Frygt og lede i fuldt flor

Han er tilbage. Hvor slemt bliver det? Foto: Ritzau Scanpix

HAN ER tilbage. Hvor slemt er det så? Hvor slemt bliver det?

Panikken står stivnet i det pæne politiske Europa som genskinnet fra forlygter i øjet på et dådyr midt på vejen. 

Det værste er angiveligt på vej. Og frygten udleves i fuldt flor. Folk – i Europa og ikke mindst i Danmark – har i nogle måneder talt om, at et comeback til Donald J. Trump vil være ’en katastrofe’ eller ’Vestens undergang’. De kan nu skrige deres fortvivlelse ud. Eller bare gå op og lægge sig.

USA er igen Trumps. Vesten er på ny underlagt trumpismen. 

DER ER SÅLEDES mange – ikke mindst i Europa – som bliver vanskelige at overbevise om, at det nok skal gå. Ikke mindst fordi det ikke er som sidst. Det er mere alvorligt.

Der er en krig i Europa, som USA måske ikke længere vil dedikere sig til. Skrider han måske ligefrem fra Nato? Der er planer om at indføre toldmure, der vil ramme fri samhandel. Og Trump nærer tilsyneladende en forestilling om, at Putin er en fætter, der er til at tale med.

I 2016 var Trump ifølge overleveringerne ikke helt klar. Han blev inddæmmet af resterne af Demokraternes forvaltning. Denne gang rydder Republikanerne bulen. Ikke alene synes man at have erobret flertallet i både Senatet og Repræsentanternes Hus; man kommer tillige til at udskifte hele administrationen og indsætte en dedikeret Trump-tro administration.

DONALD TRUMPS magt bliver noget nær uindskrænket.

Skræk, rædsel og bæven står således i kø. Fejhed og futilt fumlegængeri spores i hændervridende kommentarer fra Demokraternes sympatisører om, at Kamala Harris ikke havde tid nok. Eller at amerikanerne er uoplyste, forledte eller ikke særligt kloge.

Hvordan kan de stemme på en sexistisk, narcissistisk mand, der er dømt for at betale tys-tys-penge til en pornostjerne og anklaget for forsøg på at omgøre resultatet af præsidentvalget i 2020 ved at sprede løgne - herunder blandt andet at opildne til stormløbet på Kongressen 6. januar 2021?

DEMOKRATERNE stiller ofte de forkerte spørgsmål.

De bør i stedet spørge, hvordan man kan stemme på en kvinde, der i lang tid støttede, at en mand med kognitive problemer iført støttestrømper og gangstativ skulle fortsætte som præsident? Hvorefter hun lidt senere hævdede, at det nok var bedre, at hun overtog, og at hans fejl da slet ikke var hendes?

Som vi har skrevet her hele vejen igennem: ’De gør det igen’. Demokraterne har nu i en blanding af naivitet, arrogance og selvgodhed foræret Trump magten.

I DE LANGSOMT tænkende dele af europæisk samt dansk offentlighed vil mange svagt funderede analyser gå på, at det må være et ’wake-up-call’ til Demokraterne. De må lære af nederlag.

Well, ’too little too late’, som man siger. 

Vi må nu alle læne os op ad, at det ikke bliver så slemt. Det kan imidlertid kun falde som en besværgelse a la den slags, man nærer, når man lukker døren ind til en buldrende brand i håb om, at ilden dermed går ud af sig selv. 

https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/frygt-og-lede-i-fuldt-flor/10428685