LARS LØKKE ER VALGTES DYGTIGSTE
GØGLER
Når Løkke-hjulet kører, kan
alt ske.
GØGLER – LARS
VI HAR tidligere
mødt privat-Lars, statsminister-Lars og lobby-Lars. Nu har denne ulideligt
lange valgkamp præsenteret os for gøgler-Lars.
JA, VI taler om Lars Løkke Rasmussen. Han står
glad på den politiske markedsplads og tilbyder standpunkter af enhver art.
Gerne nye hver dag. Og gerne modsatrettede. Når Løkke-hjulet kører, kan alt
ske. Da valgkampen blev skudt i gang, og tombolaerne åbnede, præsenterede Lars
Løkke en skatteplan, han ikke selv kunne forklare.
DOG KUNNE hans venner i Cepos regne ud, at planen
i dén grad ville tilgodese de rigeste i dette samfund, mens alle andre stod til
at skulle betale gildet. Direktøren ville få 40.000 kroner mere i hånden, mens
sygeplejersken som repræsentant for den brede middelklasse ville miste 5000
kroner.
DEN BREDE middelklasse
tæller vel omkring en million gode borgere, og i ’Deadline’ onsdag aften var
Lars Løkke da også kommet på bedre tanker. Nu skal modellen reguleres, og så er
der alligevel ikke nogen flyvefærdig skatteplan fra Moderaterne.
Lars Løkke vil gerne have en regering hen over midten. Det har
Danmark brug for, mener han. Han drejede på Løkke-hjulet og fandt frem til, at
han ikke vil pege på nogen, men på noget. Han var trods alt for beskeden til at
pege på sig selv som statsministerkandidat.
MEN LÆNGE holdt han fast i den brede regering hen
over midten. Lige indtil han tirsdag mødte B.T.s Joachim B. Olsen. Her fik Lars
Løkke forklaret, at det ville være nemmere, hvis ikke Mette Frederiksen var
formand for Socialdemokratiet.
Dermed døde den brede regering. For en stund. Der er stadig dage
tilbage til at mene noget nyt, og Lars Løkke ligner langtfra en mand, som har
brændt alle tændstikkerne af. Moderaterne er et parti, som du ikke ved, hvor du
har.
DA LARS Løkke
var statsminister og formand for Venstre, stod han i spidsen for utallige
stramninger på flygtningeområdet. Det var ham, der udpegede Inger Støjberg til
udlændinge- og integrationsminister, og han så tilfreds til, da Støjberg
fejrede mere end 100 stramninger af flygtningepolitikken.
I DAG taler han om, at vi skal have en fair
udlændingepolitik, og nu bryder han sig hverken om burkaforbud, håndtryk eller
smykkelov. Det virker, som om han på mange områder vil lave det om, han
tidligere har stået for. Eller som tidligere tjente hans mål om at få magten.
DET ER Lars Løkke, som om nogen har stået for
blokpolitikken. Som statsminister så han kun til højre i salen. Han er også den
politiker, der gennem årene har haft størst indflydelse på sundhedsvæsnets
udvikling. Det har han haft gennem mere end 20 år som henholdsvis
amtsborgmester, sundhedsminister og senest statsminister.
Nu taler han både om akutplaner og sygehusreformer. Bedre sent end
aldrig, for der er virkelig meget at rette op på. Også fra hans regeringstid.
LARS LØKKE er en fantast og uden tvivl valgkampens
dygtigste gøgler. Han glemmer hurtigt sine nederlag, ændrer standpunkter og
regulerer planerne i jagten på den indflydelse, der kan sikre ham statsministerposten.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/goegler-
lars/9488221
Ingen kommentarer:
Send en kommentar