Kommentar. Verdens mindste hemmelighed er nu endelig blevet afsløret: Gazas største hospital har vrimlet med Hamas-krigere. Hvorfor har Verdenssundhedsorganisation, WHO, og andre ngo’er fortiet den forbrydelse?

Tunnelsyn

Al-Shifa i Gaza var mere end blot et hospital. Det har journalister i området vidst i årevis, og det er svært at forestille sig, at mange af de udenlandske læger og hæderkronede internationale organisationer, der har arbejdet på hospitalet, ikke også har bemærket, at Hamas brugte enklavens største hospital som kommandocentral og torturcenter.

Det må nu fastslås, efter at den israelske hær onsdag aften viste videoer af det tunnelnetværk, som går direkte under hospitalet, og som man har efterforsket i nogle dage. Fundene dokumenterer endegyldigt, at Hamas har opholdt sig under Al-Shifa og udnyttet hospitalets infrastruktur, forklarer hæren. I tunnelerne under hospitalet har hæren fundet krigsrum, stuer med aircondition og gemmesteder såvel som køkkener og toiletter. Derudover har man fundet en masse våben, håndgranater, raketter, droner og genstande, der kunne tyde på, at israelske gidsler fra 7. oktober har opholdt sig dernede. En af Shifas tunneler førte direkte til et klasseværelse, forklarede hærens talsmand. Journalister har dokumenteret fundene.

Hvorfor er det vigtigt? Det er svært at overdrive hospitalets betydning for den pr-kamp, som også føres for tiden. Al-Shifa har for Israels talrige kritikere været et tegn på den israelske hærs hævnagtige, skånselsløse brutalitet, som ikke engang for tidligt fødte babyer kan stå i vejen for. 

Men med de nye oplysninger står hospitalet tilbage som et symbol på Hamas' dybe kynisme og velrenommerede institutioners fortielse. Hospitaler beskyttes mod angreb ifølge krigens love, men de mister den beskyttelse, »hvis de bruges af en af konfliktens parter til at begå, ved siden af deres humanitære funktioner, ‘handlinger som er skadelige over for fjenden’«. De nye fund forklarer, hvorfor den israelske hær fandt det afgørende at indtage Al-Shifa.

En israelsk soldat i en af tunnellerne under Al-Shifa hospitalet i Gaza. Foto: Ronen Zvulun, Reuters / Scanpix

Det er svært at overdrive hospitalets betydning for den pr-kamp, som også føres for tiden

KAN VI STOLE på de nye oplysninger? Meget dokumentation af hospitalets dunkle anvendelse kommer sandt nok fra den israelske hær selv. Det forklarer til dels, hvorfor den ellers opsigtsvækkende afsløring har haft så minimal gennemslagskraft i international presse. Israel er som bekendt blevet mødt med global afsky som følge af de mange tusinde civile, der er blevet dræbt under krigen i Gaza. Fra israelsk side har man en klar interesse i at vise, at Hamas-ledelsen er den første til at bryde krigens love ved at føre krig fra et hospital.

Men spørgsmålet må være, om hæren taler sandt. Det kan man ikke længere afvise med fornuften i behold. Hæren har tidligere på ugen vist videoer af en tunnelnedgang tæt på Al-Shifa og mængder af maskinpistoler og granater inde i hospitalet. Den har også fremlagt videoer, der angiveligt viser to sårede gidsler, som blev taget 7. oktober, der slæbes ind på hospitalet af tungt bevæbnede mænd, mens personalet ser på. BBC, der ikke kan siges at være Israel venligt stemt, omtalte forleden videoerne som troværdige. Endelig mener den israelske hær at have fundet beviser for, at en kvindelig israelsk soldat, 19-årige Noa Marciano, der blev kidnappet 7. oktober, blev myrdet på Al-Shifa.

Andre kilder har bekræftet den overordnede mistanke om, hvad det store hospital har huset. I 2014 skrev The Washington Post, at Hamas-krigere var blevet observeret, mens de flyttede raketter ind i moskeer, skoler og på hospitaler. Avisens korrespondent William Booth kunne også skrive, at Al-Shifa »de facto var blevet et hovedkvarter for Hamas' ledelse, som er blevet set i gangene og på kontorerne«.

Forleden fortalte en anonym britisk læge, der for tre år siden arbejdede i tre måneder på Al-Shifa, til tv-kanalen France 24, at der var dele af hospitalet, han godt vidste, han ikke skulle nærme sig. Her var han »i fare for at blive skudt«. Lægen kunne berette om en udbredt frygtkultur blandt hospitalspersonalet over for alt, der angik Hamas. »Jeg kan ikke understrege nok, hvilken fornemmelse af kollektiv paranoia der eksisterede,« forklarede han. Han ønskede ikke at stå frem af hensyn til andre lægers sikkerhed på Al-Shifa.

Til Times of Israel sagde en anden anonym, italiensk læge, at han i 2009 havde besøgt Al-Shifa for at tilse sårede Fatah-medlemmer. Hamas havde brutalt nedkæmpet det palæstinenske regeringsparti to år forinden, da den islamiske bevægelse kuppede sig til magten i Gaza. Lægen måtte erkende, at Fatah-medlemmer var der ingen af på hospitalet; selvom de var sårede, foretrak de at blive hjemme af frygt for at blive mishandlet i Hamas' varetægt. Han fortæller, at han på et tidspunkt havnede i et kælderlokale på Al-Shifa, hvor to bevæbnede Hamas-mænd smed ham ud. »Mange palæstinensiske kilder, jeg talte med senere, bekræftede, at Hamas' kommando- og kontrolcenter befandt sig under Shifa- hospitalet«.

Man forstår godt Fatah-medlemmernes frygt. I 2014 udgav Amnesty International en fyldig rapport, som beskrev, hvordan »Hamas-styrker brugte forladte områder af Al-Shifa-hospitalet i Gaza City, deriblandt ambulatoriet, til at tilbageholde, forhøre, torturere og på anden vis mishandle mistænkte, selvom andre dele af hospitalet fortsatte med at fungere som medicinske afdelinger«. Et højtstående tortureret Fatah-medlem nægtede således at blive behandlet på Shifa, fordi ethvert medlem af Fatah, som blev fragtet dertil, »ville ende med at modtage endnu værre skader«.

DET ER ET kors for tanken at høre om et hospital, der bruges til det stik modsatte af, hvad der er intentionen. Og måske skjuler hele denne giftige sag en større historie? En række af klodens mest estimerede organisationer, som arbejder under dække af at være neutrale og uafhængige, har nægtet at anerkende, hvad israelerne sagde. 

I ugevis har Verdenssundhedsorganisation, WHO, eksempelvis advaret om konsekvenserne ved, at israelerne erobrede hospitalet. Men om tungt bevæbnede Hamas-terroristers tilstedeværelse i tunnelerne under de syge patienter og de for tidligt fødte babyer har WHO-lederen Tedros Adhanom Ghebreyesus intet at sige. At der var en grund til, at israelske soldater nærmede sig bygningen, følte han ikke behov for at indvie offentligheden i.

Det er ikke det eneste, han har fortiet. Forleden skrev den israelske sundhedsminister, Ariel Buso, og sundhedsministeriets generaldirektør, Moshe Bar Siman Tov, et klagebrev til WHO-lederen: »Hamas tog israelske borgere som gidsler, deriblandt babyer, kvinder og ældre, mange var alvorligt syge og sårede. På tragisk vis har WHO forholdt sig tavs om den sag.«

De to israelere skriver også, at dr. Michael Ryan, leder af WHO Emergencies Programme, har indrømmet, at hospitalet blev brugt til militære formål, men afvist, at der skulle foregå terrorvirksomhed under hospitalet – på trods af den israelske dokumentation. 

I 2014 udgav Amnesty International en fyldig rapport, som beskrev, hvordan 'Hamas-styrker brugte forladte områder af Al-Shifa-hospitalet i Gaza City, deriblandt ambulatoriet, til at tilbageholde, forhøre, torturere og på anden vis mishandle mistænkte, selv om andre dele af hospitalet fortsatte med at fungere som medicinske afdelinger'.

»Det står klart, at den beskrivelse, Ryan har viderebragt til det internationale samfund, var forkert og misvisende. Vi kræver, at WHO øjeblikkeligt og offentligt anerkender Hamas' ondskabsfulde brug af sundhedsfaciliteterne til at udføre terror,« fortsatte de.

MAN KAN FORESTILLE sig, at mange blot vil afvise dette opråb som et israelsk forsøg på at dække over egne krigsforbrydelser, men det må være muligt at holde sagerne adskilt. Ariel Buso og Moshe Bar Siman Tovs spørgsmål er indlysende nødvendige at få svar på, hvis vi nogensinde skal stole på den organisation igen: Har WHO bevidst lukket øjnene for, hvad der er foregået på Al-Shifa? Har organisationen set gennem fingre med, at et hospital har gjort sig til et legitimt mål for krig? Har man tilladt en blodig terrororganisation at gemme sig på et hospital uden at råbe op? I så fald: Hvordan stemmer det overens med den hippokratiske ed om, at man ikke må gøre skade på patienterne?

Den venlige tolkning kunne være, at WHO ikke har vidst, hvad der foregik. Sådan svarede en WHO-repræsentant i FN, da han blev spurgt, hvorvidt man havde set beviser for, at hospitalet blev brugt som et militært hovedkvarter. »Vores fokus, da vi tog til Shifa-hospitalet, var på patienterne (...) Vi så kun civile,« lød svaret.

Her kan man vist tale om et imponerende tunnelsyn. Det samme tunnelsyn lider den højt respekterede institution Læger uden Grænser af, som også offentligt har afvist, at der var beviser på, at Hamas-terrorister brugte hospitalets område. Man har derimod kraftigt advaret israelerne mod at angribe hospitaler.

