Oprustning. Donationer til Ukraine og opretning af gamle skader kommer til at sluge forsvarsbudgettet de næste fem år.

Forsvundne penge

Forsvaret risikerer at skulle skyde en hvid pind, eller hvad de nu har tilbage at skyde med, efter en pæn del af de milliarder, som politikerne i skåltaler og ved højtidelige lejligheder har lovet.

Ifølge centrale kilder vil der være langt fra ord til handling i det oplæg til økonomisk ramme for det næste forsvarsforlig, som ventes i løbet af de nærmeste uger. I de første fem år af den tiårige forligsperiode vil der kun blive råd til at bringe Forsvaret op på det niveau, hvor det efter planen skulle være nu, samt at donere våben til Ukraine. En reel udbygning, som ellers var stillet i udsigt, kan først for alvor begynde i 2028.

Udsigten til, at regeringen reelt ikke vil stille midler til rådighed for investeringer i nye kapabiliteter de kommende fire-fem år, har ifølge kilder efterladt Forsvarets top i dyb vantro. Ingen sætter spørgsmålstegn ved at fortsætte den massive støtte til Ukraine. Men at regeringen ikke samtidig er villig til at investere i forsvaret af Danmark og Rigsfællesskabet i de kommende år udløser mere end blot dybe panderynker i Forsvarets top. Og vil forventeligt blive mødt med dyb skepsis blandt vores nærmeste allierede.

Regeringen har det erklærede mål at præsentere en økonomisk ramme for det kommende forsvarsforlig i løbet af de nærmeste uger og lave en politisk aftale om Forsvarets økonomi inden sommer. Det overordnede mål er stadig, at Danmark i 2030 skal leve op til NATOs målsætning om et forsvarsbudget på to procent af bruttonationalproduktet. I det nationale kompromis fra sidste år var målet 2033, hvilket blev strammet til 2030 i regeringsgrundlaget.

Tomme patroner. En pæn del af de penge, man skulle have brugt på at indrette Forsvaret til den nye orden, ser ud til at gå tabt i Finansministeriets regnemaskine. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix.

Men vejen derhen er afgørende for, hvor mange reelle penge der er til rådighed til at bringe Forsvaret i overensstemmelse med det markant ændrede trusselsbillede i Europa.

Funny money

Om det trækkes der stadig tov mellem Forsvaret, Forsvarsministeriet og Finansministeriet. Får de sidste magt, som de har agt, og det gør de ofte, vil der næste år være et rundt nul til nye investeringer.

Striden handler dels om, hvor hurtigt man indfaser de stigende forsvarsudgifter, og om, hvordan man indregner Ukrainefonden, og om en række ekstraudgifter, som Finansministeriet gerne vil regne med i forsvarsbudgettet. Om den ene eller anden part får sin vilje, vil ifølge centrale kilder afgøre, om Forsvaret har 115 milliarder kroner eller 107 milliarder kroner til nye investeringer i tiårsperioden. Men det er ikke hele billedet. Forskellen er reelt større, for Finansministeriet lægger op til betydelig kreativitet, når det kommer til at afgrænse forsvarsudgifterne.

Et af stridspunkterne handler ifølge Weekendavisens kilder om det, der regnskabsteknisk beregnes som merindberetninger. Det er penge, som teknisk set regnes med i forsvarsbudgettet for at gøre de forskellige landes budgetter sammenlignelige. Eksempelvis betales sundhedsudgifter i en række lande af arbejdsgiveren og indgår derfor i forsvarsbudgettet, mens andre lande har en model som den danske, hvor sundhedsudgifter er finansieret på anden vis. De lande må teknisk set medregne et beløb til sundhedsudgifter, for at tallene kan sammenlignes. Det samme med en række andre udgifter.

”At regeringen ikke er villig til at investere i forsvaret af Danmark i de kommende år udløser mere end blot dybe panderynker i Forsvarets top.”

Internt i Forsvaret omtales merindberetningerne som »funny money«. Hvor meget beløbet øges med, er uklart, men et sted mellem en og tre milliarder kroner om året nævnes.

Dertil diskuteres, hvordan man indregner den refusion af moms, Forsvaret får ved nogle af sine indkøb. Finansministeriets måde at indregne det på vil koste Forsvaret en til halvanden milliard om året.

I denne uge meddelte den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, at Norge vil sætte tempoet i vejret og nå målet om to procent i 2026. På det tidspunkt vil Danmark stadig ligge langt efter, hvis regeringen følger Finansministeriets plan.

Næste år forventer man at nå 1,6 procent med en svag stigning til 1,8 i 2027, hvorefter man vil øge tempoet og nå de to procent i 2030 og ligge der resten af forligsperioden, som skal vare til 2033.

