BARBARA BERTELSEN SVIGTEDE SIN FORNEMSTE PLIGT..

Hvordan kunne rigets mest magtfulde embedsmand være med til at træffe en danmarkshistorisk beslutning uden at sætte sig ind i, om der var hjemmel? Noget hænger slet ikke sammen i minksagen.

Hun er en sagnomspunden embedsmand. Intelligent, uhyre arbejdsom og resolut på at hjælpe sin minister til at føre sin politik igennem.

Tidligere ministre har kaldt hende »heltinde« og »patriot«, mens kolleger på Slotsholmen omtaler hende som »Kontronella« og modtager sms’er fra hende i en nu legendarisk direkte bydeform.

Barbara Bertelsen er rigets absolut mest magtfulde embedsmand som departementschef i Statsministeriet, hvor Mette Frederiksen har koncentreret mere magt, end vi har set i nyere tid.

Under første del af coronakrisen spillede Barbara Bertelsen en afgørende rolle i forhold til at få regeringen og centraladministrationen til at reagere på virussen. Men de seneste ugers afsløringer om slettede sms’er og hendes afhøring i Minkkommissionen torsdag har kastet et nyt lys over hende.

Flere embedsmænd synes at have svigtet i sagen. Henrik Studsgaard, tidligere departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet, har selv forklaret, at spørgsmålet om hjemmel ikke var »top of mind« hos ham forud for det møde i regeringens koordinationsudvalg (KU), hvor beslutningen blev truffet.

Barbara Bertelsen – og i den grad også Mette Frederiksen – vil gerne have hele ansvaret for den manglende hjemmel placeret i Fødevareministeriet. Men den forklaring hænger dårligt sammen med den magtkoncentration i Statsministeriet, som Barbara Bertelsen er den store indpisker af.

Under hele opløbet til den ultimative mink-beslutning førte Barbara Bertelsen taktstokken med opfordringer til alle andre om at tage risikoen alvorligt. Kort før det afgørende møde kaldte hun det eksisterende oplæg med indsatser for »provinsielt« og »alt for lempeligt«.

Barbara Bertelsen kunne altså ikke være i tvivl om sagens alvor. Alligevel læste hun ikke de bilag, der blev lagt på bordet, da beslutningen om masseaflivningen blev taget 3. november sidste år.

I de bilag stod det klart, at der ikke var lovhjemmel til at tvangslukke minkerhvervet eller lægge det i dvale. Men de papirer havde Barbara Bertelsen ikke tid til at læse. Hverken på dagen eller dagen efter. 

Hun læste dem åbenbart først fem dage senere.

Alene den forklaring er en skandale.

Det er også svært at godtage Barbara Bertelsens selvmodsigende budskaber om hjemmelsspørgsmålet. Hun indrømmer, at hun fik fjernet en sætning i et notat om, at aflivning af alle mink ville være »fatalt« for branchen, fordi det var et »selvindlysende« budskab. Samtidig fastholder hun en forsvarslinje om, at aflivningen af alle mink ikke var lig med en nedlæggelse af erhvervet.

Det hænger ikke sammen, og det hænger slet ikke sammen med en lille bog, som burde være alle danske embedsmænds katekismus, det såkaldte Kodex VII med syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen.

Pligt nummer 1 hedder kort og godt »Lovlighed«. Det er embedsmændenes fornemmeste pligt at sørge for, at der regeres og forvaltes på et lovligt grundlag.

Det er for tidligt at konkludere noget om minksagen. Afhøringerne fortsætter, og Barbara Bertelsen har desværre selv sørget for, at sms’er fra den kritiske periode omkring beslutningen om at aflive de dansk mink er blevet slettet.

Men vi må allerede nu opfordre til en debat om embedsmændenes pligter. Barbara Bertelsen er i minksagen den øverste eksponent for en embedsmandskultur, der er skredet alt for langt i retning af at gennemtvinge politisk vilje frem for at stå fast på lov og ret.

PIERRE COLLIGNON

https://www.berlingske.dk/ledere/barbara-bertelsen-svigtede-sin-fornemste-pligt