søndag den 31. juli 2022

 


EM. På 20 år har samfundets syn på kvindefodbold ændret sig markant, men talentudviklingen afhænger af, at medierne følger med.

KVINDER, DER SPILLER BOLD

I disse dage spilles der EM i fodbold i England. For knap en måned siden stod jeg, sammen med 21.500 andre glade fodboldfans i Parken, til en testkamp mellem Danmarks og Brasiliens kvindelandshold. Side om side var den danske befolkning bredt repræsenteret, og nye takter i samfundet og dets syn på kvindefodbold var til at få øje på. Takter, som også anes i mediernes stigende interesse for sportsbegivenheder, hvor kvinder er i centrum.




Gennem tidens løb har det haltet med mediernes dækning af kvindefodbold og det danske kvindelandshold. Tilbage i 2013 spillede Danmark EM, og her spillede holdet sig videre til kvartfinalen. Det skete på baggrund af tre kampe, som ikke blev vist på danske medieplatforme. De spillede sig videre til en semifinale, og da gik det op for nogen, at der blev spillet EM i fodbold, og at Danmark var i semifinalen. DR greb bolden og skaffede rettigheder til at vise kampen, som desværre endte med et dansk nederlag efter en dramatisk straffesparkskonkurrence. Og inden man havde nået at eksponere nogen af de danske spillere og lære dem at kende, var rejsen slut.

I dag er kvindefodbolden i rivende udvikling, og ligeså er mediedækningen af landsholdet, når det gælder slutrunder. Omkring 1,5 millioner tv-seere fulgte med i EM-finalen i 2017, og man kan blot håbe, at tv-dækningen af dette års slutrunde indbyder flere til at se med og følge nogle af Europas dygtigste fodboldspillere i jagten på trofæet. Også selvom det desværre bliver uden dansk videre deltagelse.

DE FLESTE AF MINE frikvarterer i folkeskolen blev brugt på at spille fodbold med drengene. Hvis man spillede fodbold for 20 år siden, gik man oftest under betegnelsen »drengepige«, og det er ikke meget mere end en uge siden, at anføreren på kvindelandsholdet, Pernille Harder, var ude at sige, at hun som barn gerne ville være dreng af den simple årsag, at hun ikke vidste, at der fandtes et kvindelandshold.

Da jeg selv startede til fodbold i en alder af ti, fandt jeg et sammenhold med andre ligesindede og fodboldglade piger. Vi kunne nørde sammen og træne i timevis i weekenderne, helt indtil lyset i det lokale boldbur blev så knapt, at der ikke var andet at gøre end at hoppe hjem i seng og glæde sig til, at solen atter stod op, sådan at man kunne snøre fodboldskoene på ny. Vi spillede og levede os ind i det, som var vi selv de store stjerner. Men dengang var der ikke nogen af os, der sagde: »Så er jeg Pernille Harder, og du kan være Signe Bruun.«

Dengang talte vi om og spejlede os i de mandlige idoler, for der var umiddelbart ikke nogen kvindelige fodboldidoler at spejle sig i. Når vi så landskamp i tv, var det herrelandsholdet – eller i folkemunde »Landsholdet«. Det var det eneste landshold i Danmark. I niende klasse var jeg så privilegeret at komme i folkeskolepraktik som »professionel fodboldspiller«. Jeg var med på sidelinjen i en uge hos et, på det tidspunkt, tophold i den bedste kvindelige liga. Her stiftede jeg bekendtskab med utallige landsholdsspillere, hvis navne jeg aldrig før havde hørt om. De havde alle en anden karriere ved siden af fodbolden, fordi de økonomisk ikke kunne leve af det.

Hvis man vil lykkes som sportsudøver, skal der investeres penge, mange penge, i den enkelte spiller og systemet omkring hende, og også det forudsætter mediernes interesse.

Jeg husker den uge som en fantastisk oplevelse, men jeg husker også, at jeg tænkte, at professionel fodboldspiller som kvinde, det var der nok ikke så meget fremtid i. Da jeg fyldte 19 år, stoppede jeg til fodbold, og der skulle gå flere år, før fodbold igen blev en del af mit liv.

KVINDEFODBOLD BLIVER OFTE mødt af en masse fordomme og holdninger til, at tempoet ikke er lige så hurtigt, og at spillerne ikke er lige så teknisk dygtige som mændene. At det er kedeligt og derfor ikke på højde med herrefodbold. Jeg ville ønske, at man kunne se kvindefodbold på kampens egne præmisser og ikke have så stort fokus på sammenligningen af de to. Jeg tror, at mange ville blive positivt overrasket over aspekter, som sprudler i kvindefodbold, hvad end det er hurtige fødder eller velorkestrerede taktiske udfoldelser.

Profileringen af dette års EM lægger sig i slipstrømmen af en bølge i samfundet med fokus på ligestilling. Forskellige steder i kulturens verden er der fokus på at hylde de »glemte kvinder«. I særdeleshed på museer, men også inden for sporten. Pludselig blev historien, om dengang Danmark blev verdensmestre i 1971, taget op og formidlet som dokumentarprogram af DR.

Skal man forstå kvindefodboldens udvikling som et skridt på vejen til et politisk retfærdighedsopgør i en kulturel kontekst, som har fokus på ligestilling? Eller er produktet blevet så tilpas godt, at kommercialiseringen på naturlig vis stiger? Rekorden for det totale antal tilskuere til en slutrunde for kvinder blev slået ved dette års EM allerede med 15 kampe tilbage. Og det hele kulminerer med en finale på et udsolgt Wembley med 90.000 mennesker.

Det engelske landshold har spillet sig videre i fænomenal og overlegen stil med maksimalt antal på point fra gruppespillet og med en imponerende målscore, og det er alt sammen med til at understrege, hvilken positiv betydning økonomiske og mediemæssige satsninger har på det sportslige produkt.

Jeg vil ikke udfolde en større sportslig og fodboldteknisk sammenligning mellem herre- og kvindefodbold, men derimod fremhæve vigtigheden i, at aviserne og tv-stationerne fylder spalterne og sendefladerne og prioriterer kvindernes EM. For det er gennem medieeksponering, at en ny generation kan vokse op og spejle sig selv og sin identitet i dygtige og inspirerende kvindelige sportsudøvere. Men det er selvfølgelig ikke nok. Hvis man vil lykkes som sportsudøver, skal der investeres penge, mange penge, i den enkelte spiller og systemet omkring hende, og også det forudsætter mediernes interesse.

Ifølge medieforsker Lawrence Wenner er sport og medier nemlig uadskillelige forstået på den måde, at nutidens professionelle sport hænger uløseligt sammen med den medieeksponering og økonomi, der følger med i forhold til tv-rettigheder, sponsorater og lignende. Spillernes stjernestatus er essentiel for den stigende kommercialisering af sporten, og medierne er med til at forme og definere sporten og vores forståelse af den.

I DAG, 20 år efter at jeg startede til fodbold som ung pige, er det muligt for de tiårige at løbe rundt med en fodbold for fødderne og idolisere fodboldspillere. Fodboldspillere, som spiller på nogle af Europas flotteste fodboldadresser til hverdag. De kan spejle sig i kvinderne på landsholdet og vokse op med kvindelige idoler. Drømme om selv at stå der en dag i den røde landsholdstrøje og synge med på nationalsangen.

Når landsholdet spiller, trækker jeg også i en landsholdstrøje. På ryggen af min landsholdstrøje står der »HARDER«, og indeni står der »En del af noget større«. En del af noget større er netop, hvad kvindelandsholdet og de andre hold til EM står for.

Når kvindefodbold sammenlignes negativt med herrefodbold, bliver der hverken taget højde for, at det, som kvindelige spillere kan, er noget andet end deres mandlige kolleger, eller at værdierne, som hyldes, er tilsvarende anderledes.

Den generation af fodboldspillere, som spiller EM i disse dage, fremhæver for eksempel inklusion som en naturlig del af spillet. Det gør herrefodbolden slet ikke i samme grad.

TILBAGE TIL PARKEN til testkampen, hvor Mille Gejl sparkede bolden i netmaskerne i overtiden, og nationalarenaen blev fyldt af en kollektiv lykkerus. En rus, der kom til udtryk gennem et kollektivt jubelbrøl og klapsalver. En kærlighed til landsholdsfodbold, som jeg synes fornemmes ud af skærmen til dette års EM. Alt fra engelske fans på hjemmebane til medrejsende hollændere med stor hang til trommer.

Jeg er spændt på, hvem der står med pokalen til sidst, og jeg glæder mig allerede til sommeren 2023, hvor VM med dansk deltagelse skal afholdes.

Christense Wendel Skousen er projektleder og spiller til daglig amatørfodbold i BK Skjold.

https://www.weekendavisen.dk/2022-29/kultur/kvinder-der-spiller-bold

NB. I AFTEN – 18.00 DANSK TID – SPILLES FINALEN I EURO WOMEN 2022 – TYSKLAND MOD ENGLAND - KAMPEN VISES PÅ TV2 – 90.000 SOLGTE BILETTER PÅ WEMBLEY OG MILLIONER AF TV SEERE…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar