Høj bølgegang. Danmark
retsforfølger en formodet nigeriansk pirat. Nu kræver Nigerias
udenrigsministerium at få mulighed for at retsforfølge danske soldater for
skyderiet i Guineabugten.
ETBENET POLITIK
Dramaet begyndte sidste efterår, da den danske fregat
Esbern Snare drog på en såkaldt »afskrækkelsesmission« i Guineabugten.
Et næsten enigt Folketing havde truffet
beslutningen om at sende fregatten på piratjagt ud for den vestafrikanske kyst.
Det skete efter ønske fra Danske Rederier, fordi der hver dag passerer mellem
30 og 40 handelsskibe – ejet eller lejet af danske rederier – gennem bugten.
Den 6. november begyndte danskerne at patruljere i det farlige farvand.
Allerede 24. november kom danskerne i ildkamp
med ni formodede nigerianske pirater. Fire af dem blev skudt, en femte blev
aldrig fundet og druknede givetvis. Fire overlevende nigerianere blev
tilbageholdt på den danske fregat, og en af dem var så hårdt såret, at hans ben
måtte amputeres. Uheldigvis gik der betændelse i benstumpen. Manden havde
stærke smerter og måtte hasteindlægges på et hospital i Ghana 19. december.
Danske politibetjente fløj i al hast til Ghana for at bevogte ham, mens han lå
der, eftersom Danmark nu havde påtaget sig det formelle ansvar for ham.
Sagen tog en ny drejning, da de tre uskadte i
begyndelsen af januar i år blev sat fri i en gummibåd, efter at den danske
anklagemyndighed havde givet dem tiltalefrafald – på bestilling af den
daværende justitsminister, Nick Hækkerup. Man ville ganske enkelt ikke have dem
til Danmark og frygtede, at det ville være konventionsstridigt at overdrage dem
til Nigeria.
Den danske fregat Esbern
Snare blev sidste efterår sendt på en såkaldt »afskrækkelsesmission« mod
pirater i Guineabugten. Foto: Christian Lindgren, Scanpix.
Det kunne også have været den etbenedes skæbne, men de
danske myndigheder vurderede, at det ville være risikabelt, eftersom han var
ilde tilredt og måske ikke kunne klare sådan en tur til søs. I stedet forsøgte
Danmark at overdrage ham til de ghanesiske myndigheder, som Danmark har et tæt
samarbejde med inden for maritim sikkerhed, og hvor statsminister Mette
Frederiksen faktisk var på besøg, da ildkampen fandt sted. Men forsøget slog
fejl, og så blev han sat på et privatfly til Danmark, hvor han blev fremstillet
i grundlovsforhør 7. januar.
I denne uge kører retssagen så mod ham i
Københavns Byret, hvor han er anklaget for at have bragt danske soldaters liv
og førlighed i fare.
Men imens retsmøderne finder sted i
København, giver Nigerias udenrigsministerium sagen et yderligere tvist.
»Vi kræver, at Danmark løslader den
tilbageværende nigerianer i dansk varetægt. Vi kræver en undskyldning fra
Danmark til Nigeria for fregattens fremfærd. Desuden kræver vi, at det danske
flådepersonel, der var involveret i drab på nigerianerne, bliver retsforfulgt,«
siger Nicholas Ella, der er direktør for den juridiske afdeling i Nigerias
udenrigsministerium til Weekendavisen. Det nigerianske udenrigsministerium er
koordinerende myndighed for Nigerias forhandlinger med Danmark i sagen.
Til spørgsmålet om, hvad Nigeria vil anklage
de danske soldater for, svarer den garvede diplomat Ella prompte og ganske
indigneret:
»Jamen det var direkte mord på de mennesker
på båden. Danmark siger selvfølgelig, at man kan bevise, at der var en god
grund til at skyde, og man har præsenteret os for en grundig rapport. Men den
nigerianske flåde betvivler Danmarks udlægning af hele hændelsen og
tidspunkterne.«
Han lægger ikke skjul på, at Nigeria føler
sig kørt ud på et sidespor i en sag om sine egne statsborgere. På trods af
gentagne anmodninger har det nigerianske udenrigsministerium ifølge Nicholas
Ella ikke modtaget oplysninger om de involverede nigerianere – de tre løsladte
og den etbenede i København. Nigeria tilbød at hjælpe med efterforskningen i
sagen, men Danmark har holdt kortene tæt til kroppen.
