onsdag den 8. september 2021

 


TIL HØJRE OG VENSTRE VIL DE HAVE INGER STØJBERG NED MED NAKKEN – MEN DET ER SVÆRT, FOR HUN HAR SÅ MANGE DANSKERE MED SIG..



Af Britta Mogensen

Rigsretssagen mod Inger Støjberg er så grel, at ingen kan være uvidende om, at der foregår en kamp i Folketinget. Ikke for folket, men mod folket.

 

En meget populær politiker, der i hele sit politiske virke har kæmpet for sit land og imod den stadig mere omsiggribende islamisering, har måttet lide den tort, at en rigsretssag er blevet indledt imod hende.

 

Den 2. september indledtes rigsretssagen mod Inger Støjberg. Hun står anklaget for at have overtrådt ministeransvarsloven ved i 2016 at udstede en ulovlig ordre om at adskille asylpar med mindreårige piger – uden undtagelser. Dette sidste er nøgleordet.

 

Støjberg nægter selv at have udstedt en ulovlig ordre, men erkender, at hun begik nogle fejl hen ad vejen.

 

Hvad er det, der sker, når politikere begår fejl? De får ofte en næse, stor, lille eller i mellemstørrelse.

 

Men da Støjberg ikke fik det, og ej heller blev gået (læs: smidt ud af sit parti), blev det nødvendigt med en Rigsretssag, jf. bl.a. Rosa Lund (Enh.) i nedenstående link fra debatten i Folketinget.

 

Rigsretssagen kan vist kun forstås som: Vi skal nok få dig ned med nakken – på den ene eller anden måde.


Stop det omgående

Ritzau fortæller, at Socialdemokratiets daværende udlændingeordfører, Dan Jørgensen, forlangte svar på, hvordan det kunne finde sted i Danmark og derfor havde kaldt Støjberg i samråd.




 

Tja, Dan Jørgensen, svaret er vel, at grunden til, at den slags kan finde sted i Danmark, er, at når vi tillader, at folk fra MENAP-landene får adgang til vores land, så får vi MENAP-landenes kultur og traditioner med. Og blandt dette spændende eksotiske altså også tvangsægteskaber og barnebrude.

 

I samme artikel erklærede Sofie Carsten Nielsen (RV) sig – helt usædvanligt – enig med Støjberg: Det skulle stoppes omgående.

 

Og det gjorde Støjberg så.

 

For gjorde hun det ikke omgående, ville hun være kommet ud i et gevaldigt stormvejr og blive beskyldt for sløseri og ligegyldighed over for barnebrude, der fødte barn efter barn. Da hun, som opfordret til fra alle sider i Folketinget, tog affære, røg hun ind i en rigtig Catch-22. Eller på godt dansk: damned if you do, damned if you don’t.

 

Under dagens debat den 2. februar 2021 i Folketinget (talerne kan læses her), hvor der skulle stemmes om, hvorvidt der skulle indledes en rigsretssag mod Inger Støjberg eller ej, fremgik det af Rosa Lunds (Enh.) lidt ophidsede tale (minut 14.03), at hun er blevet en lov-er-lov-og-lov-skal-holdes-politiker.




 

Det har hun ikke altid været. Hun kan endog ikke udelukke, at hun vil bryde loven igen, hvis hun mener, nogen bliver uretfærdigt behandlet, f.eks. asylansøgere. Hun anses dog for værdig til at sidde i Folketinget.

 

Optakten til rigsretssagen

Måske har partierne og de enkelte politikere ikke altid været hinandens bedste venner, men den sport i olympisk størrelse, man ser nu i forsøget på at slippe af med populære politikere, er vist sjældent set.

 

Faren for at få en kniv i ryggen synes større, jo mere populær en politiker er. Proportionalt med populariteten er antallet af fjender. Og disse ved, at når en politiker har mange vælgere bag sig, slipper man ikke af med vedkommende ved et valg.

 

Hvad gør man så? Man miskrediterer naturligvis den hadede politiker og gejler en stemning op, så alle må kunne se, at lige netop denne politiker ikke er værdig til at sidde i Folketinget.




 

Støjbergs egen partiformand, Ellemann-Jensen, var primus motor i denne miskreditering. Vi måtte alle forstå, at det var det var det bedste for partiet Venstre og for Inger Støjberg. For han ønskede hende renset (se Asger Aamund nedenfor: ”udrenset”), selv om han næppe kan undgå at vide, at en tung og enormt dyr rigsretssag ikke iværksættes mod en politiker, hvis man ikke er nærmest dødsikker på, at vedkommende bliver dømt.

 

Ellemann-Jensens forsvarstale for den kniv, han stak i ryggen på Støjberg, som kan høres på videoen her, efter at Støjberg havde meddelt, at hun forlod Venstre, er tåkrummende kvalmende. At han vil være sig selv bekendt.

 

De politiske venner

Inger Støjbergs venner var tidligere statsminister – nu løsgænger – Lars Løkke Rasmussen, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige samt nogle få i Venstre, der vovede at gå imod partiformandens bandbulle mod Støjberg.

