Den hadefulde retorik og racisme på sociale medier og i den
digitale debat er gevaldigt voksende, lyder det fra partiet Frie Grønnes
politiske leder, Sikandar Siddique. Både politiske kolleger og Ekstra Bladets chefredaktør
erklærer sig enige.
Abekat.
Sorte svin.
Skrid hjem til dit
land.
Indavl.
Et lille bitte udpluk
af de utallige ytringer og trusler på livet, som Sikandar Siddique hver
dag modtager på Messenger, på Facebook og i sin mailbox.
- Jeg er den politiker,
som modtager allermest had mod mig selv i mit kommentarspor, når jeg lægger
opslag op. Og det bliver man jo trist af. Er vi virkelig kommet dertil i vores
yndige land? At man truer hinanden og hader hinanden så meget, siger Frie
Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique, da vi møder ham en eftermiddag på
Christiansborg.
Kommentar:
Nu tigger du jo ligefrem selv om det…….
Tror bare folk er kørt trætte i dit totalt slidte offerkort, som du endnu
engang trækker frem idag.
Racismen får du helt selv skabt når du
konstant tordner frem med dine besynderlige holdninger, kig du lidt
statistikker, så opdager du nok hvor racismen ligger, eller lukker du øjnene
som du plejer?
Ps. Bemærk, at der intet racistisk er i
min kommentar.
Problemet er jo, at du - og mange andre
- så ofte har sidestillet legitim kritik af dogmatisk religion med had og
dermed direkte truet ytringsfriheden med dine politiske forslag.
Så når du taler om had, så ved man ikke,
om du mener den INDLYSENDE form for had, hvor folk "går efter manden"
med trusler, injurier eller andet, som allerede er strafbart qua straffe- og
injurielovgivningen, eller det blot er endnu et forsøg i din agenda for at
indskrænke ytringsfriheden.
Lad være at misbrug ordet
"had" så ofte, så kan det være, at man kan begynde at tage
"drengen der råbte ulv" alvorligt.
Så stop med det udemokratiske
forehavende, som du har haft gang i i lang tid, under dække af at kæmpe imod
"had" og "hadforbrydelser" og SÅ kan vi begynde at snakke
seriøst og sagligt om ÆGTE hadforbrydelser.
Well.... når du feks siger, at vi skal
hente en udvist afghaner til Danmark, som her i landet er dømt for voldtægt,
våbenbesiddelse og en masse andet.... regner du så med, at folk finder de
pæneste gloser frem?
Ellers når du kaster dig ud i dit
åbenlyse jødehad, mens du vender det blinde øje til den palæstinensiske
terror... regner du så med, at folk siger noget pænt?
Nu har jeg siddet i Københavns
Borgerrepræsentation sammen med dig og du var en af de mest dovne
kommunalpolitikere man kunne opdrive i den forsamling... du forventer vel
heller ikke, at den slags skal aftvinge en eller anden respekt?
SIDDIQUE
KÆMPER MOD SPLITTELSE, MEN DELER SELV VANDENE..
PORTRÆT: En social indignation formet i barndomsgaderne på
Nørrebro er katalysatoren for Sikandar Siddiques politiske gejst. Han er ikke
bange for sparke hårdt til de sager, han tror på. Altinget tegner et portræt af
den tidligere socialdemokrat, som nu er Frie Grønnes leder.
Det er en kompromisløs og indigneret
værdikriger med et drive udover det sædvanlige, som skal stå i front for
Danmarks nye grønne parti.
33-årige Sikandar Siddique har på kort tid
markeret sig som en omdiskuteret profil på Christiansborg. Med sine kategoriske
udmeldinger rusker han ikke sjældent op i debatten og sætter sindene i kog hos
sine politiske modstandere.
Siden han i marts forlod Alternativet i
kølvandet på valget af Josephine Fock som politisk leder, har Siddique mejslet
sit navn fast ved at slå hårdt til lyd for særligt antiracistiske budskaber.
Siddique var på alles læber, da han til
Folketingets afslutningsdebat indtog talerstolen med sine budskaber om
racisme. Han fortalte, hvordan han som barn blev kaldt ”abekat” af politiet, og
han hyldede Black Lives Matter-bevægelsen med et minuts stilhed for George Floyd,
som døde i forbindelse med en voldsom anholdelse i Minneapolis i delstaten
Minnesota.
”Det var jo lidt et
dogme, at man ikke taler med medier. Og der var rigtig mange, der så skævt til
politik. Men det var han ligeglad med, fordi han troede på, at det var her kampene
skulle tages.”
Rune Kieran, Barnsdomsven til Sikandar Siddique
"Det er dybt skammeligt, at man vil bruge
tiden på talerstolen på den måde," sagde en ophidset Lars Boje Mathiesen
fra Nye Borgerlige efter optrinnet.
Faderen
aktiv for pakistansk parti
Den nyslåede partileder er opvokset et stenkast fra Blågårds Plads, og allerede
i teenageårene var Siddique optaget af de ”uretfærdigheder”, han så omkring
sig, husker barndomsvennen Rune Kieran.
"Mange i kvarteret rodede med en følelse
af ’os og dem'. De var frustrerede over, hvordan der blev talt om danskere med
anden etnisk baggrund i medierne og over at blive visiteret af politiet uden
grund,” siger han og udpeger forskellen mellem Siddique og resten af vennerne i
omgangskredsen:
Mens flere fik mistro til samfundet og
blev opgivende eller tyede til gadeuro og stenkast mod ordensmagten, blev
Siddique opslugt af politik.
”Vi elskede at diskutere, hvad der skete i
samfundet. Der fandt vi hinanden. Han har altid haft en stærk
retfærdighedssans, som virkelig motiverer ham,” siger Rune Kieran.
At Siddiques frustrationer førte ham ind i
politik frem for stenkast, har hans far måske en del af æren for. I hvert fald
var faderen Siddique Malik på et tidspunkt organisator for det pakistanske
parti Muslim League i Skandinavien, og Malik har på et tidspunkt fortalt, at
han har lært sin søn om politik, siden han var syv år gammel.
I 2005 var Sikandar Siddique socialdemokrat – og hans kontakt
til Hizb ut-Tahrir fik Finn Rudaizky til at forlade partiet
Det nystiftede
Frie Grønnes leder Sikandar Siddique blev i 2005 valgt ind i Københavns
borgerrepræsentation for Socialdemokratiet. Det fik DFs nuværende spidskandidat
i København, Finn Rudaizky, til at forlade partiet. Siddique havde nemlig
deltaget i møder med den islamistiske bevægelse Hizb ut-Tahrir. Sikandar
Siddique afviser, at han har været medlem, og han tager i dag afstand fra Hizb
ut-Tahrir
“Vi er Black Lives Matter, vi er Extinction Rebellion, vi er
Black Panthers, and we got guns”.
Sådan siger lederen af det nystiftede parti Frie Grønne,
folketingsmedlem Sikandar Siddique, i et interview med Information. Han
understreger, at det med ‘we got guns’ – vi har pistoler – skal forstås
billedlig talt.
Men udtalelsen understreger, at det er en mand med kontroversielle
holdninger, der har sat sig i spidsen for det nye venstrefløjsparti, som mandag
blev lanceret ved et pressemøde på Nørrebro.
Og en mand, der ikke har været bange for at bevæge sig i
yderligtgående kredse.
Opbakning fra kontroversiel
muslimsk leder
Før folketingsvalget i 2019 vakte det for eksempel opsigt, da
Sikandar Siddique, der har pakistansk baggrund og var opstillede for
Alternativet, deltog i et valgarrangement med Kasem Ahmad, tidligere formand
for Islamisk Trossamfund. Kasem Ahmad var dengang medlem af Enhedslisten, og
han var en del af en gruppe, Netværket For Fremtiden, som opfordrede muslimer
til at stemme på venstrefløjskandidater, herunder Sikandar Siddique.
Men Kasem Ahmad var også en yderst kontroversiel skikkelse. Han
var medlem af den delegation, der i 2006 rejste rundt i Mellemøsten for at
opfordre til fordømmelse af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Og han har
offentligt forsvaret stening som dødsstraf og pisk af utro kvinder. Hans
synspunkter førte i august 2019 til, at han blev ekskluderet af Enhedslisten.
Det socialdemokratiske folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen
skriver på den baggrund på Facebook om Frie Grønne:
”Partiets talsmand Sikander Siddique, starter med at advare mod
statsministeren, og mod racisme og splittelse. Lidt komisk eftersom netop
Sikander her ses til vælgermøde hvor han for opbakning fra hadprædikanten Kasem
Ahmad fra islamisk trossamfund”.
Til møde med Hizb ut-Tahrir
Tidligere har Sikandar Siddique også deltaget i møder,
arrangeret af den yderligtgående islamistiske bevægelse Hizb-ut Tahrir, som
bl.a. er kendt for at støtte drab på jøder. Det kom frem i 2005, hvor Sikandar
Siddique, dengang 18-årig DSUer, var opstillet og blev valgt til Københavns
Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet.
