Høj bølgegang. Danmark retsforfølger en formodet nigeriansk pirat. Nu kræver Nigerias udenrigsministerium at få mulighed for at retsforfølge danske soldater for skyderiet i Guineabugten.

ETBENET POLITIK

Dramaet begyndte sidste efterår, da den danske fregat Esbern Snare drog på en såkaldt »afskrækkelsesmission« i Guineabugten.

Et næsten enigt Folketing havde truffet beslutningen om at sende fregatten på piratjagt ud for den vestafrikanske kyst. Det skete efter ønske fra Danske Rederier, fordi der hver dag passerer mellem 30 og 40 handelsskibe – ejet eller lejet af danske rederier – gennem bugten. Den 6. november begyndte danskerne at patruljere i det farlige farvand.

Allerede 24. november kom danskerne i ildkamp med ni formodede nigerianske pirater. Fire af dem blev skudt, en femte blev aldrig fundet og druknede givetvis. Fire overlevende nigerianere blev tilbageholdt på den danske fregat, og en af dem var så hårdt såret, at hans ben måtte amputeres. Uheldigvis gik der betændelse i benstumpen. Manden havde stærke smerter og måtte hasteindlægges på et hospital i Ghana 19. december. Danske politibetjente fløj i al hast til Ghana for at bevogte ham, mens han lå der, eftersom Danmark nu havde påtaget sig det formelle ansvar for ham.

Sagen tog en ny drejning, da de tre uskadte i begyndelsen af januar i år blev sat fri i en gummibåd, efter at den danske anklagemyndighed havde givet dem tiltalefrafald – på bestilling af den daværende justitsminister, Nick Hækkerup. Man ville ganske enkelt ikke have dem til Danmark og frygtede, at det ville være konventionsstridigt at overdrage dem til Nigeria.

Den danske fregat Esbern Snare blev sidste efterår sendt på en såkaldt »afskrækkelsesmission« mod pirater i Guineabugten. Foto: Christian Lindgren, Scanpix.

Det kunne også have været den etbenedes skæbne, men de danske myndigheder vurderede, at det ville være risikabelt, eftersom han var ilde tilredt og måske ikke kunne klare sådan en tur til søs. I stedet forsøgte Danmark at overdrage ham til de ghanesiske myndigheder, som Danmark har et tæt samarbejde med inden for maritim sikkerhed, og hvor statsminister Mette Frederiksen faktisk var på besøg, da ildkampen fandt sted. Men forsøget slog fejl, og så blev han sat på et privatfly til Danmark, hvor han blev fremstillet i grundlovsforhør 7. januar.

I denne uge kører retssagen så mod ham i Københavns Byret, hvor han er anklaget for at have bragt danske soldaters liv og førlighed i fare.

Men imens retsmøderne finder sted i København, giver Nigerias udenrigsministerium sagen et yderligere tvist.

»Vi kræver, at Danmark løslader den tilbageværende nigerianer i dansk varetægt. Vi kræver en undskyldning fra Danmark til Nigeria for fregattens fremfærd. Desuden kræver vi, at det danske flådepersonel, der var involveret i drab på nigerianerne, bliver retsforfulgt,« siger Nicholas Ella, der er direktør for den juridiske afdeling i Nigerias udenrigsministerium til Weekendavisen. Det nigerianske udenrigsministerium er koordinerende myndighed for Nigerias forhandlinger med Danmark i sagen.

Til spørgsmålet om, hvad Nigeria vil anklage de danske soldater for, svarer den garvede diplomat Ella prompte og ganske indigneret:

»Jamen det var direkte mord på de mennesker på båden. Danmark siger selvfølgelig, at man kan bevise, at der var en god grund til at skyde, og man har præsenteret os for en grundig rapport. Men den nigerianske flåde betvivler Danmarks udlægning af hele hændelsen og tidspunkterne.«

Han lægger ikke skjul på, at Nigeria føler sig kørt ud på et sidespor i en sag om sine egne statsborgere. På trods af gentagne anmodninger har det nigerianske udenrigsministerium ifølge Nicholas Ella ikke modtaget oplysninger om de involverede nigerianere – de tre løsladte og den etbenede i København. Nigeria tilbød at hjælpe med efterforskningen i sagen, men Danmark har holdt kortene tæt til kroppen.

Selvom bølgerne går højt, er de diplomatiske linjer dog stadig åbne. »Selv i en krigssituation forhandler vi stadig,« som Ella siger over telefonen fra Nigerias hovedstad, Abuja.

Den 23. og 24. maj i år – præcis et halvt år efter søslaget i Guineabugten – ankom en delegation fra det danske udenrigsministerium til Abuja for at besøge den nigerianske modpart. Ifølge Nicholas Ella var det danskernes hensigt at »opnå bedre kommunikation« med Nigeria, hvis et lignende søslag skulle finde sted i fremtiden. På mødet krævede Nigeria at få udleveret den etbenede nigerianer.

»Vi vil afhøre ham og få oplysninger om hændelsen fra ham. Vi vil tage vare på ham. Det har vi sagt igen og igen. Lad ham give os en forklaring på, hvad der skete,« siger Ella, der omtaler den formodede nigerianske pirat med større respekt, end han omtaler danskerne med. »Bemeldte gentleman,« kalder han ham.

Uheldige Lucky

Men den bemeldte gentleman befinder sig langt fra Nigeria. Mandag i denne uge sad han parat i retssalen i København, da dørene åbnedes.

»Lucky,« som tiltalte hedder til fornavn, sidder i rullestol og kan selv betjene den. Han er en langlemmet, adræt mand, men heldig, det er han ikke nødvendigvis.

»Den eneste grund til, at vi i dag sidder her med Lucky, er, at han var så uheldig at miste sit ben,« som hans forsvarer, Jesper Storm Thygesen, siger, da han fremlægger sagen i Københavns Byret. Af samme grund mener forsvareren, at den måde, man behandler Lucky på i sagen, er i strid med princippet om lighed for loven. De øvrige blev sat fri.

Den nu 40-årige tiltalte mand har siddet varetægtsfængslet i Vestre Fængsel, siden han kom til Danmark i januar. Undervejs er det ene af hans to børn samt hans mor afgået ved døden hjemme i Nigeria, oplyser han. Nu kræver anklagemyndigheden ham idømt en frihedsstraf samt udvist fra Danmark.

Selv forklarer Lucky i retten, at det var folkene i Esbern Snares helikopter, der skød først mod ham og de øvrige otte nigerianere i motorbåden 24. november sidste år. De var rædselsslagne og begyndte at kaste tunge ting over bord for at slippe væk i en rasende fart. Og hvorfor var han så på vandet den dag, vil anklageren vide.

»Jeg arbejder i oliebranchen,« fortæller han. Det står hurtigt klart, at det er den illegale afdeling af branchen, der er tale om. For han forklarer, at han er med til at »stjæle olie fra de nigerianske rørledninger«. Olien gemmer de i store, skjulte beholdere i sumpen i Nigerdeltaet. Den dag var han blevet tilbudt et job, hvor et tankskib skulle guides ind gennem bugten til flodmundingen og have pumpet olie ombord. Hans speciale var at pumpe olie, forklarer han. »Men hvorfor så ude på havet, hvad var din rolle?« insisterer anklageren. Han ville bare gerne ud at se havet, lyder svaret. Ikke desto mindre var han blevet lovet »big money« for at tage med, røber han. En sum, der svarer til cirka 50.000 kroner.

Våbnene, som blev fundet ombord, har Lucky også lidt svært ved at forklare. Det var på grund af de mange nigerianske sikkerhedsfolk i området, siger han først, men forklarer siden, at besætningen selv var en slags sikkerhedsfolk. Lucky bærer ikke våben og skyder ikke undervejs, forklarer han. Der er efterfølgende heller ikke fundet spor af krudtslam på hans hænder. Måske fordi de blev vasket grundigt på grund af hans mange sår.

Alle tegn på pirateri

De ansvarlige for missionen, som udgik fra den danske fregat Esbern Snare, beskriver i retten, at de observerede alle tegn på pirateri 24. november. Den dag havde kommandoen på fregatten modtaget et varsel om risiko for pirataktivitet i et bestemt område, hvor der befandt sig flere handelsskibe, og sendte derfor en helikopter afsted. Der blev observeret præcis den bådtype, pirater bruger i området: en hurtigtgående speedbåd med to stærke motorer, tønder med brændstof, en stige til at borde med samt fem-ni mand klædt i rødt og hvidt – en slags uniform, som piratgrupperne er kendt for at iklæde sig. Den kaptajn, der var mission commander på helikopteren, forklarer til Københavns Byret, at der var topscore – 30 point – på den tjekliste, Forsvaret arbejder ud fra, når der skal identificeres pirateri.

Helikopteren fik nu til opgave at standse de formodede pirater, og det udartede til et meget dramatisk møde. Helikopterens skytte sendte forgæves varselsskud mod speedbåden, men frem for at indstille sejladsen og række hænderne i vejret lignede de formodede pirater snarere nogle, der »væbnede sig til kamp«, forklarer skytten i retten. Førend man fra helikopteren nåede at skyde de formodede piraters motor i stykker, åbnede de ild mod helikopteren.

»Vi har kongelig forholdsordre om, at som dansk soldat skal man kæmpe, hvis man bliver angrebet, så derfor skød vi tilbage,« forklarer missionens kaptajn.

Efter ildkampen lykkedes det de udsendte fra Esbern Snare, henholdsvis helikopter og frømænd, at få båden standset. Efter bjærgningen af de døde og overlevende blev deres båd, kaldet en skiff, ransaget, og AK 47-rifler, ammunition, en mukkert, en boltsaks og tøj blev sikret som dokumentation, inden skiffen sank.

Til trods for, at der bliver talt meget om »formodede pirater« i retten, indrømmer anklageren dog, at vi nok aldrig får at vide, om det var pirateri. Anklagemyndigheden har – siden Lucky blev hentet til Danmark i januar – droslet sagen meget ned, så det blot skal bevises, om tiltalte sammen med andre har forvoldt fare for de danske soldater.

Ingen garanti

Men selv hvis Lucky bliver fundet skyldig, kan han blive svær at udvise, vurderer forsvarsadvokat Rasmus Sølberg, som har beskæftiget sig med internationalt pirateri.

»Danmark må ikke sende ud – selvom landet accepterer at modtage – hvis ikke man kan sikre hans forhold i landet. Hvis han skulle udvises til Storbritannien, ville jeg ikke være så bekymret for at trille ham ombord på et Ryanair-fly. Men jeg ville være bekymret for at sende ham til Nigeria, for vi risikerer i yderste konsekvens, at han kommer og lægger sag an mod Danmark for krænkelse af menneskerettighederne, fordi Danmark har sendt ham til Nigeria med ét ben – vel vidende, at Nigeria ikke har faciliteter til det.«

Og den nigerianske villighed til at tage imod Lucky og begynde egen efterforskning gør kun hovedpinen større for Danmark. Nicholas Ella fra det nigerianske udenrigsministerium fortæller Weekendavisen, at »hvis han har begået en lovovertrædelse mod den nigerianske stat, der berettiger retsforfølgelse, så kan han blive retsforfulgt af de nigerianske myndigheder«.

Ifølge Rasmus Sølberg må Danmark ikke sende Lucky til Nigeria, hvis han risikerer dobbeltstraf – medmindre Nigeria udsteder en diplomatisk garanti for, at han ikke kommer til at skulle udstå samme straf en gang til i Nigeria.

»Non-refoulement-reglerne tilsiger, at man ikke må udlevere til tortur og dødsstraf, ligesom der er forbud mod dobbeltstraf. Det fremgår også af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Så hvis han risikerer dobbeltstraf, og det kunne noget tyde på, at han gør, for hvorfor skulle Nigeria ellers ville afhøre ham og eventuelt retsforfølge ham, er der et problem. For så kan han ikke udleveres. Og så kommer han på tålt ophold. Det vil sige Udrejsecenter Kærshovedgård i en rullestol,« siger Sølberg.

Ja, selv hvis Lucky gerne vil hjem til Nigeria, gør hans ønske ikke nogen forskel, vurderer forsvarsadvokaten.

»Danmark kan stadig ikke medvirke til at sende ham afsted, fordi Danmark ville få problemer med menneskerettighederne, hvis vi gjorde det. Selv hvis han gerne vil afsted, og Nigeria gerne vil have ham, så kan Danmark ikke sende ham afsted,« siger Rasmus Sølberg.

Det virker umiddelbart usandsynligt, at en nigerianer kan lægge sag an mod Danmark. Men på grund af sagens medieomtale er det ifølge Sølberg muligt, at en advokat vil føre nigerianerens sag for at promovere sin egen advokatvirksomhed.

»Hvis jeg var rådgiver for den danske regering, så ville jeg sige, at I skal virkelig passe på med at sende ham afsted uden en diplomatisk garanti. Problemet er, at der er så stor pressebevågenhed og risiko for sagsanlæg,« siger han.

Nicholas Ella fra det nigerianske udenrigsministerium griner, da Weekendavisen spørger ham, om Nigeria vil garantere Danmark, at Lucky ikke går en straffesag i møde – i lighed med den i Danmark.

»Hvorfor skulle vi gøre det? Vi kan ikke udstede en diplomatisk garanti om, at han ikke vil blive retsforfulgt, hvis vi finder beviser. Men jeg kan forsikre dig om, at når han er færdig med retssagen i Danmark, så bliver han et vidne for de nigerianske myndigheder,« siger Ella.

– Kan I overhovedet give nogle garantier til Danmark?

»Aldrig,« siger Ella resolut.

Udenrigsministeriet skriver, at danske og nigerianske myndigheder rigtigt nok holdt et møde i maj i år, og at ministeriet kender til Nigerias ønske om at få udleveret Lucky. Men ministeriet vil ikke dele oplysninger om samtalerne mellem landene.

Kilde: https://www.weekendavisen.dk/2022-47/samfund/etbenet-politik

TINE EIBY (f. 1957) er journalist og tidligere redaktør af videnskabssektionen Ideer. SamBas fra RUC, journalistuddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, Europæiske Kulturstudier ved Aarhus Universitet. Tine har skrevet “Vandets stille hvisken - en fortælling om ilt og brint, om os og livet”, Grønningen 1, 2022, og “Til tjeneste – dengang i 70erne”, Gyldendal, 2006.

 

TINE@WEEKENDAVISEN.DK

ANNE KIDMOSE (f. 1989) bor i Dar es Salaam og dækker Afrika for Weekendavisen. Hun skriver om afroamerikanske migranter, Rwandas selvforståelse, kenyanske ghostwritere og generelt om tendenser, der overrasker og undrer. Er uddannet journalist fra Roskilde Universitet, taler swahili og har tidligere skrevet for den tanzaniske avis The Citizen.

 

ANKI@WEEKENDAVISEN.DK