Leder. Endnu et medieforlig bekræfter tendensen: Politikerne har fingrene dybt nede i pressens forhold. Det er på tide at bryde forbindelsen. Helt.

Medieforliset

PRESSESTØTTE får denne avis og mange andre.

Det forklarer vi ofte med, at vi er i konkurrence med Danmarks Radio, som modtager godt 3,5 milliarder kroner årligt, hvilket skævvrider markedet.

Skulle DR klare sig på markedsvilkår, måtte mastodonten utvivlsomt nøjes med langt mindre. Privatejede aviser ville til gengæld kunne fiske i et noget større hav af nyhedshungrende borgere.

Støtten er kompensation for den ulighed. Argumentet er sandt nok, men godt lyder det ikke i munden på repræsentanter for den fjerde statsmagt. Støtten gør os sårbare over for beskyldninger om politisk korruption: Tør vi bide den hånd, der fodrer os?

ER debatten igen aktuel, skyldes det ugens medieforlig. Her besluttedes det, at DR tildeles flere penge, og at 24syv, som Berlingske Media overtog sidste år, lukkes, når sendetilladelsen udløber i 2024.

Det fremgik også, at streamingtjenester som Netflix må afgive seks procent af omsætningen i Danmark til finansiering af danske film og serier. Forliget svækker groft sagt store privatejede medier og streamingtjenester og styrker de offentlige.

ATTER en gang gider politikerne knap skjule, at de har fingrene langt nede i pressens forhold. Ved det forrige medieforlig var det en borgerlig regering, der skar DR ned, samtidig med at Dansk Folkeparti for at fedte for partiets jyske vælgere gav det oprindelige Radio24syv dødsstødet. Nu er det Socialdemokraterne og støttepartierne, der får lagt det nye 24syv i graven, samtidig med at de giver DR lidt tilbage.

Belønnes de glade givere?

Kunne DRs nyhedsdækning finde på at please den side af Folketinget, som åbner mest for posen? Det drejer sig jo om hundredvis af stillinger. Eller frygter man politisk indblanding så meget, at det har lammet al vovemod?

 Spørgsmålene kan også stilles til den mere private del af Mediedanmark. Enkelte aviser ville nok gå under, hvis en regering besluttede helt at fjerne støtten, mens andres økonomi ville blive forværret. Heller ikke den frie presse er jo rigtig fri.

POLITISK kan danskerne ikke være tjent med denne uværdige forplumring. Findes der en løsning på det gustne dilemma? Kun ved at sikre, at pressen gøres uafhængig af politikernes luner.

For nogle måneder siden foreslog Stig Ørskov, administrerende direktør i JP/Politikens Hus, at udfase støtten til de private medier – dog over en årrække, så de mest sårbare aviser kan nå at finde sig til rette. Det er en god idé. Den vil dog kun fungere, hvis støtten til DR afvikles på lignende vis, så der gives tid til at finde andre former for indtægter: fonde, annoncer, abonnenter.

Og de penge, det offentlige sparer?

Dem kan danskerne få tilbage, eventuelt i form af et skattefradrag ved medieforbrug. Forhåbentlig vil de bruge pengene på en frikøbt presse. kw

Kildeangivelse:

https://www.weekendavisen.dk/2022-21/samfund/medieforliset

Klaus Wivel

(født 1971) er redaktionschef. Af uddannelse er Wivel cand.mag. i dansk og kommunikation, og han har siden 1998 været udlands-, indlands-, sports- og kulturskribent her på avisen. Han har desuden været bogredaktør og var i to år avisens korrespondent i USA. Wivel er vidtfavnende, men har i særlig grad dækket den israelsk-palæstinensiske konflikt og USA. Forfatter er Wivel til bogen "Næsten intet - en jødisk kritik af Kierkegaard" (1999). Hans reportagebog "Den sidste nadver" (2013) om, hvorfor kristne forlader de arabiske lande, er udkommet i Norge, Sverige, Tjekkiet og USA. Derudover har han i samarbejde med cykelrytteren Michael Rasmussen skrevet selvbiografien "Gul feber" (2013).