Sikandar Siddique har ifølge Information bekræftet, at han har
talt til en konference arrangeret af Hizb ut-Tahrir. Men han afviser at have
været medlem, og på mandagens pressemøde om Frie Grønne kaldte han Hizb-ut
Tahrir for en ekstremistisk organisation, som han dog ikke vil forbyde.
Men i 2005 fik oplysninger om Sikandar Siddique og Hizb-ut
Tahrir store politiske konsekvenser. De førte nemlig til, at
borgerrepræsentationsmedlem Finn Rudaizky forlod Socialdemokratiet efter
valget. Finn Rudaizky blev siden medlem af Dansk Folkeparti og er i dag
partiets spidskandidat til kommunalvalget i 2021.
Finn Rudaizky fortæller:
”Jeg sagde til Ritt Bjerregaard (overborgmester i København
2006-2010, red.), at det ikke er det parti og det værdigrundlag, jeg forbinder
med Socialdemokratiet, hvis vi kan acceptere et medlem, der har været aktiv i
Hizb ut-Tahrir.
Men Ritt Bjerregaard var ligeglad. Hun skulle bruge Sikandars
stemme i konstitueringen, og hun nægtede fuldstændig, at der var noget problem.
Derfor tog det mig ikke mange minutter at beslutte, at så ville jeg forlade
Socialdemokratiet,” fortæller Finn Rudaizky.
S-kredsformand advarede mod Sikandar Siddique
Det var ikke kun Finn Rudaizky, der internt i Socialdemokratiet
var kritisk overfor Sikandar Siddique. I den socialdemokratiske 5. kreds på
Nørrebro, hvor Sikandar var opstillet, var ledelsen også yderst betænkelig.
Ikke kun på grund af oplysningerne om Hizb ut-Tahrir-mødet. Men også fordi
Sikandar Siddique i november 2004 havde skrevet et kontroversielt indlæg på den
socialdemokratiske studenterbevælgelse Frit Forums hjemmeside om
9/11-terrorangrebet.
”Den amerikanske regering kastede straks skylden op al-Qaeda,
man har dog stadig den dag i dag ikke formået at kunne fremvise konkrete
beviser,” skrev Sikandar Siddique bl.a.
Oplysningerne blev bragt frem under valgkampen af den
indvandringskritiske hjemmeside sappho.dk, og de fik ledelsen i den
socialdemokratiske 5. kreds til at tage afstand fra deres egen kandidat.
”Konklusionen på det hidtidige forløb af valgkampen må altså være,
at vi ikke kan anbefale nogen at stemme på Sikandar,” skrev kredsformand Jørgen
Elikofer i en redegørelse i medlemsbladet Louis, fremgår det af en artikel fra
2005 i Weekendavisen.
Sikandar Siddique: Hizb ut-Tahrir er en ekstrem organisation
I dag siger Sikandar Siddique, at han tager afstand fra Hizb
ut-Tahrir. På mandagens pressemøde sagde han følgende til Ekstra Bladet:
”Jeg mener, at det er en ekstrem organisation, som jeg på ingen
måder kan støtte. Men jeg mener ikke nødvendigvis, at vi kan være tanke-politi
og forbyde organisationer, som vi ikke er enige med. De anti-demokratiske
organisationer skal bekæmpes med ordet og politisk handling”.
Hvis de står for alt det,
du siger, du kompromisløs vil kæmpe imod, hvordan vil du så konkret gøre det?
”Ligesom jeg vil bekæmpe snæversynet i udlændinge-politikken og
den fascistiske tilgang som mange ekstreme højrefløjspartier har ved at holde
demokratiets fane højt og sikre at minoritets-borgere også kan deltage i
demokratiet”.
Uffe Elbæk: Han bliver den nye Malcolm X
I folketinget er Sikandar Siddique også kendt for sine
kontroversielle handlinger. Han vakte vrede, da han brugte afslutningsdebatten
i juni på at tale for Black Lives Matter og holde ét minuts stilhed fra
talerstolen til ære for George Floyd og andre ofre for politivold i USA. Og han
har tidligere vakt opsigt ved at ønske muslimer en god ramadan fra Folketingets
talerstol.
Nu vil den 33-årige Sikandar Siddique så kæmpe for en
kompromisløs klimapolitik og imod racisme, og ifølge medstifter Uffe Elbæk er
han den helt rette med sin markante holdning og muslimske baggrund:
”Sikandar har potentialet til at blive Danmarks svar på Malcolm
X – intet mindre,” siger Uffe Elbæk til Information.
