Nielsen, der bestemmer. Hun er renere end alle mænd i partiet, i
særdeleshed renere end forgængeren Martin Østergaard, renere end konkurrenten
Martin Lidegaard, der i et interview til partiavisen Politiken måtte indrømme,
at han for nogle år siden var kommet for tæt på en kvinde på dansegulvet og
derfor ikke er formandsegnet.
Herre jemini.
Det er ikke
spøgelser, der vælter ud af de radikale skabe, det er bagateller, der afgør,
hvem der bestemmer i det parti, som desværre er nøglen til de 90 afgørende
mandater i dansk politik. Nej, det er ikke sjovt, det er tragikomisk. Det
radikale blik skal angivelig forhindre sexchikane. I stedet medfører det en
uhørt seksualisering af det sociale liv.
Derfor er det også
noget amerikansk vås at hævde, at Morten Østergaard svigtede offentligheden ved
ikke at berette, at han engang lagde sin ulækre hånd på et lår, der ikke
tilhørte ham selv.
Den slags bagateller er vi andre ikkeradikale helst fri for at
høre om, for som sognepræst Katrine Winkel Holm har været nødt til at minde
både mænd og kvinder om, er offentligheden ikke en skriftestol, men en
offentlighed. Med den præcise fortsættelse: »Vi nærmer os de amerikanske
tilstande, vi altid har set ned på.«
I
kender baggrunden, men lad mig rekapitulere. Krænkelsesindustrien, der blev født i
små lukkede rabiate akademikermiljøer i USA og Canada, importeret til Europa af
postmoderne disciple, især fra Frankrig, og snart udnyttet af herboende
muslimer, som mente at være ofre for snart det ene, snart det andet, og som
slet ikke kunne holde ud at bo i Danmark, er muteret til en generel virus i
medier og tidsånd.
Er man ikke krænket, er man ingenting.
Er man ikke et
offer, kan man godt glemme alt det der med at gøre en forskel. Vil du frem i
verden, så se at blive krænket. Krænkelsesindustrien har aldrig været større og
stærkere end nu.
Det
er denne virus, der har lagt landets pureste parti ned, bedst som
partitoppen syntes at bestå af lutter overmennesker, og det står alt sammen i
grel kontrast til det parti, der var engang.
Man kan sige meget
om forgængere som Erik Scavenius og hans såkaldte neutralitetspolitik, om typer
som Baunsgaard, Helveg Petersen og Jelved, men der var noget kedeligt og
indimellem sagligt over deres politik. De pustede sig sjældent op, sprang ikke
rundt som lopper i tang, de var ikke ideologiske fantaster som de ubesmittede
babyansigter, vi nu ser føre sig frem med blanke øjne og renskurede fordringer.
Deres
forgængere var
langt hen ad vejen husmænd, der boede langt fra hovedstadens dyreste
kvadratmeter og dertilhørende selvvigtighed. Husmandsånden føles som meget
længe siden. MeToo har for alvor gjort Radikale Venstre radikalt, og partiet er
– for nu at sige det, som det er – uegnet for voksne.
Kommentar:
Man
behøver ikke at have læst Freud for at få den idé at seksualiteten spiller en
helt særlig rolle i menneskelivet.
Er det derfor, den seksuelle krænkelsesdebat kan få lov at rulle,
tilsyneladende uden stopklodser?
F.eks. sagde Samira Nawa i et interview, at De Radikale ikke ville have
accepteret Kofod som minister, hvis de var en del af regeringen.
Hvorfor spurgte journalisten, eller andre journalister, hende ikke, hvilke
overvejelser hun havde haft om at stille et mistillidsvotum til Kofod i
Folketinget? (Det kan nås endnu)
Hun er uddannet jurist, og muligheden for at vores parlament på den måde kan afsætte en
uacceptabel minister gives i en paragraf i den grundlov, hun har skrevet under
på at ville overholde for at blive folketingsmedlem, så hun kan ikke være
uvidende om den mulighed.
Dermed ville hun skulle redegøre for sine begrundelser for at fravælge
muligheden, som de andre Radikale jo i øvrigt også kunne have gjort brug af. Hvis
hun har fravalgt muligheden, fordi hun ikke mente, et mistillidsvotum ville få
flertal, må hun kunne sige, hvorfor hun dog ikke tror det?