Heller ikke menneskerettighedsorganisationer som Amnesty og Human Rights Watch har fundet anledning til at fortælle offentligheden om, hvad hospitalet lagde vægge til. Her har man udelukkende kritiseret det israelske angreb, skønt Amnesty i 2014 jo selv har dokumenteret, hvilke rædsler der er foregået på Al-Shifa. Human Rights Watch har ligefrem udtalt, at de israelske påstande om Hamas' tilstedeværelse på hospitalerne er »omstridte«.

MINDER DET OM noget? Fortielse er WHO og Læger uden Grænser jo ikke de første sundhedsorganisationer, der er fanget i. Mange kender historien om Internationalt Røde Kors, der i sommeren 1944 besøgte koncentrationslejren Theresienstadt ved Prag og beskrev den som en mønsterværdig ghetto med smukke bygninger, musik i gaderne og tilstrækkeligt med mad, skønt flere end 140.000 jøder blev ført igennem, og knap 33.000 døde i lejren.

Efter krigen forsvarede Sundhedsstyrelsens Eigil Juel Henningsen, der var med på besøget som repræsentant for Dansk Røde Kors, sig med, at man godt kunne gennemskue bedraget, men at man ønskede at beskytte danske fanger mod nazisternes afstraffelse, hvis man afslørede kulissen. Man vildledte kort sagt med vilje offentligheden ved at tegne et skønmaleri af den grufulde lejr.

Er det også sandheden om WHO og mange andre? Har de forsømt at fortælle sandheden om, hvad der er foregået, for at beskytte deres egne læger og ansatte på Al-Shifa? Har de vidst, at der i den samme bygning, hvor der reddes liv, tages liv? Har Hamas holdt en maskinpistol for deres pande, hver gang de udtalte sig?

DET ER OGSÅ et spørgsmål, man kan stille betydelige dele af den presse, som har dækket, hvad der er foregået på Al-Shifa i den seneste tid. Det kræver ikke den store indsigt i Gazas forhold at vide, at enklaven må formodes at være fuldkommen på Hamas' hænder. Gaza har siden 2007 været et teokratisk diktatur, og ingen journalist har kunnet besøge enklaven uden at have en tolk fra Hamas med. Bevægelsen har ønsket at kontrollere alle de informationer, der kom ud af Gaza. Det siger sig selv, at Hamas vil slå ned på alle, som måtte afvige fra den officielle linje. Deraf den »fornemmelse af kollektiv paranoia« på Al-Shifa, som den anonyme britiske læge talte om. Hvad Fatah-medlemmer oplevede på Al-Shifas ambulatorie, har været den vante måde at behandle angivelige forrædere på.

Det er, som om dette forhold ikke har lagt en dæmper på pressedækningen. 

Værst var selvfølgelig, da det lille Al-Ahli Arab Hospital i Gaza blev ramt af en eksplosion 17. oktober, og glorværdige medier som The New York Times, BBC, CNN, Associated Press, Reuters, Al Jazeera og The Wall Street Journal straks viderebragte Hamas' historie om, at det var israelerne, der stod bag drabet på 500 civile. Siden kom det frem, at eksplosionen nok skyldtes en fejlslagen Islamisk Jihad-raket, og at antallet af dræbte var betydeligt lavere.

Men det redaktionelle instinkt var at tage Hamas' ord for gode varer. En reporter på CNN bad om svar på, hvorfor de store mediehuse så ukritisk havde stolet på Hamas' oplysninger. Han spurgte også sin egen TV-kanal, CNN. Kun The New York Times og BBC havde anstændighed nok til at indrømme, at de havde lavet en alvorlig fejl. Fadæsen viste, at velrenommerede medier langt nemmere godtog Hamas' løgn om, at Israel bomber hospitaler, end Israels sandhed om, at Hamas har gemt sig i dem.

AMNESTY HAR OPFORDRET anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol i Haag til at se på, om den israelske hær på krigsforbryderisk vis har bombet proportionsløst i Gaza. Det kan man kun støtte. Men andre lægelige organisationer, medier og menneskerettighedsorganisationer bør også undersøge, om de har udvist proportionsløs høj tillid til eller ligefrem dækket over et af klodens mest morderiske regimer.

Kiilde:  https://www.weekendavisen.dk/2023-47/samfund/tunnelsyn

KLAUS WIVEL (født 1971) er redaktionschef. Af uddannelse er Wivel cand.mag. i dansk og kommunikation, og han har siden 1998 været udlands-, indlands-, sports- og kulturskribent her på avisen. Han har desuden været bogredaktør og var i to år avisens korrespondent i USA. Wivel er vidtfavnende, men har i særlig grad dækket den israelsk-palæstinensiske konflikt og USA. Forfatter er Wivel til bogen "Næsten intet - en jødisk kritik af Kierkegaard" (1999). Hans reportagebog "Den sidste nadver" (2013) om, hvorfor kristne forlader de arabiske lande, er udkommet i Norge, Sverige, Tjekkiet og USA. Derudover har han i samarbejde med cykelrytteren Michael Rasmussen skrevet selvbiografien "Gul feber" (2013).

 

KLWI@WEEKENDAVISEN.DK