Sikandar Siddique er en islamist forklædt som demokrat
Sikandar Siddique
bruger Folketingets talerstol på samme måde, som andre islamister og
ekstremister bruger vold og terror. Frie Grønne er en trussel mod vores
ytringsfrihed og demokrati.
Så er Frie Grønne ekstremisten
Sikandar Siddique på spil igen. Denne gang ønsker han
at lave forbud mod at brænde papir af, nærmere bestemt Koranen. Han pakker det
selvfølgelig ind med, at det også skal gælde biblen og Toraen.
“Forbyd afbrænding af Biblen,
Koranen og Toraen. Det foreslår vi nu fra @friegronne efter afskaffelsen af
blasfemiparagraffen har givet frit lejde til at Rasmus Paludan med fuld
politibeskyttelse igen og igen udsætter medborgere for psykisk terror”
Psykisk terror, fordi en
ligegyldighed afbrænder en bog?
Sikandar Siddique er en
islamist
Nej, det drejer sig om, at
Sikandar Siddique og andre ekstremister/islamister, vil have en særbeskyttelse
af deres ideologi.
Man tåler ikke kritik, satire
og latterliggørelse. Det har vi set lige siden Salman Rushdie’s “Sataniske
vers”, lige siden Muhammed Tegningerne.
Frie Grønne bruger deres plads
i Folketinget på samme måde som andre ekstremister bruger deres bomber og terror: til
at ødelægge vores værdier, vores ytringsfrihed og vores demokratier.
Tidligere har antidemokraten
Sikandar Siddique været ude at forlange at danskerne skal betale endnu
mere til Islam. Altså oven i den Halal afgift, vi allerede ufrivilligt betaler
til en antidemokratisk ideologi.
Frie Grønnes leder mener
desuden, at det er pinligt, at
være dansk. Han er ekstremisten, der belærer andre om kvinderettigheder,
samtidig med, at han vil tvinge kvinder til at bære religiøs
kvindeundertrykkende symboler.
Frie Grønne og Sikandar
Siddique er ekstremister forklædt som tilhængere af demokratiet.
Sikandar Siddique ønsker Taliban ved magten i
Afghanistan
Så er Frie Grønne's
Sikandar Siddique igen ude at markere sig. Denne gang omkring Afghanistan.
Taliban og Sharia skal have magt.
Taliban har overtaget
Afghanistan hurtigt og uden modstand. På Twitter kritiserer Frie Grønne’s
ekstremist, Sikandar Siddique, de
politikere, der mener at Afghanerne skal gøre modstand.
“Hvad sker der lige her? Kan vi
måske blive enige om, at vi som folkevalgte holder os for gode til at ønske
borgerkrig i andre lande? Vi ser lige nu konsekvenser af sidste gang en
venstremand ønskede krig i Afghanistan.”
Virkeligheden i Afghanistan
Baggrunden er, at Venstre’s
Michael Aastrup Jensen har udtalt, at han “gerne vil have en borgerkrig” blandt
afghanerne.
I en kommentar til Siddique
tweet skriver Aastrup
som modsvar:
“Hvis du ønskede et reelt svar,
så havde du nok “tagget” mig, men du får det nu alligevel. Nej, jeg håber da
selvfølgelig, at der kommer fred og menneskerettigheder i landet, men jeg
støtter alle Afghanere som rejser sig mod et af de værste terrorregimer i
verden, som Taliban er..”
Og Aastrup har jo både ret og
er fuldstændig naiv.
For selvfølgelig skal
Afghanerne da selv bekæmpe Taliban og det islamistiske regime, de nu vil hive
ned over Afghanerne. Og kæmper en befolkning internt mod hinanden, er der tale
om borgerkrig.
Men Aastrup er også naiv med
hans udtalelse, for 99 procent af
afghanerne ønsker jo rent faktisk sharia, altså alt andet end demokrati. Det er
jo også en af årsagerne til, at Taliban så hurtigt har kunne overtage landet.
Hvad har Sikandar Siddique
tænkt sig?
Med Siddique udfald mod
Venstre og Michael Aastrup Jensen kan man jo kun konstatere, at Frie Grønne
ikke ønsker afghanerne fri af Taliban, ikke ønsker dem fri af sharia?
For hvordan havde han og resten
af Frie grønne tænkt sig, at afghanerne skulle blive fri?
Man ønsker jo ikke vestens
indgriben, man ønsker ikke brug af militær magt?
Skal man sidde i rundkreds og
synge lejrbålssange med Taliban?
Der er kun en konklusion,
nemlig den at Frie Grønne ønsker at Taliban og sharia forsat skal have magten i
Afghanistan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar