mandag den 11. november 2024

 

Våben, strippere og stofmisbrug: Bidens dømte søn belaster Harris

Hunter Biden, der er søn af USA's præsident, har en lang fortid som hovedperson i diverse skandaler, og for nylig blev han dømt i en sag om et ulovligt våben. Bliv klogere på Hunter Bidens vilde fortid her.



Hunter Biden skabte på ny overskrifter, da det kom frem, at han havde en affære med sin afdøde brors ekskone, Hallie Biden. Her er han i selskab med sin nuværende kone, Melissa Cohen, under revolver-retssagen. Foto: Anna Moneymaker


Ulovlige våben, narko, strippere, skattefusk og anklager om korruption.

Den amerikanske præsident, Joe Bidens, søn, Hunter Biden, slæber en lang række kontroversielle hændelser bag sig, og nu har endnu en skandale ramt præsident-familien.

I juni blev han dømt for at have købt et ulovligt håndvåben i 2018 og at have været i besiddelse af våbnet, som er en såkaldt Colt Cobra-kortløbsrevolver, mens han havde et heftigt stofmisbrug. 

Stor hovedpine
Og den skandaliserede søn belaster Kamala Harris' forsøg på at blive USA's næste præsident - også i denne uge, hvor Demokraterne holder konvent.

- Han har været en stor hovedpine for Joe Biden i mange, mange år, og han har været en enorm risiko for sin far i relation til hans politiske karriere, siger tidligere politisk rådgiver og USA-ekspert Mads Dalsgaard Madsen, der dog ikke mener, at revolver-dommen kommer til at have nogen betydning for den kommende valgkamp.

Med dommen risikerer 54-årige Hunter op til 25 års fængsel, men forud for domsafsigelsen har Joe Biden udtalt, at han ikke vil benåde sin søn, hvis dommen ender med fængselsstraf.

I sommeren 2023 kom det frem, at præsidentsønnen havde et hidtil ukendt barn med den tidligere stripper Lunden Roberts. Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix

Massivt stofmisbrug
Det kom som et stort chok for Biden-familien, da Joe Bidens ældste søn, Beau Biden, der var soldat i Irak og sidenhen statsadvokat, døde af kræft i 2015.

Hunter, som var tæt knyttet til sin storebror, der ofte omtales som farens 'yndling', beskriver smerten over at miste Beau i sin bog 'Smukke ting' fra 2021. 

Her fortæller han blandt andet, hvordan stofmisbruget blev værre efter Beaus død, imens han brugte årevis på skumle hotelværelser på de amerikanske landeveje med andre misbrugere.

En stripper med navnet 'Kennedy' beskriver blandt andet over for New York Post, hvordan Hunter var besat af at opnå anerkendelse hos sin far.

Hunter Biden med sin far, den nuværende præsident Joe Biden. Foto: Ritzau Scanpix/Manuel Balce Ceneta


Stærk kontrast
'Han ville være perfekt, men sammenlignet med sin bror Beau ville han aldrig være perfekt.'

- Han står jo i stærk kontrast og modsætning til sin storebror, der var i 'fast-track' inden for politik og Det Demokratiske Parti, og så dør han pludseligt. Det er jo nærmest ligesom en film, og Hunter Biden er det sorte får, mener Mads Dalsgaard Madsen.

Beau Biden med sin daværende hustru, Hallie Biden, og deres to børn i 2006. Beau Biden døde af hjernekræft i 2015, hvorefter Hallie indledte et forhold til Beaus bror, Hunter Biden. Foto: Pat Crowe II/Ritzau Scanpix

Misbruget var dog startet mange år tidligere, og det betød blandt andet, at hans militærkarriere blev kort, da han blev testet positiv for kokain og derfor smidt ud af militæret.

'Jeg var i mørket. Jeg var i tunnellen, og den ender aldrig,' har han tidligere udtalt om sit alkohol- og stofmisbrug til The New Yorker.

Det var også i perioden efter tabet af broren, at han indledte et forhold til sin afdøde brors kone, Hallie Biden.

Hallie Biden har udtalt, at hun fortryder den del af sit liv sammen med Hunter Biden, hvor hun også beskylder ham for at have introduceret hende til at ryge crack-kokain. Foto: Kevin Dietsch

Prostitutionsring og falske checks
I 2023 afslørede dokumenter fra det amerikanske finansministerium flere af Hunters lyssky bekendtskaber.

