torsdag den 8. september 2022

 


METTE FREDERIKSEN OG HENDES REGERING ER FULDE AF LØGN NÅR DET HANDLER OM STRAM UDLÆNDINGEPOLITIK..

Med venstre hånd sender hun ligegyldige ministre alene til Rwanda, uden et eneste af de andre partier i rød eller blå blok, åbenbart udelukkende for at afholde ”tryk i hånd” møder og få det til at se ud som alt går som planlagt. Med højre hånd smider hun omkring sig med statsborgerskaber, familiesammenføringer, supplerende pengebeløb osv. osv en stor del af disse aktiviteter er, som det fremgår af nedenstående artikel, til dybt kriminelle og uintegrerbare indvandrere.

REGERINGEN: EN GRUPPE IKKE – VESTLIGE INDVANDRERE ER MERE KRIMINELLE, PÅ SOCIALHJÆLP OG SVÆRE AT INTEGRERE – ALLIGEVEL FÅR DE DANSK STATSBORGERSKAB I STOR STIL


Der er noget, der ikke rigtigt hænger sammen.

 

Den 13. december 2020 orienterede daværende udlændinge-og integrationsminister Mattias Tesfaye i et notat Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg om en ny opdeling af ikke-vestlige flygtninge og indvandrere.

 

”Den nye opdeling af personer med ikke-vestlig oprindelse tager udgangspunkt i en regional gruppering MENAP, som anvendes internationalt. Den inkluderer lande fra Mellemøsten og Nordafrika samt Afghanistan,” skrev ministeren og tilføjede, at Tyrkiet også er taget med i gruppen.

 

Begrundelsen for opdelingen var gruppens ringe evne til integration og dens høje kriminalitet.

 

“Vi kan se, at indvandrere fra de her 24 lande i og omkring Mellemøsten og Nordafrika samlet set klarer sig markant dårligere end indvandrere fra fx Thailand, Sri Lanka eller Brasilien. Færre kvinder er i arbejde, og flere unge mænd er dømt for kriminalitet”, skrev Tesfaye.

 

Tesfaye oplyste ligeledes, at beregninger fra Finansministeriet viser, at ”nettoudgiften på de offentlige finanser i 2017 var tre gange større til indvandrere og efterkommere fra MENAP-landene og Tyrkiet end med oprindelse i øvrige ikke-vestlige lande.”

 

Og så skulle man jo tro, at hælene blev sat i for blandt andet yderligere indvandring med videre fra de pågældende lande, der tæller 21 plus Afghanistan og Tyrkiet.

 

Men siden da er intet sket – alt er stadig ved det gamle.

 

Over tusinde danske statsborgerskaber til folk fra MENAP


Selvom de ifølge regeringen er svære at integrere, er på socialhjælp og fører sig frem i landets retssale, er der ingen problemer med at give dem dansk statsborgerskab.

 

Officielt skal ansøgere om dansk statsborgerskab opfylde en række betingelser, men sideløbende findes der en lang række undtagelser og dispensationer fra de gængse regler, som Folketingets Indfødsretsudvalg kan dispensere ud fra.

 

Under alle omstændigheder er det et faktum, at i alt 1.368 personer med oprindelse i MENAP plus Afghanistan og Tyrkiet fik dansk statsborgerskab sidste år.

 

I toppen ligger pakistanerne med tildeling af 470 danske statsborgerskaber efterfulgt af tyrkerne med 214.

 

I samme ombæring fik blandt andre også 176 afghanere, 158 irakere, 127 iranere og såmænd også 111 somaliere dansk statsborgerskab.

 

Halvdelen af alle opholdstilladelser og familiesammenføringer


Sidste år fik i alt 1.362 flygtninge fra ikke-vestlige lande asyl eller anden form for opholdstilladelse i Danmark.

 

Blandt dem blev præcis halvdelen eller i alt 681 opholdstilladelser givet til flygtninge fra MENAP plus de to øvrige lande i gruppen.


Syrerne fik den absolut største andel med 288 opholdstilladelser i form af asyl, medens afghanerne fik 276 opholdstilladelse, hvoraf de 17 var asyl og resten såkaldt anden form for opholdstilladelse.

 

Men det stopper ikke her.

 

Også på familiesammenføringsområdet nyder Tesfayes og dermed også regeringens uønskede befolkningsgruppe stor bevågenhed i form af tilladelser.

 

Sidste år fik flygtninge bevilget i alt 350 tilladelser til familiesammenføring med ægtefælle eller samlever.

 

Af dem gik lidt over halvdelen eller i alt 233 til flygtninge fra MENAP plus de to tilkoblede lande, og hvor syrerne scorede hovedparten i form af 120 familiesammenføringer.

 

Sammen med disse familiesammenføringer kommer der i nogle tilfælde også børn under 15 år.

 

Alt i alt drejede det sig sidste år om i alt 224 børn, der blev familiesammenført til flygtninge, og af dem blev ligeledes over halvdelen eller i alt 135 børn familiesammenført med flygtninge fra MENAP plus de to lande.

 

Her var det igen syrerne, der toppede med 106 familiesammenførte børn.

 

Står for over halvdelen af ikke-vestligt dømte


Medens personer med oprindelse i MENAP plus Afghanistan og Tyrkiet i stor stil får både dansk statsborgerskab, opholdstilladelser og familiesammenføringer, dominerer de også på det kriminelle felt.


Således fik i alt 31.160 personer af ikke-vestlig oprindelse i 2020 en strafferetlig afgørelse.

 

Blandt dem faldt langt over halvdelen eller i alt 22.744 strafferetlige afgørelser blandt flygtninge og indvandrere fra NENAP-landene plus Afghanistan og Tyrkiet.

 

Tyrkerne står med 5.640 strafferetlige afgørelser for langt de fleste, men libaneserne og syrerne kan med henholdsvis 3.448 og 2.684 strafferetlige afgørelser også følge med.

 

Somalierne hægter sig på med 1.734 straffelovsafgørelser, men det skyldes nu udelukkende, at de ikke er så mange.

 

Med knap otte tusinde mænd i alderen 15 – 79 år udgør de således kun halvdelen af syrerne, der kan mønstre omtrent dette dobbelte antal eller i alt 15.600 mænd i den pågældende alder.

 

En stram udlændingepolitik – men åbenbart ikke for alle


Statsminister Mette Frederiksen (S) forsømmer stort set ikke nogen lejlighed til at understrege, at regeringen fører en stram udlændingepolitik.

 

Det er muligt, men den er ind imellem lidt svær at få øje på.

 

Især når det gælder de flygtninge- og indvandrergrupper, som regeringen betragter som problematiske med manglende evne til integration, kriminel overrepræsentation og ikke mindst en belastning for samfundsøkonomien.

 

Her synes det modsatte af en stram udlændingepolitik snarere at være tilfældet.

 

Denne artikel er baseret på følgende kilder:

 

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/UUI/bilag/49/2304182/index.htm

https://uim.dk/nyhedsarkiv/2020/december/tesfaye-ny-statistik-skal-give-et-mere-praecist-billede-af-integrationsudfordringerne/

https://www.statbank.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp

https://www.statistikbanken.dk/VAN77

https://www.statistikbanken.dk/STRAFNA4

 

https://denkorteavis.dk/2022/nu-regeringen-en-gruppe-ikke-vestlige-indvandrere-er-mere-kriminelle-paa-socialhjaelp-og-svaere-at-integrere-alligevel-faar-de-dansk-statsborgerskab-i-stor-stil/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar