BRØLER KONGEN
Ellemann jokkede i
spinaten igen og igen og igen. Og så en gang til. Kom med en tur i tidsmaskinen
sammen med manden, der må have danmarksrekorden i politiske skæverter
Jakob Ellemann-Jensen blev klappet
ud i Herning.
Sådan må det være. Sådan lyder manuskriptet.
Farvel, Venstre. Farvel til problemerne. Farvel til alle brølerne.
Og det sidste har der været nok af i de fire år, han fik på
posten.
Ta' med en tur af brølernes boulevard med eks-formand Ellemann.
Ellemanns
brølere:
Hånede legender
Vi starter
med Ellemanns formentlig sidste bommert.
Han
kritiserede Fogh, Løkke og Hjort - de tre Venstre-koryfæer - for at have kvalt
idédebatten i Venstre. Den gled ikke let ned i partiet. Hjort tog til genmæle
internt og eksternt. Og dermed var Ellemanns skæbne for alvor beseglet.
- Det er
rigtigt. Jeg kritiserer faktisk Anders. Som man kan sige meget godt om, og det
skal man også. Det er jo nærmest som Michael Laudrup, lød det fra Ellemann
i Politiken i begyndelsen af oktober.
I samme
interview efterlyste han, at Venstre-folk skrev flere bøger. Han har aldrig
selv har bedrevet en politisk bog ud over en pamflet om livet på Borgen. Og
flere Venstre-folk faktisk netop er på trapperne med bøger.
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Bytte-bytte
borgerlige
I september
gik det heller ikke for godt, da Ellemanns slagnummer som idémand udmøntede sig
i at bytte om på to ord.
Nu skulle
Venstre være liberalt-borgelige og IKKE borgerligt-liberale.
Den blev
der fniset en del ad i Venstre. Ellemann kunne heller ikke helt selv forklare
sig, da Ekstra Bladet forsøgte at
forstå logikken.
Foto: Ernst
van Norde
Til køledisken og
retur
Under
valgkampen afviste Ellemann at lægge klimaafgifter på eksempelvis oksekød. Men
det blev lavet om i slutningen af august, da DR kunne beskrive hans kovending.
Nu var det
pludselig ikke til at komme uden om.
-
Hvis du lægger en CO2-afgift i køledisken, så betyder det, at varer, som er
blevet sejlet tværs over Atlanterhavet, ikke pludselig er blevet billigere, når
den åbenlyst har en større klimaudledning end den, der er produceret rundt om
hjørnet, sagde han under et baglandsmøde ifølge
DR.
Udtalelsen
sendte politisk ordfører på oprydningsarbejde, fordi den udløste en større
intern brydekamp i partiet, hvor formandens linje overraskede mange.
- Venstres
politik er, at vi afventer ekspertgruppens anbefalinger, før vi tager stilling
til, præcis hvordan CO-afgiften skal skrues sammen, sagde Morten Dahlin til
Politiken.
Foto: Jens
Dresling
Farvel efter tre
uger
Comebacket
til Forsvarsministeriet efter sygemeldingen blev også hurtigt til en
brøler-fortælling.
For der gik
ikke længe - tre uger - før Ellemann slet ikke ville være forsvarsminister
alligevel.
- Det havde
været meget mere elegant, hvis det her havde været gjort 1. august, indrømmede
han på pressemødet.
En
Venstre-kilde var mere ligefrem.
- Hvad
havde han egentlig tænkt? Skiftet var vel uundgåeligt. Men timingen er helt
kaotisk. Det er bare ekstremt rodet, lød
det anonymt.
Foto:
Jonathan Damslund
Superslapt
tørklæde-kludder
Det var
sådan set et soleklart svar, Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, kom med,
da Ekstra Bladet i valgkampen 2022 spurgte, om han var enig i - som Morten
Messerschmidt og Nye Borgerlige på et fælles blåt pressemøde foreslog - at
ældre skal have lov til at fravælge muslimske hjælpere med tørklæder.
- Det er jo
et ja, sagde
han.
Han
forklarede, at borgere kan synes, at der er ansatte, som man af 'den ene, anden
eller tredje årsag' ikke har det godt med, og at det kan være
grænseoverskridende at invitere andre menneske ind i sit hjem.
Men kort
efter trak han det hele tilbage og kaldte sit svar 'superslapt'.
Foto:
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Amatørerne
afslørede sig selv
Ret skal
være ret. Denne brøler må især tilskrives nogle ubetænksomme
pressemedarbejdere. Men Ellemann kan ikke løbe fra sin del af æren.
Sammen med
Pape indkaldte han midt under valgkampen til et pressemøde uden andet budskab,
end at FE-sagen nu skulle undersøges. Kritiske spørgsmål til Samsam-sagen havde
de ikke lige forberedt sig på.
Tv-billederne
af de to blå partiledere blev ikonisk og billedet på blå bloks opløsning under
valgkampens afslørende lamper.
Foto:
Ekstra Bladet
Rigsrets-renselse
Smid
næstformanden for en rigsret for at få hende renset ...
Det
var logikken bag Jakob Ellemann-Jensens beslutning om at bakke op om
rigsretssagen mod Inger Støjberg, som dengang var næstformand i Venstre:
- Men
Venstre skal renses, og Venstres næstformand skal renses. Vi kan ikke tåle at
have det her siddende på os. Det er også sådan i et retssamfund, at en retssag
kan bruges til at få nogen dømt, men du kan så sandelig også bruge den til at
få nogen frikendt.
At
retssager af anklageren, som i dette tilfælde netop var Folketinget, anlægges
for at få nogen dømt, syntes ikke at være inde på lystavlen hos Ellemann. En
stor brøler, der førte til Støjbergs stiftelse af Danmarksdemokraterne.
Foto: Jens
Dresling
Aldrig Mette
Den nok
største brøler. Kongebrøleren.
Der blev
brølet igennem, da Jakob Ellemann-Jensen i valgkampen sidste år lovede højt og
helligt, at Mette Frederiksen ikke kunne fortsætte på magtens tinder med hans
mandater.
- Mette
Frederiksen, der rækker hen over midten for at blive statsminister, er billedet
af en, som vil være statsminister for enhver pris. Og jeg kan godt love, at jeg
aldrig kommer til at pege på Mette Frederiksen som statsminister, lød det fra
Jakob Ellemann Jensen til
TV 2.
Adspurgt,
om det ikke var vel ultimativt, hamrede Jakob Ellemann pointen hjem:
- Ordet
aldrig er ret ultimativt. Her er jeg ultimativ. Jeg vil have en borgerlig
statsminister i Danmark.
Få uger
senere var Mette Frederiksen statsminister på Jakob Ellemanns mandater.
Foto: Jens
Dresling
Kilde: https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/broeler-kongen/10028352
Ingen kommentarer:
Send en kommentar