En efterforsker fandt frem til 25 personer med tilknytning til prostitutionsringen, der var omdrejningspunkt for mistænkelige transaktioner for millioner. 

Ifølge Toronto Sun viser dokumenterne, at Hunter var forbundet til en østeuropæisk prostitutionsring.

Og for at undgå at blive opdaget udskrev han falske checks til at betale de prostituerede.

Hemmeligt barn
Hunter Biden fik tre børn med sin ekskone, Kathleen Buhle, og sidenhen en søn, der er opkaldt efter Hunters afdøde bror, med sin nuværende kone, Melissa Cohen.

Men i sommeren 2023 kom det frem, at præsidentsønnen altså også havde et femte barn med den tidligere stripper Lunden Roberts.

Hunter havde tilsyneladende indledt en affære med Roberts efter et møde på en stripklub i Washington D.C.

Han benægtede dog kendskab til sagen, indtil en faderskabstest viste, at han rent faktisk var far til barnet, hvorefter farfar Joe Biden endnu en gang måtte slukke en ildebrand for sin søn.

- Vores søn, Hunter, og Navys mor, Lunden, arbejder sammen for at fremme et forhold, der er i deres datters bedste interesse og bevare hendes privatliv så meget som muligt fremover, sagde han i den forbindelse.

Det skete desuden sideløbende med, at Hunter havde et forhold til sin afdøde brors enke.

Hvem er Hunter Biden?

Robert Hunter Biden blev født 4. februar 1970 i Wilmington uden for Philadelphia i USA og er 54 år gammel.

Han er søn af den amerikanske præsident, Joe Biden.

Hunter Biden er gift med Melissa Cohen, som han har sønnen Beau Jr. med. Desuden har tre døtre med sin tidligere kone, Kathleen Buhle - og et fjerde barn med den tidligere stripper Lunden Roberts.

Han er uddannet advokat og har arbejdet som konsulent for olie- og gasselskabet Bursima Gas i Ukraine. Hunter Biden blev også indsat i bestyrelsen. Hvilket kastede anklager om korruption af sig.

Hunter Biden har længe kæmpet med en afhængighed af narkotika og alkohol.


Trumps beskyldninger
Den tidligere præsident Donald Trump, der er bejler til præsidentembedet ved valget i efteråret 2024, har flere gange også været med til at sætte Hunter i rampelyset.

Blandt andet mente Trump, at der foregik korruption i forbindelse med Hunter Bidens forretninger i Kina og især Ukraine, hvor han blandt andet har siddet i bestyrelser.

Det er dog ikke dokumenterede anklager, og sagen endte da også med at rampelyset blev rettet tilbage mod Trump, da Nancy Pelosi åbnede en sag mod den nu tidligere amerikanske præsident.

Donald Trump blev kendt skyldig i tys-tys-sagen ved retten i New York, og han er dermed den første ekspræsident, der er dømt i en straffesag. Foto: Charly Chiballeau

Senest blev Donald Trump den første amerikanske ekspræsident, der er dømt i en straffesag, da han blev kendt skyldig i den såkaldte tys-tys-sag, som omhandler betalinger til pornostjernen Stormy Daniels forud for præsidentvalget i 2016.

- Republikanerne går jo ind for retten til at bære våben, og hvis de nu går ind og 'fejrer' dommen mod Hunter, så anerkender de jo også retssystemet, så derfor har der været overvejende stille oven på Hunters dom, siger USA-ekspert Mads Dalsgaard Madsen.

- Det hele kommer an på, hvilken strafudmåling Hunter får sammenlignet med Trump. Hvis det bliver en mild dom, så skal vi nok se republikanerne komme ud af busken og vil bruge det som et bevis på, at Joe Biden vil fængsle sine politiske fjender, imens han benåder sin søn.

Skattefusk
Selvom Hunters liv har været præget af stofmisbrug, har han fortsat et liv på første klasse med en ekstravagant livsstil.

Og i december 2023 blev han så anklaget for omfattende skattefusk.

Hunter er tiltalt for at have undladt at betale 1,4 millioner dollars i skat i løbet af flere år ifølge det amerikanske justitsministerium.

I denne sag, der endnu ikke er afgjort, kan han risikere op til 17 års fængsel.


Kilde;
https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/vaaben-strippere-og-stofmisbrug-bidens-doemte-soen-belaster-harris/10264719

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Asger Aamund: HVAD NU SYRIEN ? Members of Bashar Assad's army, or a pro-government militia, line up to register with Syrian rebels as p...