 

Var de andre i Venstre virkelig enige i Ellemann-Jensens angreb på Støjberg, eller havde de ambitioner om en politikerkarriere, der ikke skulle bringes i fare ved at tale formanden midt imod? Så hellere falde en partifælle i ryggen.

 

Der var otte partifæller (samt Støjberg selv), der ikke var sunket så dybt, at de ville undsige en partifælle:

 

Hans Chr. Schmidt, Preben Bang Henriksen, Mads Fuglede, Thomas Danielsen, Peter Juel-Jensen, Britt Bager (nu Konservativ), Kristian Pihl Lorentzen og Michael Aastrup Jensen.

 

Rigsrettens dommere

Udover de juridiske dommere udpeger partierne hver en lægdommer. Der skal være lige mange af hver i en rigsretssag. Det startede med 15 dommere af hver slags, men da to dommere erklærede sig inhabile, måtte også to lægdommere udtræde.

 

Her kan ses samtlige dommere, de juridiske såvel som de af Folketinget  udpegede.

 

Jeg studsede, da det fremgik af listen, at SF havde udpeget den mildest talt  kontroversielle Anne Grete Holmsgaard (medlem af VS i 1984 og tidligere medlem af SF) som lægdommer.

 




Denne udpegelse er sandelig også kommet som en overraskelse for journalisten Bent Blüdnikow.

 

De, der ikke kan huske Holmsgaard, kan læse om hende i en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor Blünikow gennemgår hendes meget lidt fortjenstfulde fortid, der involverer både terrorsympati og jødehad.

 

I samme kronik citerer Blüdnikow Pia Olsen Dyhr, nu formand for SF, for i 2001 i Weekendavisen at have udtalt: ”… men er uenig i hendes (Holmsgaards – min anm.) konklusion, hvori hun indirekte accepterer terror som midlet, fordi målet med international opmærksomhed blev nået.”

 

Næh, det var ikke en indirekte accept af terror. Den var særdeles direkte. Læs Peter Øvigs ”Blekingegadebanken” og Bent Blüdnikow ”Bombeterror i København – Trusler og Terror 1968-1990” – se især side 58.

 

Desuagtet har SF udpeget Anne Grete Homsgaard til at sidde til doms over Inger Støjberg. Hvad i alverden foregår der i hovedet på Pia Olsen Dyhr?

 

Politisk udpegede lægdommere er en uskik

Man er i godt selskab, når man ikke står alene med opfattelsen af, at lægdommere udpeget af Folketinget, som også er anklagemyndighed, er en uskik.

 

Det rejser tvivl om Rigsrettens upartiskhed, som professor ved Juridisk Fakultet Jens Elo Rytter skriver i Information: ”Lægdommerne forekommer lidt at være et levn fra fortiden og noget, der efter almindelige principper rejser berettiget tvivl om Rigsrettens upartiskhed. Også ideen om Folketinget som anklagemyndighed forekommer noget anakronistisk.”

 

Rigsretten kan dog ikke uden videre afskaffes, skriver Rytter, da den er forankret i Grundloven, men politikerne ”kunne selvfølgelig vælge at lade Rigsretten afgå ved en stille død…”, som man har gjort det i flere andre lande.




 

Heller ikke Søren Gade, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, bryder sig om Rigsretten med dens politisk udpegede lægdommere.

 

Og Gade stiller det spørgsmål, som sikkert mange andre har stillet: ”Hvordan skal hun kunne gøre sig forhåbninger om at få en retfærdig dom, når hendes politiske modstandere har udpeget dommerne?”

 

Støjberg på heksebålet

Det er overskriften på Asger Aamunds blog.




 

Han indleder sin kronik med: ”Det var partiet Venstre, der fik skrabet nok stemmer sammen i Folketinget til en rigsretssag med det formål at få Inger Støjberg ’renset’. Men det var vist ’udrenset,’ formanden i virkeligheden mente.”

 

Hans beskrivelse af heksejagten, Støjbergs fjender på begge fløje, politisk likvidering og mediehysteri, vinder uden tvivl genklang hos en meget stor del af befolkningen.

 

Støjberg har selv erklæret, at hun gjorde dét, hun gjorde, for barnebrudenes skyld, men hun er tillagt alle mulige hæslige motiver, som siger mere om hendes modstandere end om hende selv.

 

Den eksorbitante regning til skatteyderne

Her har vi set, hvor langt en populær politikers modstandere vil gå for at slippe af med vedkommende. Så pyt med, at det koster nogle håndører. Vi er jo mange om at betale beløbet.

 

Barnebrudskommissionen hævdes at have kostet 40 millioner kroner. Rigsretssagen menes at komme op på hele 100 millioner kroner.

 

Man kan vist sige, at Støjbergs modstandere har fået deres pund kød.