Slunken tegnebog

Det er den profil, der betyder, at forsvarschef Flemming Lentfer de næste år står med en noget mere slunken tegnebog, end han efter alt at dømme havde forventet.

Det skyldes som nævnt, at en meget stor del af pengene de første fem år skal bruges til donationer til Ukraine, og fortsætter det behov i hele den tiårige forligsperiode, vil det spise endnu mere af pengene til nye investeringer. Forventningen er, at der alene de første fem år skal bruges 7-15 milliarder kroner.

Det, der er tilbage, vil de første år stort set skulle bruges til genopretningen, som følger af kasseeftersynet. Som tidligere beskrevet her i avisen har forsvarsledelsen beregnet, at det vil koste 38 milliarder kroner at bringe Forsvaret på det niveau, hvor det burde være nu. Når Troels Lund Poulsen torsdag præsenterer resultatet, vil de 38 milliarder være delt op i to. 26 milliarder til regulær oprydning efter slitage på materiel og bygninger samt mangelfuld økonomistyring og 12 milliarder til mere fremadrettede opgraderinger.

Retorikken vil være, at man nu sikrer fundamentet, før man går i gang med at udbygge. Reelt handler det hele om at bringe Forsvaret i den stand, det skulle være ved udløbet af det nuværende forlig. Et forlig, der blev indgået før den russiske invasion i Ukraine og med en langt fredeligere situation i Arktis.

At bringe Forsvaret på niveau med den nye situation kræver flere penge, og dem er der i begyndelsen få af. Som nævnt er der ifølge de modeller, man arbejder med, ingen i 2024. Der er omkring to milliarder kroner i 2025 og det dobbelte året efter. Først i 2028 bliver milliardbeløbet tocifret.

Dyr ønskeseddel

Forsvaret kommer med andre ord til at kigge langt efter meget af det, der blev listet op i et internt notat, der lækkede i februar. Notatet, der blev betegnet som Forsvarets ønskeliste, indeholdt alt fra flere F-35-kampfly, nye helikoptere, missiler til luftforsvar, patruljeskibe og en ekstra kampbataljon.

Alene de ekstra kampfly formodes at løbe op i 20 milliarder kroner. Et enkelt luftforsvarsbatteri af typen Patriot koster tre milliarder kroner uden missiler. Søværnets ønsker til skibe og helikoptere 20 milliarder og en kampbataljon omkring 15 milliarder.

Dertil er der et stort ønske om flere værnepligtige og længere værnepligtsperiode. Den del gør særligt ondt i de finansministerielle øjne. Dels kræver det udbygning og renovering af kaserner, hvilket vil øge den økonomiske aktivitet i samfundet generelt, dels er der begrænset lyst til at trække flere ud af arbejdsstyrken, mens man slider og laver upopulære beslutninger for at øge arbejdsudbuddet.

Planen er som nævnt, at regeringen skal fremlægge et udspil til økonomisk ramme for det tiårige forsvarsforlig i nærmeste fremtid. Det er sidste led i en tretrinsraket, hvor forsvarsminister Troels Lund Poulsen præsenterer kasseeftersynet torsdag. I næste uge vil udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen så fremlægge regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Og derefter oplægget til forlig. Det har været ambitionen, at der skal træffes beslutning om i hvert fald den økonomiske ramme for forliget og gerne mere inden NATOs topmøde i Vilnius i midten af juli.

Men flere kilder tvivler på, at det kan nås. Dels har regeringen endnu ikke sit eget udspil på plads. Dels vil et tiårigt forlig kræve en meget bred forligskreds, da der skal være sikkerhed for et politisk flertal mindst to folketingsvalg frem.

Det sidste bliver næppe lettere, hvis partierne bliver præsenteret for et udspil, hvor en pæn del af de penge, man skulle have brugt på at indrette Forsvaret til den nye orden, forsvinder i Finansministeriets regnemaskine.

Kilde: https://www.weekendavisen.dk/2023-18/samfund/forsvundne-penge

HANS MORTENSEN (f. 1958) er politisk journalist, som siden 1995 har fulgt slagets gang på Christiansborg. Indtil 2002 som journalist og politisk redaktør på Ekstra Bladet siden som reporter på Weekendavisen. Har skrevet bøgerne: De fantastiske fire (2005) om Poul Nyrup Rasmussen, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Svend Auken, Tid til forvandling (2008) om fornyelsen af Venstre, Det, Svend mener, er... (2009) - en interviewbog med Svend Auken samt redigeret antologien Helt forsvarligt (2009) om udfordringerne i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

HAMN@WEEKENDAVISEN.DK