Der har jo været flere, der har ment, Kofod skadede Danmarks anseelse, og han
derfor faktisk ikke burde være minister.
Der kunne jo også f.eks. være en mellemøstlig statsleder, der afviste besøg af
den danske udenrigsminister af frygt for at han ikke kunne holde nallerne fra
hans 15-årige yndlingshustru ved den officielle middag.
Et overlevet mistillidsvotum ville være til fordel for Kofod - og i øvrigt give
mulighed for en debat, hvor der blev sat ord på gradbøjninger af seksuelle
krænkelser og magtmisbrug til at tiltuske sig seksuelle oplevelser, som man
ikke ville få, hvis man ikke var i en magtposition.
Hvis
man ser på udfaldet af affæren, må man spørge, i hvilket omfang dette handler
om krænkelser, og i hvilket det handler, at kvinder for alvor er kommet ind i
politik, og hvad vi ser, er anvendelsen af en indlysende mulighed for at
manipulere sig til toppen for netop kvindelige politikere.
Siden den seksuelle revoloution er der blevet prædiket, nærmest i
hjernevaskende grad, at mænd og kvinder grundlæggende er helt ens hvad angår
deres seksualitet, alle forskelle skyldes kultur, fordomme, kort sagt social
konstruktion.
Det er længe siden, nogen er kommet igennem med at pege på, at når vi har en seksualitet, skyldes
det at Naturen har opfundet den kønnede formering, og find en biolog, der vil
påstå, at mennesket adskiller sig radikalt fra dyrene. Fordi vi er mennesker,
har vi kompliceret vores seksuelle adfærd og omgangsformer i uhyrlig grad, som
forvirrer billedet for den enkelte, men tilbage står en grundlæggende
strukturel forskel, som bl.a. giver sig udslag i, at det ikke er et statistisk
tilfælde, at flere mænd gramser på damelår end omvendt.
Jeg tror seriøst, at man ikke finder nogen lig i lasten af den art hos hverken
Sofie Carsten Nielsen, Samira Nawa, eller andre kvindelige politikere. Selv
ikke magtfulde kvindelige politikere som Margaret Thatcher, Indira Gandhi eller
Angela Merkel tror jeg selv i deres vildeste fuldskab har misbrugt deres magt
til at begå seksuelle overgreb på mænd lavere i hierarkiet.
Dermed ligger metoo-redskabet som et potentielt altid særdeles effektivt
politisk redskab uden boomerang-risiko for en ambitiøs kvindelig politiker, og
ud fra en feministisk vinkel kan man håbe, at politiske kommentatorer ikke bare
sluger historierne råt og på den måde bidrager til forskelsbehandling, og til
at kvindelige politikere på længere sigt får et rigtigt dårligt ry, fordi man
ikke vover at vurdere dem på deres dygtighed og andre relevante kvaliteter.
En hånd på et lår er en grænseoverskidenede adfærd, ikke en flirt.
Men bemærk, hvor få konkrete forslag de radikale kvinder har til at hjælpe os alle
sammen til en bedre kultur ved at fortælle mændene om, hvordan kvinder oplever
den slags, og kvinderne om, hvor de henvender sig, hvis de føler sig krænkede.
Så
det giver muligheden for at tredjepersoner kan belyse sagen.
De
Radigale har altid fremstået som de "reneste", bedrevidende og
belærende om eks. lyksalighederne ved det multietniske samfund- selvom det er
rent bedrag !
- Ydermere er partiet gået forrest i krænkelses-bekæmpelse - men nu med en
leder der ikke kan holde fingre og hænder fra det modsatte køn !
- Uhæderligt, utroværdigt, amoralsk m.m.
- Et håb om at vælgerne markant straffer disse "hellige" ved
næste valg !
https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE12476368/overmennesker-kommer-marcherende/
søndag den 27. september 2020
ISLAMS HUS ER FORFALDENT, HVOR
DET END STÅR..
Islam har i mere end 40 år befundet sig i en dyb indre
krise, som bunder i, at alting begynder og slutter med Koranen.
Jeg er så gammel, at jeg kan huske
palæstinenserloven. Den kom til verden ved, at repræsentanter for 321 statsløse
palæstinensere besatte Enghave Kirke og med tilladelse fra sognepræst Lisbeth
Søe flyttede ind i Blågårds Kirke i København i 1991 efter at have fået deres ansøgning
om asyl i Danmark afvist.
Jeg stod selv for
at skulle flytte til byen og betragtede med vantro, hvordan kunstnere,
venstrefløj og hele 600 præster – dvs. lige knap to præster pr. migrant – gik i
brechen for, at de skulle tilbydes ophold og statsborgerskab.
På
kirketrappen tændte
danske kulturpersonligheder lys for besætterne, heriblandt tidligere
statsminister Anker Jørgensen, forfatteren Anders Bodelsen og den katolske
biskop Hans Martensen, ligesom Savage Rose og Kim Larsen sang for, mens
Socialistisk Folkeparti svingede taktstokken i Folketinget.
Det strømmede ind med lutter god vilje fra unge bz’ere og gamle
flygtningevenner, og en aktivist, der til daglig underviste på Roskilde
Universitetscenter, blev i Politiken citeret for, at »kirkeasylet er et tegn
på, at den danske folkekirke begynder at markere sig holdningsmæssigt til
samfundets problemer«.
Virakken var ikke
til at stå for. Snart fremsatte Marianne Jelved og Elisabeth Arnold, begge fra
Radikale Venstre, et lovforslag om en særlov for palæstinenserne, og den blev
vedtaget med Socialdemokratiets, SF’s og De Radikales stemmer uden om Poul
Schlüters vaklende regering.
Små 30 år senere
har Udlændinge- og Integrationsministeriet så opgjort, hvordan det gik for
palæstinenserne. Det korte svar er strålende, hvis man med strålende hentyder
til kriminelle aktiviteter og finansielle færdigheder.
Ud
af de 270 palæstinensere, som stadig bor i Danmark, har 204 fået en straffedom,
mens 176 af dem er på offentlig forsørgelse, langt de fleste på førtidspension.
Mens egohumanisterne i København fik deres vilje og pudsede deres glorie over
for hinanden, endte Danmark med at betale prisen.
Historien
er typisk dansk i al sin himmelråbende naivitet. Men den er samtidig meget
europæisk. Som den hollandske sociolog Ruud Koopmans fremhæver i sin
faktamættede bog Islams
forfaldne hus, der netop er udkommet på Forlaget Pressto, afspejler
problemerne med at integrere muslimer i de vesteuropæiske lande den islamiske
krise i miniformat.
Tag f.eks. et
centralt anliggende som uddannelse. I islamiske lande ligger antallet af
skoler, uddannelsesår og procentandel med en afsluttet skoleuddannelse
konsekvent under ikke-islamiske lande, uanset om landene er fattige, mindre
fattige eller rige som Golfstater.
Generelt
gælder det, at jo større andelen af muslimer er i et land eller en region, jo
lavere er muslimernes uddannelsesniveau. Det skyldes, at islam befinder sig i
en dyb indre krise, som bunder i, at alting begynder og slutter med Koranen, der
via migration af mennesker og moskéer eksporteres til resten af verden med en
hastighed og alvor, vi ikke har oplevet før.
Det
går stærkest i
liberale lande som Sverige, Tyskland, Storbritannien, Belgien og Nederlandene,
hvor islams indflydelse er hastigt voksende, og sociologen lægger en mængde
statistisk materiale frem for alle, der vil vide mere eller orker at høre mere.
Bogens allerførste sætning anbefaler »enhver, der ikke kan skelne mellem kritik
af en religion og racisme, at lægge bogen fra sig«.
Dette vil formentlig udelukke store dele af venstrefløjen,
folkekirken og tusindvis af pæne, faktaresistente folk på pæne adresser fra at
læse bogen.
Bedst som EU barsler med
endnu en migrationspagt, der vil lokke endnu flere migranter hertil, og bedst
som højtstående embedsmænd i Bruxelles modstræbende konfirmerer, at de
EU-medlemsstater, der ikke makker ret over for kommissionen, vil blive mødt af
»korrektionsmekanismer« og en »fast fordelingsnøgle«, minder Ruud Koopmans os
om, at den for tiden fremherskende tolkning af islam er en trussel mod ikke
alene de vesterlandske samfund, men også de muslimske.
Islam, sådan som
vi er kommet til at kende islam siden den islamiske revolution i Iran i 1979,
skaber ufrihed, økonomisk stagnation, uvidenhed og vold, hvor end den bosætter
sig. Derfor gælder det naturligvis om at begrænse dens bosættelse, om ikke
andet i vores del af verden.
Denne
realisme har stadig svære kår i EU, hvorfor EU da også har udviklet sig fra at
stå på de europæiske landes side til at tage migranternes parti. Det skyldes
ikke dumhed. Det skyldes egohumanistiske idealer og for meget champagne. Lidt
ligesom med palæstinenserloven.
Bare
i stor skala.
Kommentar:
EU står rigtignok på muslimernes side til
trods for at det Europa, som den vil udvikle og beskytte, er opbygget på modsat
rettede værdier end islam. Et Europa, der kun kan eksistere på de samme
værdier, som det blev grundlagt på. Ikke alene EU men hele det kulturradikale
segment står på muslimernes side.
Det er formentlig første gang i
verdenshistorien, at en kultur stiller sig på sine fjenders side for at gøre
godt for egen kultur. Hvordan kan den store kulturradikale gruppe komme så galt
afsted, at den ikke længere tør bruge sin intelligens?
Hvis man kigger på det åndelige
verdenskort, er det tydeligt, at det vi tror på, har indflydelse på hvordan vi
lever.
Den jødiske og de protestantiske nationer har en bedre score økonomisk,
socialt og uddannelsesmæsssigt end katolske lande. At det ikke handler om nord
og syd, kan vi se i Irland. Katolske (herunder katolsk-ortodokse) lande ligger
bedre på disse parametre end hinduistiske og buddhistiske lande.
Dem, der ligger i bunden, er muslimske
lande, og lande hvor det okkulte trives (Afrika, Haiti m. fl.). Rusland har
altid været under autoritær ledelse, uanset om det var under Zaren, Stalin
eller Putin. Det er et land, som er en blanding af den russisk ortodokse kirke
(som ligger langt fra den oprindelige nystestamentelige kirke, hvilket hele den
katolske kirke gør) samt ateisme og okkultisme.
"Denne realisme har stadig svære kår
i EU, hvorfor EU da også har udviklet sig fra at stå på de europæiske landes
side til at tage migranternes parti. Det skyldes ikke dumhed. Det skyldes
egohumanistiske idealer og for meget champagne."
Jeg giver dig ret i, Mikael Jalving, at det sikkert ikke skyldes dumhed (for i
så fald ville det jo være undskyldeligt, hvad jeg ikke mener det er) og den der
med de egohumanistiske idealer og for meget champagne er også god nok.
Men først og sidst skyldes denne tilstand jo et fundamentalt intellektuelt
svigt, en intellektuel dovenskab der kendetegner hele venstrefløjen.
Grundtesen for hele denne bølge af
selvgod underkastelse og følgagtighed er jo en ureflekteret tro på den
rousseauske påstand, at "mennesket" i sin kerne er godt. Dette er så
afsættet for en "social engineering" der skal sætte godheden fri. Det
vil aldrig ske, da der ikke er noget tegn på, hverken historisk eller
antropologisk, at "godhedsdogmet" holder vand.
For at bruge et af tidens modeord, er der
ingen "evidens" for, at det skulle forholde sig således.
Det er i hvert fald efterhånden
utænkeligt, at det er dumhed. Juristen Gavin Bobe sagde sidste år på Mosbjerg:
"Masseindvandringen til Europa er
ingen fejltagelse. Ingen begår så stor en fejltagelse hver år i 40 år. Det er
helt bevidst politik" Merkel og van der Leyen ved udmærket, hvad de gør .
Hør ham:
onsdag den 16. september 2020
MIGRATMISSIONEN FULDFØRT I
GRÆKENLAND..
Brandstifterne får deres vilje, og det er en ynk at se
på. Vi skal passe på Europa i stedet for at overlade hende til Berlin.
Tirsdag anholdt græsk politi de formodede gerningsmænd bag
branden i den berygtede Moria-lejr på øen Lesbos. Og nej, det er ikke skumle
nynazister, men migranter fra selvsamme lejr. Som det tidligere har været
fremme, blev branden påsat, kort efter at lejren havde taget forholdsregler mod
corona, et skridt, en mængde af lejrens migranter blev vrede over. Det var ikke
derfor, de var kommet til Europa. Derfor satte de ild til lortet.
Missionen ser nu ud til at lykkes. Tyskland med Frau Merkel i spidsen har netop
bebudet, at de tyske biedermänner lover i første omgang at tage imod godt 1.500
migranter fra Lesbos, heriblandt 150 uledsagede børn. Flere vil følge i deres
fodspor.
Med Biedermann hentyder jeg naturligvis til den tysktalende dramatiker Max
Frisch’ teaterstykke fra 1958 med titlen Biedermann og brandstifterne.
Biedermann er sådan en, som ikke skal have noget klinket, thi han er åh så retskaffen. Derfor tillader han en flok brandstiftere at flytte ind på loftet. Da de så en dag sætter ild til det, går hele huset og Biedermanns idealistiske naivitet op i flammer.
Stykkets morale er naturligvis, at man godt kan lukke øjnene for, hvad
der foregår i verden, endda i ens eget land, men en skønne dag risikerer man at
vågne til en overraskelse, hvis man da overhovedet er i stand til at slå øjnene
op.
Samme skæbne risikerer på sigt at blive tyskerne til del, ja, man kan
argumentere for, at den allerede er hverdag med klanvælde, knivstikkerier,
gruppevoldtægter og sehr
toll personfarlig vold i de større byer takket være importen
af mennesker med fremmede skikke og ideer.
Tilbage er kun at tilføje, at
biedermännerne har mere i vente, ligesom hr. og fru Svensson i den stedse mere
fejlslagne svenske stat, hvor kendsgerningerne så småt og modstræbende er ved
at gå op for den politiske, økonomiske og kulturelle overklasse.
Det er sandsynligt, at vi vil se flere påsatte brande i lejre med migranter,
der gerne vil til det europæiske kontinent, allerhelst til Tyskland,
Storbritannien eller Sverige, hvor de kan være i fred på offentlig bistand.
Hvis det bare er en rask, lille ildebrand, der skal til for, at Europas
såkaldte humanister, herunder FN, EU, Læger uden Grænser m.m. åbner dørene for
endnu flere migranter og klaner fra Nordafrika og Mellemøsten, så vil der med
garanti blive påsat flere brande. Hvorfor? Fordi det virker. Ligesom
indvandrerdrenge i storfamilier og tætte bebyggelser ved de, hvad der skal til:
rå magtanvendelse.
Som den frittænkende journalist Leny Malacinski noterer i Weekendavisen, er den
sørgelige sandhed, at »mellemøstlig indvandring fører til en magtkamp på alle
niveauer af samfundet; på gaderne, i boligområderne, skolerne, fængslerne, i
spørgsmål om ytringsfrihed og endda til børnesvømning«.
Nu kan vi tilføje: Det
samme sker i migrantlejrene. Overalt er det klanerne, der vinder frem.
Som kritikere siger, er Moria-lejren et monument over en europæisk politik, der
har slået fejl, bare på en anden måde, end kritikerne mener. Moria-lejren er
fejlslagen, fordi den i realiteten er en vej ind i Europa, en vej, der for
længst skulle have været lukket, om nødvendigt med Natos bistand.
Brandstifterne får deres vilje, og det er en ynk at se på. Europa er vort
eneste hjem, og det skal vi passe på i stedet for at overlade Europa til
Berlin. Det sidste har vi gjort før. Det må ikke ske igen.
Kommentar:
Moria-lejren er fejlslagen fordi mennesker får lov til at
opholde sig der for længe, hvorfor har EU ikke sat ind med hjælp til at få
sagerne om asyl afgjort hurtigt - de flest af dem er migranter og har
overhovedet ikke grundlag for at få asyl eller midlertidig beskyttelse i Europa.
Hvis EU havde sndt kompetent personale til Grækenland og indenfor max 1
måned havde behandlet migranternes sager og fået dem hjemsendt, så ville
strømmen af migranter være aftaget og menneskesmuglerne ville have fået deres
forretning ødelagt.
Det ender sikkert med at vi bliver tvunget til at give dem ophold i
Europa, på grund af at de har fået 2-3 børn mens de venter.
Det er først når EU landene laver en fælles
hjemsendelses-organisation der rent faktisk sender migranter retur at vi får
løst det problem ! Danmark søger en løsning for Danmark osv men det vil ikke
lykkes fordi vi ikke kan sætte magt bag en aftale. Vi kan købe os til en aftale
, men den vil ikke virke hvis vi stopper med at betale stadig større løsepenge-.
MAGT det er det der kan stoppe migration fra afrika og østen mm
her er et samlet EU den største magt vi har,
Samfundet er allerede ødelagt af den altødelæggende islamiske
masseinvasion af krævende herrefolk, så lad os endelig få mange flere, som vi
kan forsørge og underkaste os.
Vi har nået det punkt, "hvor det sidste halmstrå vælter læset".
Henrik Ibsen: "En folkefjende" kommer i hu, når jeg tænker på:
"Dumsmarte bemærkninger", "Stuerene bliver i aldrig",
"Mørkemænd", "Kældermennesker",
"Fremmedfjendske", "Nationalister", "Racister",
"Ondskabsfulde", "Nacister" O.S.V.
"...så vil der med garanti blive påsat flere brande.
Hvorfor? Fordi det virker."
Logik for perlehøns! Utroligt at politikerne ikke kan indse dette.
Det samme kan siges om bådflygtningesituationen, så længe vi fisker dem op
og ikke med det samme sejler dem tilbage hvor de kom fra.
Fortæl du det til den gamle kommunist Ylva Johansson, der nu
sidder med nøglen til Danmarks overlevelse som folk og
nationalstat. Hun begyndte rigtignok som kommunist i 1988, og nu er hun
røget til tops i vor tids virkeliggjorte kommunisme, Bryssel. Alt kommer til
den, der venter længe nok. https://en.wikipedia.org/wiki/Ylva_Johansson
Moria lejren er et monument over EU's forkvaklede
flygtningepolitik.
EU-toppen med Merkel i spidsen taler stadigvæk om at løse problemerne ved
at fordele de mange flygtninge mellem EU-landene. Mærkeligt at man ikke kan
indse at det er skruen uden ende, at blive ved med at modtage uintegrerbare
indvandrere fra MØ/Afrika. Den eneste langtidsholdbare løsning er at sende dem
tilbage hvor de kommer fra. Stormagten EU kunne meget let lægge pres på de flygtningeproducerende
lande for at få dem til at tage deres statsborgere retur.
De er ikke reelle flygtninge, da de ikke er personligt forfulgte. De
kommer for størstedelens vedkommende ikke fra Syrien, som medier og
venstrefløjen har forsøgt at bilde os ind. Man kan se med egne øjne at de
fleste bådflygtninge kommer fra Afrika.
Hvis EU fortsætter den uansvarlige Merkel-politik, gætter jeg på at vi ser
EU-unionens endeligt. Men prisen vil være høj for de enkelte medlemslande.
fredag den 28. august 2020
EN ENESTE
GENERATION..
Det var l
den tid inkompetente, uansvarlige og landsskadelige svenske politikere skulle
bruge for at lade en fremmed magt overtage deres land. Hvis du er så naiv at
tro det stopper der, forbindelsen fra Sverige til f.eks København står pivåben
og venter kun på at det samme sker her..
ET RÆDSELSFULDT MARERIDT PÅ EN
KIRKEGÅRD RYSTER SVENSKERNE:” SVERIGE TABER KONTROL MED SIT EGET TERRITORIUM.”
To drenge er blevet tortureret og forsøgt begravet levende på en kirkegård ved Stockholm. I Göteborg har bevæbnede og maskerede mænd taget kontrol over en vej. Begge steder formodes mænd med indvandrerbaggrund at stå bag. Nu kommer en kæmpe svensk diskussion, forudser krimijournalist.
Det var et tilfældigt vidne, der opdagede de to teenagedrenge på kirkegården
søndag morgen. Drengene var nøgne og hårdt sårede.
De forudgående ti timer havde de gennemlevet et mareridt af
tortur og ydmygelser. Politiet har aldrig set noget lignende. Det her er barsk
læsning om sagen, der ryster Sverige.
De to teenagedrenge, begge under 18 år, gik ved 23-tiden på
stierne på den store kirkegårde i Stockholm-forstaden Solna, da de ifølge
politiet blev passet op af to mænd.
Kommentar:
Jeg synes ikke det er synd for
svenskerne, for jeg vil sige:
Svenskernes land, deres valg...!
Når de vælger at dele deres land med muslimerne, må de tage konsekvenserne.
Det er ikke spor synd...
Heller ikke selv om det måske er frygt eller bekvemmelighed, der motiverer en
del af dem til at genvælge de systembevarende partier:
Den der ikke vil eller tør forsvare sit eget, mister retten til det.
Vi har et godt dansk ord, der beskriver den herskende svenske klasse med Socialdemokraterna, Moderaterne, Miljöpartiet o.s.v. De er landsforrædere i ordets egentlige betydning.
Gennem særligt TV hjernevasker de befolkningen til at tro på de vidunderlige syriske, irakiske, afghanske, pakistanske ghettoer over det ganske land. Bønnekald, skyderier i gaderne med automatvåben, mord, voldtægt og brændende biler.
Nu skal der snart igen ryddes
op efter gale mennesker ved roret.
Det mest skræmmende er at det kunne ske i et frit og demokratisk land.
Medierne som har været med at skjule udvikliningen, er i absurd grad blevet en
magtfaktor som ingen har stemt på, lidt ligesom EU.
At man har tilladt denne udvikling er en helt anden sag, og det feminstiske regimes forbrydelse mod den svenske befolkning har da også forlængst overhalet nazisternes forbrydelser mod den tyske befolkning.
De etablerede svenske magtpartier
ser derfor ud til at få "ris til deres røv", ligegyldigt hvad de gør.
For, som et gammelt dansk ordsprog, som jeg tit har citeret, siger:
"Den der giver til han tigger, han skal piskes til han ligger"...
Man kan også indskrænke sig til at minde om, at
"Utak er verdens løn"...
Ja den politiske klasse og den
økonomiske overklasse er desværre kommet i den situation, at de ikke kan se
konsekvenserne af masseindvandringen, og dæmoniserer dem, der tydeligt kan se
de uhyggelige og tragiske konsekvenser.
Eftersom folket er klogere end
eliten, er vejen frem mere direkte demokrati.
Der er en regulær etnisk udrensning af den svenske befolkning i gang, der, hvis den fortsætter, i løbet af få årtier vil betyde, at etniske svenskere kommer i mindretal og landet hensynker i mellemøstligt kaos.
Den "humanitære stormagts" hensigt med udlændingepolitikken har sikkert været humanitær, men man har handlet uden analyse og på de forkerte præmisser, nemlig at enhver asylansøger er et offer, at enhver kan integreres uanset religion og kulturbaggrund, og at hjælpen skal gives ved indvandring.
Sagen er, at de dårligste flygtninge ikke har mulighed for at bevæge sig til Sverige, fundamentale udlændinge med en lovreligion ikke kan integreres og vil arbejde for demokratiets afskaffelse og for fremme af egne særinteresser, og at hjælp i nærområderne som alternativ hjælper 10 til 100 gange så mange flygtninge.
Misforståelsen er total - ikke
på en eneste parameter er den førte udlændingepolitik til gavn for flygtninge,
og samtidig er det svenske folks borgerrettigheder blevet krænket og med udsigt
til en fattig og ufredelig fremtid.
Asger Aamund: HVAD NU SYRIEN ? Members of Bashar Assad's army, or a pro-government militia, line up to register with Syrian rebels as p...
-
Kommentar. Datoerne 28.-30. juli 2023 kan allerede nu hugges i sten. De markerer et helt afgørende skifte i dansk politik. Den »anstændig...
-
Debat DEBAT: ELVIR ABAZ TALER MED TO TUNGER.. Denise Rostgaard, byrådskandidat for Nye Borgerlige, Helsingør. Debat: Det ...
-
Kommentar. Illusionen om politikere, der er i øjenhøjde med folket, krakelerede til Folkemødet på Bornholm. Dårlig stemning Det er blevet...













