Blasfemi. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen taler med to tunger. Danskerne har krav på et klart svar.
Skal det være forbudt at brænde Koranen?

Det ligner optrækket til en ny muhammedkrise, og denne gang er det ikke de danske imamer, der taler med to tunger. Det er regeringen.

De seneste måneder har den skabt usikkerhed om sin egen opbakning til ytringsfriheden, og nu har danskerne krav på at vide, hvis side regeringen egentlig står på: De danske frihedsrettigheder eller de muslimske regimer, der vil indskrænke dem.

I en skriftlig udtalelse lørdag fordømte Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, ikke dem, der brænder ambassader, men papir.

»Det er en skændig handling at krænke andres religion. Det gælder både afbrænding af koraner og andre religiøse symboler. Det har intet andet formål end at provokere og skabe splittelse.«

Foto: Bo Amstrup, Scanpix

Senere lørdag sagde han til TV 2:

»Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes, men ytringsfrihed er ikke ytringspligt til at gøre alt muligt tåbeligt. Jeg vil til enhver tid forsvare folks ret til at gøre det, men jeg vil også have retten til at tage stærkt afstand fra det.«

Lars Løkke er muligvis kendt som en politiker, der kan snøre alle andre på Christiansborg, men han er på udebane, når det gælder logikkerne i den muslimske verden. Han kan ikke forsvare og fordømme ytringsfriheden på samme tid. Tyrkiet, Pakistan, Irak og andre regimer bedriver storpolitik på ryggen af den vold, den opildner til blandt deres befolkninger.

Lige nu styres den danske regering af tre personer, hvoraf ingen har varme følelser for ytringfrihedens yderste hjørne. I forrige valgkamp gjorde Lars Løkke et patosfyldt nummer ud af, hvor vigtigt det var for demokratiet at holde yderfløjene uden for indflydelse, det vil sige Rasmus Paludan og Pernille Vermund. En mand, som ikke engang blev valgt i Folketinget og en kvinde, som allerede én gang har været på vej ud.

Da blasfemiparagraffen blev afskaffet i 2017, stemte Socialdemokratiet nej som det eneste parti, og tidligere på måneden bekræftede Trine Bramsen på TV 2, at partiet ikke har ændret holdning.

»I 2017 stemte vi imod, at det skulle lovliggøres at brænde andres hellige skrifter af, og vi kan stadigvæk ikke se, hvorfor det skal være fuldt lovligt at brænde andres hellige skrifter af.«

Statsminister Mette Frederiksen, som herhjemme har placeret sit parti i forfronten af værdikampen, har pludselig ingen holdning, når de samme værdier skal forsvares udadtil. Og hvad Venstre angår, flirtede Jan E. Jørgensen i februar med tanken om at forbyde koranafbrændinger.

»Hvis man kunne lave én eller anden lovgivning, der sagde, at du har ytringsfrihed til at ytre dig kritisk om islam, men der er ingen grund til at stå og brænde bøger af på gaden. Hvis vi havde sådan en regel, kunne det godt være, det var et meget fint kompromis,« sagde han i podcasten Slottet og Sumpen.

Jørgensen tager fejl. At give efter er det samme som at betale dummebøde til en rocker. Ofret håber, at det kan løse problemet en gang for alle, men over for gerningsmanden har han blot bevist, at her er en mand, der kan afpresses.

De muslimske regimers formål med at mobilisere deres befolkninger imod Danmark og Sverige er ikke at finde en fredelig, gensidig forståelse.

Formålet er at skabe en konflikt, fordi det er sådan et nyt styrkeforhold etableres. Uden konflikt er der ingen mulighed for at hævde sig over for modparten, det er udskrivning af et udenomsparlamentarisk valg. I Danmark er målet med politiske styrkeprøver det stik modsatte, nemlig at undgå, at en situation ender i konflikt. Det er derfor, vi går langt for at bøje os mod hinanden inden.

Er det ikke er en muhammedtegning, er det en koran. Destruktive kræfter har også forsøgt at starte en muhammedkrise vendt mod Sverige ved at sprede rygter om, at svenske myndigheder tvangsfjerner muslimske børn og placerer dem i svenske familier, der giver dem svinekød. Det stopper aldrig.

Vi er efterhånden nødt til at acceptere, at der ikke findes nogen løsning på disse kriser. Det er ikke fordi, vi gør noget forkert, eller fordi ingen i Statsministeriet eller Udenrigsministeriet har udtænkt den rigtige ide endnu.

Den danske regering skal ikke ofre en eneste statsborger til muslimske regimer, der virker ved vold og undertrykker deres befolkninger. Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann skal ikke sælge en centimeter af danskernes personlige frihed i håb om at slippe for at få tæsk.

Det eneste, regeringen kan gøre, er at stå fast. Igen og igen, hver eneste gang, så længe denne udmattelseskrig måtte vare.

Kilde: https://www.weekendavisen.dk/samfund/skal-det-vaere-forbudt-at-braende-koranen

 

LENY MALACINSKI (f. 1975) er journalist og uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. Hun er forfatter til bogen Den dag jeg opdagede jeg var undertrykt, og har tidligere været ansat på blandt andet Jyllands-Posten og den nu lukkede gratisavis Nyhedsavisen. Hun skriver blandt andet om køn, globalisering på gadeplan og forliste borgerlige drømme.

 

LENY@WEEKENDAVISEN.DK