Forsvarsbudget. Regeringen spiller ud med 100 milliarder kroner ekstra over ti år. Men de første penge lader vente på sig.

Langsom oprustning

100 milliarder kroner til nyinvesteringer i Forsvaret over de næste ti år. Det er det længe ventede tal, som fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen i næste uge præsenterer som regeringens udspil til kommende forsvarsforlig.

Forslaget blev ifølge Weekendavisens oplysninger godkendt af regeringens koordinationsudvalg tirsdag i sidste uge, og det vil betyde, at Danmark 2030 lever op til NATOs mål om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret. Når forliget er fuldt indfaset, vil det nuværende forsvarsbudget på godt 27 milliarder kroner årligt være steget med lidt over 16 milliarder kroner. Dertil kommer en række regnskabstekniske opskrivninger, der trækker stigningen over 20 milliarder kroner årligt.

De 100 milliarder kroner er resultatet af længere tids tovtrækning mellem Forsvarsministeriet, Forsvarets ledelse og Finansministeriet om, hvordan de to procent fortolkes, og ikke mindst hvor hurtigt man skal bevæge sig hen mod målet.

Især det sidste er afgørende, og den model, regeringen er endt på, har ikke vakt udelt begejstring i Forsvarets top, der havde håbet på flere penge og ikke mindst hurtigere penge. Omkring 150-180 milliarder kroner i forligsperioden. Det havde krævet en langt hurtigere indfasning, end regeringen er villig til.

Den model, regeringen er endt på, har ikke vakt udelt begejstring i Forsvarets top, der havde håbet på flere penge og ikke mindst hurtigere penge. Soldater fra Slesvigske Fodregiment på øvelse i Oksbøl Skyde- og øvelsesterræn. Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix.

Nu kan Forsvaret se frem til et forlig, hvor der ifølge regeringens udspil er nul kroner til nyinvesteringer i 2024, en lille milliard kroner i 2025 og lidt over tre milliarder kroner i 2026. Først derefter begynder pengene at blive større, i 2028 bliver milliardbeløbet tocifret, og i 2030 når man de godt 16 milliarder kroner, der vil være tallet frem til forligets udløb i 2033.

Hul på 38 milliarder

Når der ikke er reelt nye penge de første år, skyldes det, som tidligere beskrevet her i avisen, at der i første omgang skal bruges penge på at bringe Forsvaret i den stand, det burde være i nu, samt på våbendonationer til Ukraine.

Det første er resultatet af det såkaldte kasseeftersyn, som Troels Lund Poulsen fremlagde i forrige uge. Ifølge det mangler Forsvaret 38 milliarder kroner, hvis det skal rette op på års nedslidning om mangelfuld økonomistyring. Faldefærdige kaserner, udtjent materiel og en højt profileret brigade, der stadig ikke er kampklar, er blot nogle af eksemplerne. 27 af de 38 milliarder skal bruges til regulær reparation og genopretning. 

11 milliarder går til investeringer, der kan bringe Forsvaret på det niveau, hvor det burde være. Men ifølge Weekendavisens oplysninger har Forsvarets ledelse trods krav fra regeringen endnu ikke redegjort for, hvordan de 11 milliarder skal bruges.

Det skal først på plads, før der bliver plads til nye investeringer fra Forsvarets ønskeliste, som ellers er af en størrelse, der kræver en del flere milliarder end dem, regeringen har fundet, og hvad man i sidste ende får fra ønskelisten, bliver ikke besluttet med det første.

Ifølge regeringens plan skal de partier, der vil med i forliget, ikke i første omgang diskutere, hvad de 100 milliarder kroner skal bruges til. Der vil alene være tale om et udspil til et økonomisk rammeforlig, som de partier, der tilslutter sig forliget, så siden kan fylde ud. Derudover skal der være enighed om finansieringen og om nogle overordnede politiske målsætninger for Forsvaret.

Ifølge regeringens udspil skal hovedparten af pengene findes i det økonomiske råderum. Tre milliarder skaffes ved afskaffelsen af store bededag, knap 14 milliarder fra råderummet. Ifølge beregninger fra tænketanken CEPOS vil øgede forsvarsudgifter på 18 milliarder kroner om året reelt tømme den del af det økonomiske råderum, der ikke i forvejen går til at finansiere det såkaldt demografiske træk, altså at der kommer flere ældre i samfundet. 

Det sidste betyder, at regeringen har meget få eller ingen penge til sine øvrige målsætninger omkring eksempelvis sundhed, velfærd og klima, medmindre der laves reformer, som øger råderummet.

Yderligere er der som nævnt lagt op til et par regnskabstekniske øvelser, der formelt øger forsvarsbudgettet yderligere. Det drejer sig dels om det, der kaldes merindberetninger, dels om beregning af den momsrefusion, Forsvaret i lighed med andre offentlige institutioner får ved sine indkøb.

Merindberetningerne er offentlige udgifter, som på en eller anden måde kan relateres til Forsvaret. For eksempel sundhedsudgifter og uddannelse. NATO accepterer, at nogle udgifter kan medregnes i de to procent, fordi man i andre lande har arbejdsgiverbetalte ordninger og dermed finansierer via forsvarsbudgettet. Finansministeriet har i udgangspunktet ønsket at øge merindberetningerne med tre milliarder kroner. 

Ifølge Weekendavisens oplysninger er man endt med halvanden milliard. Det samme beløb kommer fra den tekniske beregning af momsrefusionen. Det vil i alt sige, at forsvarsbudgettet på papiret øges med tre milliarder kroner om året, uden at Forsvaret reelt får de penge. Derfor omtales disse beløb også i systemet som »funny money«.

Men 100 milliarder kroner er som nævnt rigtige penge, når de til sin tid begynder at rulle ind. Hvordan de så skal bruges, skal forligspartierne efter planen have de første forhandlinger om efter sommerferien, hvor det ifølge de seneste udmeldinger atter er Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, der residerer i Forsvarsministeriet. 

Det er ikke hensigten at disponere samtlige 100 milliarder med det samme, da der er tale om et tiårigt forlig, hvor meget kan nå at ændre sig undervejs. Men det er et stort ønske at træffe politiske beslutninger om en første investeringspakke, så Forsvaret kan begynde at bestille materiel på et marked med lange ventelister. For mange typer materiel tager det flere år, fra man bestiller, til det er leveret. Forsvaret mangler stadig flere af de kapaciteter, der blev besluttet indkøbt, da det nuværende forlig blev indgået.

Værnepligt og Arktis

Inden da skal Troels Lund Poulsen altså have den økonomiske ramme og finansieringen på plads, før han afleverer ministeriet til sin partiformand. Dertil skal der være enighed om nogle overordnede politiske prioriteringer. Det handler blandt andet om at finde en balance mellem dansk tilstedeværelse i østersøområdet og de forsvarsopgaver, der relaterer sig til beskyttelsen af Rigsfællesskabets interesser i Arktis. Den balance har stor betydning for, hvilke typer materiel der fremover skal investeres i.

Derudover vil der også inden sommerferien skulle findes en forståelse omkring fremtidens værnepligt. Forsvarets ønske er både flere værnepligtige og en længere værnepligtsperiode. Det er dels dyrt i investeringer, dels vil der være afledte effekter på arbejdsudbud og samfundsøkonomi i bredere forstand.

Endelig vil regeringen på forhånd have accept af, at resultatet af sidste års folkeafstemning, der afskaffede forsvarsforbeholdet i EU, betyder, at Danmark bliver langt mere inddraget i Unionens forsvarssamarbejde. Det vilkår skal også de EU-skeptiske partier Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne anerkende, hvis de vil være en del af forliget. Og det vil de givet gerne.

For Troels Lund Poulsen vil det være afgørende at få mange mandater bag aftalen, da forliget som nævnt skal løbe over ti år. Derfor skal man sikre sig, at der også er flertal for det efter næste valg og næste igen. Det er forventningen, at i hvert fald Radikale, SF, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har stor interesse i at være en del af forliget og dermed sikre sig adgangsbillet til forsvarspolitikken de næste ti år.

Også De Konservative er traditionelt sikre deltagere i forsvarsforlig, men aktuelt er man i regeringen usikker på partiets position. Den konservative ordfører Rasmus Jarlov har offentligt udtalt bastante krav til budgettet og meget konkrete forslag til våbentyper. Hvordan han vil stille sig til, at der i første omgang blot er tale om en økonomisk ramme og endda med en langsom indfasning, er uklart.

 Jarlov trak faktisk De Konservative ud af forsvarsforliget i 2016 i protest mod, at der blev bestilt for få nye kampfly. Partiet indtrådte dog igen et halvt år senere, da man blev en del af Lars Løkke Rasmussens VLAK-regering.

Kilde: https://www.weekendavisen.dk/2023-20/samfund/langsom-oprustning

HANS MORTENSEN (f. 1958) er politisk journalist, som siden 1995 har fulgt slagets gang på Christiansborg. Indtil 2002 som journalist og politisk redaktør på Ekstra Bladet siden som reporter på Weekendavisen. Har skrevet bøgerne: De fantastiske fire (2005) om Poul Nyrup Rasmussen, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Svend Auken, Tid til forvandling (2008) om fornyelsen af Venstre, Det, Svend mener, er... (2009) - en interviewbog med Svend Auken samt redigeret antologien Helt forsvarligt (2009) om udfordringerne i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

 

HAMN@WEEKENDAVISEN.DK