 

https://denkorteavis.dk/2021/skammens-dag-da-139-folketingsmedlemmer-stemte-for-en-rigsret-men-inger-stoejberg-udviste-en-enorm-styrke/

 

https://denkorteavis.dk/2021/stoejberg-skulle-aldrig-vaere-stillet-for-en-rigsret-men-nu-er-det-sket-og-saa-vil-det-eneste-anstaendige-og-konsekvente-vaere-at-ogsaa-mette-f-kommer-for-rigsretten/

https://denkorteavis.dk/2021/til-hoejre-og-venstre-vil-de-have-inger-stoejberg-ned-med-nakken-fordi-hun-er-saa-staerk-i-sin-modstand-mod-islamisering-det-koster-40-millioner/


Kommentar:




Enhedslisten kender vi jo godt, et parti fyldt med flere hjernedøde personer, men De Radikale sammen rend af tosser der kun har afsky over for voksne mænd der godt kan lide voksne piger JA de er sgu ikke rigtig kloge hvad er det der kan få folk til at stemme på sådanne tosser der laver hekse jagt, lad os nu blive fri for de tosser også dem i Enhedslisten

TAK

De nidkære, naive og åh så gode medlemmer af Folketinget burde da tage skridtet fuldt ud, når man nu har sat Støjberg for en rigsret.


I følge vor Grundlovs paragraf 67 har borgerne ”ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”


Men nu accepterer man jo både pædofili og polygami i Danmark, bare det sker indenfor Islam.
Se nu at få religionen Islam forbudt i Danmark i stedet for at føre denne skueproces mod Støjberg.

Godt skrevet og rammer hovedet på sømmet det er et politisk
mutiveret angreb både fra højre og venstre side i folketinget.


Først forlangte de at hun greb ind og da hun så gjorde det slagtede
de hende,er der noglen der taler om politikerlede ?


Gad vide hvor mange af de adskilte par der på en eller anden måde ikke er tvangsægteskaber ?


Hvorfor er det kun venstrefløjen og flygtninges rettigheder der i nyere tid
kun kan rejse rigsretsager ?


Det er et tyndt grundlag at rejse en rigsret på det burde være løst på en
anden måde.


Uanset udfaldet så står Inger Støjberg som den moralske vinder,hun ønsker ikke middelalderlige tilstande i danmark.





Janne d`arc blev brændt på bålet fordi hun som Inger kæmpede for det
hun troede på,hun har nu helgen status i Frankrig,det vil Inger også få
blandt store dele af befolkningen.

mandag den 6. september 2021

 

EVAKUERINGEN FRA AFGHANISTAN HAR HJULPET VOLDTÆGTSMÆND, BØRNEMISHANDLERE OG ANDRE STORFORBRYDERE TIL EUROPA – FARLIG NAIVITET AFSLØRET..



Udenrigsminister Jeppe Kofod bekendtgjorde forleden med stolthed, at han havde udpeget en gruppe af eksperter til at foretage ”en meget grundig, omfangsrig og saglig evaluering af den danske evakueringsindsats i forhold til Afghanistan”.

 

Til at stå for denne undersøgelse udpegede udenrigsministerende folk som lederne af Røde Kors og af Dansk Flygtningehjælp samt nogle akademiske eksperter.

 

”Alle efterspørger et svar på, hvorfor Vesten og herunder også Danmarks exit fra Afghanistan blev så kaotisk, som det gjorde (…) og så kan denne gruppe – med deres faglighed og indblik i det spørge ind til ting og vende ting,” lød det fra ministeren.

 

Det kan jo lyde vældig fint. Men for at sige det rent ud, så er det ordskvalder.

 

Den kaotiske evakuering

Evakueringen kørte af sporet, fordi danske og andre vestlige soldater slet ikke var forberedte på at bruge den magt, der skulle bruges for at holde styr på processen. Så tingene løb ud af kontrol.

 

Evakueringen blev i alt for høj grad et tag-selv-bord, som desperate afghanere – herunder også brutale forbrydere – udnyttede til at komme til Vesten. Kendsgerningerne taler deres tydelige sprog.

 

Den kaotiske evakuering blev endnu et eksempel på de voldsomme kultursammenstød mellem Afghanistan og Vesten. Vestens velmenende indsats blev løbet over ende af selvtægt fra desperate og til dels brutale mennesker, der nægtede at stille sig pænt i køen og trække et nummer.

 

Et stort antal af disse mennesker var ikke berettigede til at komme med i evakueringen. Men det blev i høj grad alles kamp mod alle – og så ender det ofte med, at de stærkest og mest hæmningsløse vinder. Herunder en stribe hærdede forbrydere.

 

Den stærkes ret

Det var meningen, at Danmark og andre lande først og fremmest skulle evakuere afghanere, der har arbejdet for den danske stat – forsvaret, ambassaden m.m.

 

Men det udviklede sig til et uhyggeligt slagsmål, hvor de fine regler gik i opløsning. Uden reel kontrol banede folk sig vej ud i de fly, der kunne bringe dem til Vesten. Det blev den stærkes ret, der tog over.

 

Som en kilde, der var involveret i evakueringen, siger til den tyske avis BILD:

 

”Hvis man var ung, mand, stærk og voldsparat, havde man de bedste chancer for at komme med flyet fra Afghanistan til Tyskland.”

 

En hel del af dem, der fik mast sig forrest til flyveren, have ingen gyldige tilladelse. Rå kraft og ren svindel var tilsyneladende effektive midler.

 

Her er forbrydertyper jo på hjemmebane. Tyske medier har opstøvet nogle af de brutale forbrydere, der fik tiltvunget sig adgang til det tyske militærs fly og dermed til Europa.

 

Flertallet af de afghanere, der blev evakueret af Tyskland, var ikke afghanere, der lokalt arbejdede for tyske myndigheder og derfor skulle ud.

 

Det var så synd for forbryderne

Det norske netmedie www.rights.no./tema/innvandring beretter om, at norske politifolk tilsyneladende omgik reglerne og hjalp folk igennem, som de mente, det var synd for.

 

Situationen kunne udnyttes af hæmningsløse forbrydere. Og det blev den.

 

Ifølge den tyske indenrigsminister Horst Seehofer er mindst 20 af de mennesker, der har fået indrejse til Tyskland, allerede kendte af det tyske politi. Herunder voldtægtsmænd og folk, der er kendte af de tyske antiterror-myndigheder. (Die Welt)

 

Indtil videre er omkring 5.000 personer ankommet til tyske lufthavne fra Afghanistan. Kun 168 af dem er lokalansatte afghanere – altså den gruppe, som evakueringen primært skulle dreje sig om! 257 personer er ankommet helt uden papirer.

 

Tyskland har altså modtaget flere mennesker, der overhovedet ingen papirer havde, end lokaltansatte, som evakueringen primært skulle dreje sig om. Der var slet ikke styr på det.

 

Vupti! – så var voldsmanden tilbage

Det blev udnyttet af de mest hårrejsende forbrydere fra Afghanistan.

 

En af dem er Sardar Mohammed M., der i Tyskland har fået en straf på otte år og tre måneders fængsel for seksuelt misbrug af små børn. Et af ofrene var hans egen datter på ni år. (BILD)

 

I februar 2019 blev han udvist at Tyskland. Nu er han med myndighedernes hjælp kommet tilbage til Tyskland, hvor han lige skal sidde i 177 dage, inden han bliver sluppet ud i det tyske samfund.

 

Der er også Omed F., der ligeledes er dømt for voldtægt.  Han havde egentlig indrejseforbud i Tyskland indtil februar 2024 – men så kom han med på et evakueringsfly. Nu går han frit omkring.

 

Og der er Kwahja Rashed S., der blev idømt to år og seks måneders fængsel i Tyskland for vold. Han blev udvist af Tyskland så sent som i februar i år. Men vupti! Nu er han tilbage takket være evakueringen. Og nu tager Afghanistan ikke imod udviste, så han kan blive hængende i Tyskland.

 

Danmarks groteske sager

Danmark har sine egne groteske sager i forbindelse med evakueringen.

 

Der er således Ahmad, der fik 7 familiemedlemmer med til Danmark, selv om de intet har med Danmark at gøre.

 

Berlingske beretter om en mand, der rejste til Danmark med evakueringsfly fra Kabul. Manden, der angiveligt er knyttet til banden Loyal to Familia, blev sidste år udvist for bestandig af Danmark og sendt til Afghanistan.

 

En anden mand med lignende bandebaggrund, der er blevet udvist af Danmark til Afghanistan, er ligeledes ankommet til Danmark med evakueringsfly.

 

Ifølge Jesper Lindholm, lektor i folkeret, vil de to udvisningsdømte, der nu er vendt tilbage til Danmark, med stor sandsynlighed kunne blive her i landet – på såkaldt tålt ophold (for eksempel på Udrejsecenter Kærshovedgaard).

 

 

Uha – udenrigsministeren er vred

På et pressemøde sagde udenrigsminister Jeppe Kofod, at de pågældende personer ”ikke er velkomne i Danmark”. Han fortsatte:

 

”Jeg bliver vred, når jeg ser, at nogle har udnyttet den sårbare situation. Det er kynisk, at nogle har udnyttet den sårbare situation. Det er kynisk, at nogle mennesker, som enten er udvist eller udvist for bestandigt fra Danmark, udnytter en krise- og kaossituation i Kabuls Lufthavn.”

 

Det vil næppe gøre det store indtryk på de pågældende kriminelle, at Kofod ”bliver vred”. Det er en ren afmagtsreaktion over for det kaos, der ramte evakueringen.

 

Hamrende naivt

Den danske regering skulle hellere bruge kræfterne på at lære af de kaotiske evakueringer fra Afghanistan.

 

Læren er ikke, at vi skal have nogle analyser fra generalsekretærerne for Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp – og andre af samme slags. Varm luft har vi rigeligt af i forvejen.

 

Læren er, at vi må holde op med at være så naive.

 

Der er kolossale kulturforskelle mellem det danske og det afghanske samfund. Det er hamrende naivt at tro, at vi kan løse Afghanistans problemer ved at slå dørene op for indvandring fra Afghanistan.

 

Det skaber kun problemer for vores eget samfund.

 

Glem Kofod – lyt til Kurz

Østrigs forbundskansler Sebastian Kurz har ret, når han siger, at hans land afviser at tage imod migranter fra Afghanistan. Det løser ingen problemer for Afghanistan. Og det skaber enorme problemer for Danmark, Østrig og andre europæiske samfund.

 

Afghanere skal have hjælp i Afghanistan. De skal ikke have hjælp til at komme til Danmark eller til Europa i det hele taget. Det vil kun skabe kløfter og parallelsamfund hos os. Omsider begynder denne elementære sandhed at sive igennem også herhjemme.

 

Vores samfund skal ikke bare forsvares med ord. Det skal forsvares med stærke grænser. For at sige det ligeud: Jeppe Kofods fine ekspertudvalg er fuldstændig ligegyldigt i den sammenhæng.

 

Sebastian Kurz ved, hvad han taler om. Østrig har store afghanske parallelsamfund med betydelig kriminalitet. Derfor siger han nej til afghansk masseindvandring. Og han insisterer på, at vi fortsat skal søge at sende afghanske migranter tilbage.

 

Som han siger: det kan godt være, at man ikke kan sende afghanere tilbage til Afghanistan i øjeblikket.  Men der lever mange afghanere i nabolandene. Mange af de afghanere, der søger asyl i Europa, kommer fra disse andre lande.

 

Danmark skal afvise at tage imod migranter fra Afghanistan. Danmark skal være aktivt med at få tilbagesendt afghanske migranter til deres region.

 

Disse konklusioner er vigtige. Det er mere, end man kan sige om Jeppe Kofods ekspertudvalg.

 

 

https://denkorteavis.dk/2021/ny-evakueringen-fra-afghanistan-har-hjulpet-voldtaegtsmaend-boernemishandlere-og-andre-storforbrydere-til-danmark-og-andre-dele-af-europa-hvor-naive-kan-man-vaere/?fbclid=IwAR0pUVPgh6MyUDZI5ES6Zbae-3M7ftbN2J_RKoPxY1Ku73mddvmvxDw9dWg

 

mandag den 30. august 2021

 


POLITIKERE: DET DIGITALE HAD ER VOKSENDE.



Den hadefulde retorik og racisme på sociale medier og i den digitale debat er gevaldigt voksende, lyder det fra partiet Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique. Både politiske kolleger og Ekstra Bladets chefredaktør erklærer sig enige.

Abekat. 

Sorte svin.

Skrid hjem til dit land. 

Indavl.

Et lille bitte udpluk af de utallige ytringer  og trusler på livet, som Sikandar Siddique hver dag modtager på Messenger, på Facebook og i sin mailbox.

- Jeg er den politiker, som modtager allermest had mod mig selv i mit kommentarspor, når jeg lægger opslag op. Og det bliver man jo trist af. Er vi virkelig kommet dertil i vores yndige land? At man truer hinanden og hader hinanden så meget, siger Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique, da vi møder ham en eftermiddag på Christiansborg.

Kommentar:

Nu tigger du jo ligefrem selv om det……. Tror bare folk er kørt trætte i dit totalt slidte offerkort, som du endnu engang trækker frem idag.

 

Racismen får du helt selv skabt når du konstant tordner frem med dine besynderlige holdninger, kig du lidt statistikker, så opdager du nok hvor racismen ligger, eller lukker du øjnene som du plejer?

 

Ps. Bemærk, at der intet racistisk er i min kommentar.

 

Problemet er jo, at du - og mange andre - så ofte har sidestillet legitim kritik af dogmatisk religion med had og dermed direkte truet ytringsfriheden med dine politiske forslag.

 

Så når du taler om had, så ved man ikke, om du mener den INDLYSENDE form for had, hvor folk "går efter manden" med trusler, injurier eller andet, som allerede er strafbart qua straffe- og injurielovgivningen, eller det blot er endnu et forsøg i din agenda for at indskrænke ytringsfriheden.

 

Lad være at misbrug ordet "had" så ofte, så kan det være, at man kan begynde at tage "drengen der råbte ulv" alvorligt.

 

Så stop med det udemokratiske forehavende, som du har haft gang i i lang tid, under dække af at kæmpe imod "had" og "hadforbrydelser" og SÅ kan vi begynde at snakke seriøst og sagligt om ÆGTE hadforbrydelser.

 

Well.... når du feks siger, at vi skal hente en udvist afghaner til Danmark, som her i landet er dømt for voldtægt, våbenbesiddelse og en masse andet.... regner du så med, at folk finder de pæneste gloser frem?

 

Ellers når du kaster dig ud i dit åbenlyse jødehad, mens du vender det blinde øje til den palæstinensiske terror... regner du så med, at folk siger noget pænt?

 

Nu har jeg siddet i Københavns Borgerrepræsentation sammen med dig og du var en af de mest dovne kommunalpolitikere man kunne opdrive i den forsamling... du forventer vel heller ikke, at den slags skal aftvinge en eller anden respekt?

https://www.tv2lorry.dk/lorryland/politikere-det-digitale-had-er-voksende


8. September 2020

SIDDIQUE KÆMPER MOD SPLITTELSE, MEN DELER SELV VANDENE..



PORTRÆT: En social indignation formet i barndomsgaderne på Nørrebro er katalysatoren for Sikandar Siddiques politiske gejst. Han er ikke bange for sparke hårdt til de sager, han tror på. Altinget tegner et portræt af den tidligere socialdemokrat, som nu er Frie Grønnes leder. 

 

Det er en kompromisløs og indigneret værdikriger med et drive udover det sædvanlige, som skal stå i front for Danmarks nye grønne parti.

33-årige Sikandar Siddique har på kort tid markeret sig som en omdiskuteret profil på Christiansborg. Med sine kategoriske udmeldinger rusker han ikke sjældent op i debatten og sætter sindene i kog hos sine politiske modstandere.

Siden han i marts forlod Alternativet i kølvandet på valget af Josephine Fock som politisk leder, har Siddique mejslet sit navn fast ved at slå hårdt til lyd for særligt antiracistiske budskaber.

Siddique var på alles læber, da han til Folketingets afslutningsdebat indtog talerstolen med sine  budskaber om racisme. Han fortalte, hvordan han som barn blev kaldt ”abekat” af politiet, og han hyldede Black Lives Matter-bevægelsen med et minuts stilhed for George Floyd, som døde i forbindelse med en voldsom anholdelse i Minneapolis i delstaten Minnesota.

”Det var jo lidt et dogme, at man ikke taler med medier. Og der var rigtig mange, der så skævt til politik. Men det var han ligeglad med, fordi han troede på, at det var her kampene skulle tages.”

Rune Kieran, Barnsdomsven til Sikandar Siddique

 

"Det er dybt skammeligt, at man vil bruge tiden på talerstolen på den måde," sagde en ophidset Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige efter optrinnet.

Faderen aktiv for pakistansk parti


Den nyslåede partileder er opvokset et stenkast fra Blågårds Plads, og allerede i teenageårene var Siddique optaget af de ”uretfærdigheder”, han så omkring sig, husker barndomsvennen Rune Kieran.  

 

"Mange i kvarteret rodede med en følelse af ’os og dem'. De var frustrerede over, hvordan der blev talt om danskere med anden etnisk baggrund i medierne og over at blive visiteret af politiet uden grund,” siger han og udpeger forskellen mellem Siddique og resten af vennerne i omgangskredsen:

Mens flere fik mistro til samfundet og blev opgivende eller tyede til gadeuro og stenkast mod ordensmagten, blev Siddique opslugt af politik.

”Vi elskede at diskutere, hvad der skete i samfundet. Der fandt vi hinanden. Han har altid haft en stærk retfærdighedssans, som virkelig motiverer ham,” siger Rune Kieran. 

At Siddiques frustrationer førte ham ind i politik frem for stenkast, har hans far måske en del af æren for. I hvert fald var faderen Siddique Malik på et tidspunkt organisator for det pakistanske parti Muslim League i Skandinavien, og Malik har på et tidspunkt fortalt, at han har lært sin søn om politik, siden han var syv år gammel.

https://www.altinget.dk/artikel/siddique-kaemper-imod-splittelse-men-deler-selv-vandene

8. september 2020

I 2005 var Sikandar Siddique socialdemokrat – og hans kontakt til Hizb ut-Tahrir fik Finn Rudaizky til at forlade partiet



Det nystiftede Frie Grønnes leder Sikandar Siddique blev i 2005 valgt ind i Københavns borgerrepræsentation for Socialdemokratiet. Det fik DFs nuværende spidskandidat i København, Finn Rudaizky, til at forlade partiet. Siddique havde nemlig deltaget i møder med den islamistiske bevægelse Hizb ut-Tahrir. Sikandar Siddique afviser, at han har været medlem, og han tager i dag afstand fra Hizb ut-Tahrir

“Vi er Black Lives Matter, vi er Extinction Rebellion, vi er Black Panthers, and we got guns”.

Sådan siger lederen af det nystiftede parti Frie Grønne, folketingsmedlem Sikandar Siddique, i et interview med Information. Han understreger, at det med ‘we got guns’ – vi har pistoler – skal forstås billedlig talt.

Men udtalelsen understreger, at det er en mand med kontroversielle holdninger, der har sat sig i spidsen for det nye venstrefløjsparti, som mandag blev lanceret ved et pressemøde på Nørrebro.

Og en mand, der ikke har været bange for at bevæge sig i yderligtgående kredse.

Opbakning fra kontroversiel muslimsk leder



Før folketingsvalget i 2019 vakte det for eksempel opsigt, da Sikandar Siddique, der har pakistansk baggrund og var opstillede for Alternativet, deltog i et valgarrangement med Kasem Ahmad, tidligere formand for Islamisk Trossamfund. Kasem Ahmad var dengang medlem af Enhedslisten, og han var en del af en gruppe, Netværket For Fremtiden, som opfordrede muslimer til at stemme på venstrefløjskandidater, herunder Sikandar Siddique.

Men Kasem Ahmad var også en yderst kontroversiel skikkelse. Han var medlem af den delegation, der i 2006 rejste rundt i Mellemøsten for at opfordre til fordømmelse af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Og han har offentligt forsvaret stening som dødsstraf og pisk af utro kvinder. Hans synspunkter førte i august 2019 til, at han blev ekskluderet af Enhedslisten.

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen skriver på den baggrund på Facebook om Frie Grønne:

”Partiets talsmand Sikander Siddique, starter med at advare mod statsministeren, og mod racisme og splittelse. Lidt komisk eftersom netop Sikander her ses til vælgermøde hvor han for opbakning fra hadprædikanten Kasem Ahmad fra islamisk trossamfund”.

Til møde med Hizb ut-Tahrir

Tidligere har Sikandar Siddique også deltaget i møder, arrangeret af den yderligtgående islamistiske bevægelse Hizb-ut Tahrir, som bl.a. er kendt for at støtte drab på jøder. Det kom frem i 2005, hvor Sikandar Siddique, dengang 18-årig DSUer, var opstillet og blev valgt til Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet.

Sikandar Siddique har ifølge Information bekræftet, at han har talt til en konference arrangeret af Hizb ut-Tahrir. Men han afviser at have været medlem, og på mandagens pressemøde om Frie Grønne kaldte han Hizb-ut Tahrir for en ekstremistisk organisation, som han dog ikke vil forbyde.

Men i 2005 fik oplysninger om Sikandar Siddique og Hizb-ut Tahrir store politiske konsekvenser. De førte nemlig til, at borgerrepræsentationsmedlem Finn Rudaizky forlod Socialdemokratiet efter valget. Finn Rudaizky blev siden medlem af Dansk Folkeparti og er i dag partiets spidskandidat til kommunalvalget i 2021.

Finn Rudaizky fortæller:

”Jeg sagde til Ritt Bjerregaard (overborgmester i København 2006-2010, red.), at det ikke er det parti og det værdigrundlag, jeg forbinder med Socialdemokratiet, hvis vi kan acceptere et medlem, der har været aktiv i Hizb ut-Tahrir.

Men Ritt Bjerregaard var ligeglad. Hun skulle bruge Sikandars stemme i konstitueringen, og hun nægtede fuldstændig, at der var noget problem. Derfor tog det mig ikke mange minutter at beslutte, at så ville jeg forlade Socialdemokratiet,” fortæller Finn Rudaizky.

S-kredsformand advarede mod Sikandar Siddique

Det var ikke kun Finn Rudaizky, der internt i Socialdemokratiet var kritisk overfor Sikandar Siddique. I den socialdemokratiske 5. kreds på Nørrebro, hvor Sikandar var opstillet, var ledelsen også yderst betænkelig. Ikke kun på grund af oplysningerne om Hizb ut-Tahrir-mødet. Men også fordi Sikandar Siddique i november 2004 havde skrevet et kontroversielt indlæg på den socialdemokratiske studenterbevælgelse Frit Forums hjemmeside om 9/11-terrorangrebet.

”Den amerikanske regering kastede straks skylden op al-Qaeda, man har dog stadig den dag i dag ikke formået at kunne fremvise konkrete beviser,” skrev Sikandar Siddique bl.a.

Oplysningerne blev bragt frem under valgkampen af den indvandringskritiske hjemmeside sappho.dk, og de fik ledelsen i den socialdemokratiske 5. kreds til at tage afstand fra deres egen kandidat.

”Konklusionen på det hidtidige forløb af valgkampen må altså være, at vi ikke kan anbefale nogen at stemme på Sikandar,” skrev kredsformand Jørgen Elikofer i en redegørelse i medlemsbladet Louis, fremgår det af en artikel fra 2005 i Weekendavisen.

Sikandar Siddique: Hizb ut-Tahrir er en ekstrem organisation

I dag siger Sikandar Siddique, at han tager afstand fra Hizb ut-Tahrir. På mandagens pressemøde sagde han følgende til Ekstra Bladet:

”Jeg mener, at det er en ekstrem organisation, som jeg på ingen måder kan støtte. Men jeg mener ikke nødvendigvis, at vi kan være tanke-politi og forbyde organisationer, som vi ikke er enige med. De anti-demokratiske organisationer skal bekæmpes med ordet og politisk handling”.

Hvis de står for alt det, du siger, du kompromisløs vil kæmpe imod, hvordan vil du så konkret gøre det?

”Ligesom jeg vil bekæmpe snæversynet i udlændinge-politikken og den fascistiske tilgang som mange ekstreme højrefløjspartier har ved at holde demokratiets fane højt og sikre at minoritets-borgere også kan deltage i demokratiet”.

Uffe Elbæk: Han bliver den nye Malcolm X



I folketinget er Sikandar Siddique også kendt for sine kontroversielle handlinger. Han vakte vrede, da han brugte afslutningsdebatten i juni på at tale for Black Lives Matter og holde ét minuts stilhed fra talerstolen til ære for George Floyd og andre ofre for politivold i USA. Og han har tidligere vakt opsigt ved at ønske muslimer en god ramadan fra Folketingets talerstol.

Nu vil den 33-årige Sikandar Siddique så kæmpe for en kompromisløs klimapolitik og imod racisme, og ifølge medstifter Uffe Elbæk er han den helt rette med sin markante holdning og muslimske baggrund:

”Sikandar har potentialet til at blive Danmarks svar på Malcolm X – intet mindre,” siger Uffe Elbæk til Information.

https://ditoverblik.dk/i-2005-var-sikandar-siddique-socialdemokrat-og-hans-kontakt-til-hizb-ut-tahrir-fik-finn-rudaizky-til-at-forlade-partiet

2. marts 2021

Sikandar Siddique er en islamist forklædt som demokrat



Sikandar Siddique bruger Folketingets talerstol på samme måde, som andre islamister og ekstremister bruger vold og terror. Frie Grønne er en trussel mod vores ytringsfrihed og demokrati.

Så er Frie Grønne ekstremisten Sikandar Siddique på spil igen. Denne gang ønsker han at lave forbud mod at brænde papir af, nærmere bestemt Koranen. Han pakker det selvfølgelig ind med, at det også skal gælde biblen og Toraen.

På Twitter skriver han følgende:

“Forbyd afbrænding af Biblen, Koranen og Toraen. Det foreslår vi nu fra @friegronne efter afskaffelsen af blasfemiparagraffen har givet frit lejde til at Rasmus Paludan med fuld politibeskyttelse igen og igen udsætter medborgere for psykisk terror”

Psykisk terror, fordi en ligegyldighed afbrænder en bog?

Sikandar Siddique er en islamist

Nej, det drejer sig om, at Sikandar Siddique og andre ekstremister/islamister, vil have en særbeskyttelse af deres ideologi.

Man tåler ikke kritik, satire og latterliggørelse. Det har vi set lige siden Salman Rushdie’s “Sataniske vers”, lige siden Muhammed Tegningerne.

Frie Grønne bruger deres plads i Folketinget på samme måde som andre ekstremister bruger deres bomber og terror: til at ødelægge vores værdier, vores ytringsfrihed og vores demokratier.

Tidligere har antidemokraten Sikandar Siddique været ude at forlange at danskerne skal betale endnu mere til Islam. Altså oven i den Halal afgift, vi allerede ufrivilligt betaler til en antidemokratisk ideologi.

Frie Grønnes leder mener desuden, at det er pinligt, at være dansk. Han er ekstremisten, der belærer andre om kvinderettigheder, samtidig med, at han vil tvinge kvinder til at bære religiøs kvindeundertrykkende symboler.

Frie Grønne og Sikandar Siddique er ekstremister forklædt som tilhængere af demokratiet.

Det har de vist flere gange.

På samme måde viser Islam gang på gang, at ideologien ikke vil integrere sig, ikke kan integreres.

 

https://www.danmarksfremtid.dk/nyhed/sikandar-siddique-islamist/

 

24.marts 2021

Sikandar Siddique ønsker Taliban ved magten i Afghanistan



Så er Frie Grønne's Sikandar Siddique igen ude at markere sig. Denne gang omkring Afghanistan. Taliban og Sharia skal have magt.

Taliban har overtaget Afghanistan hurtigt og uden modstand. På Twitter kritiserer Frie Grønne’s ekstremist, Sikandar Siddique, de politikere, der mener at Afghanerne skal gøre modstand.

Han skriver følgende:

“Hvad sker der lige her? Kan vi måske blive enige om, at vi som folkevalgte holder os for gode til at ønske borgerkrig i andre lande? Vi ser lige nu konsekvenser af sidste gang en venstremand ønskede krig i Afghanistan.”

Virkeligheden i Afghanistan

Baggrunden er, at Venstre’s Michael Aastrup Jensen har udtalt, at han “gerne vil have en borgerkrig” blandt afghanerne.

I en kommentar til Siddique tweet skriver Aastrup som modsvar:

“Hvis du ønskede et reelt svar, så havde du nok “tagget” mig, men du får det nu alligevel. Nej, jeg håber da selvfølgelig, at der kommer fred og menneskerettigheder i landet, men jeg støtter alle Afghanere som rejser sig mod et af de værste terrorregimer i verden, som Taliban er..”

Og Aastrup har jo både ret og er fuldstændig naiv.

For selvfølgelig skal Afghanerne da selv bekæmpe Taliban og det islamistiske regime, de nu vil hive ned over Afghanerne. Og kæmper en befolkning internt mod hinanden, er der tale om borgerkrig.

Men Aastrup er også naiv med hans udtalelse, for 99 procent af afghanerne ønsker jo rent faktisk sharia, altså alt andet end demokrati. Det er jo også en af årsagerne til, at Taliban så hurtigt har kunne overtage landet.

Hvad har Sikandar Siddique tænkt sig?




Med Siddique udfald mod Venstre og Michael Aastrup Jensen kan man jo kun konstatere, at Frie Grønne ikke ønsker afghanerne fri af Taliban, ikke ønsker dem fri af sharia?

For hvordan havde han og resten af Frie grønne tænkt sig, at afghanerne skulle blive fri?

Man ønsker jo ikke vestens indgriben, man ønsker ikke brug af militær magt?

Skal man sidde i rundkreds og synge lejrbålssange med Taliban?

Der er kun en konklusion, nemlig den at Frie Grønne ønsker at Taliban og sharia forsat skal have magten i Afghanistan.

Sikandar Siddique ønsker mere Islam over alt.



Deltag i debatten på vores Facebook side.

 

https://www.danmarksfremtid.dk/nyhed/sikandar-siddique-afghanistan/

 

Asger Aamund: HVAD NU SYRIEN ? Members of Bashar Assad's army, or a pro-government militia, line up to register with Syrian rebels as p...