Selvom bølgerne går højt, er de diplomatiske
linjer dog stadig åbne. »Selv i en krigssituation forhandler vi stadig,« som
Ella siger over telefonen fra Nigerias hovedstad, Abuja.
Den 23. og 24. maj i år – præcis et halvt år
efter søslaget i Guineabugten – ankom en delegation fra det danske
udenrigsministerium til Abuja for at besøge den nigerianske modpart. Ifølge
Nicholas Ella var det danskernes hensigt at »opnå bedre kommunikation« med
Nigeria, hvis et lignende søslag skulle finde sted i fremtiden. På mødet
krævede Nigeria at få udleveret den etbenede nigerianer.
»Vi vil afhøre ham og få oplysninger om
hændelsen fra ham. Vi vil tage vare på ham. Det har vi sagt igen og igen. Lad
ham give os en forklaring på, hvad der skete,« siger Ella, der omtaler den
formodede nigerianske pirat med større respekt, end han omtaler danskerne med.
»Bemeldte gentleman,« kalder han ham.
Uheldige Lucky
Men den bemeldte gentleman befinder sig langt
fra Nigeria. Mandag i denne uge sad han parat i retssalen i København, da
dørene åbnedes.
»Lucky,« som tiltalte hedder til fornavn,
sidder i rullestol og kan selv betjene den. Han er en langlemmet, adræt mand,
men heldig,
det er han ikke nødvendigvis.
»Den eneste grund til, at vi i dag sidder her
med Lucky, er, at han var så uheldig at miste sit ben,« som hans forsvarer,
Jesper Storm Thygesen, siger, da han fremlægger sagen i Københavns Byret. Af
samme grund mener forsvareren, at den måde, man behandler Lucky på i sagen, er
i strid med princippet om lighed for loven. De øvrige blev sat fri.
Den nu 40-årige tiltalte mand har siddet
varetægtsfængslet i Vestre Fængsel, siden han kom til Danmark i januar.
Undervejs er det ene af hans to børn samt hans mor afgået ved døden hjemme i
Nigeria, oplyser han. Nu kræver anklagemyndigheden ham idømt en frihedsstraf
samt udvist fra Danmark.
Selv forklarer Lucky i retten, at det var
folkene i Esbern Snares helikopter, der skød først mod ham og de øvrige otte
nigerianere i motorbåden 24. november sidste år. De var rædselsslagne og
begyndte at kaste tunge ting over bord for at slippe væk i en rasende fart. Og
hvorfor var han så på vandet den dag, vil anklageren vide.
»Jeg arbejder i oliebranchen,« fortæller han.
Det står hurtigt klart, at det er den illegale afdeling af branchen, der er
tale om. For han forklarer, at han er med til at »stjæle olie fra de
nigerianske rørledninger«. Olien gemmer de i store, skjulte beholdere i sumpen
i Nigerdeltaet. Den dag var han blevet tilbudt et job, hvor et tankskib skulle
guides ind gennem bugten til flodmundingen og have pumpet olie ombord. Hans
speciale var at pumpe olie, forklarer han. »Men hvorfor så ude på havet, hvad
var din rolle?« insisterer anklageren. Han ville bare gerne ud at se havet,
lyder svaret. Ikke desto mindre var han blevet lovet »big money« for at tage
med, røber han. En sum, der svarer til cirka 50.000 kroner.
Våbnene, som blev fundet ombord, har Lucky
også lidt svært ved at forklare. Det var på grund af de mange nigerianske
sikkerhedsfolk i området, siger han først, men forklarer siden, at besætningen
selv var en slags sikkerhedsfolk. Lucky bærer ikke våben og skyder ikke
undervejs, forklarer han. Der er efterfølgende heller ikke fundet spor af
krudtslam på hans hænder. Måske fordi de blev vasket grundigt på grund af hans
mange sår.
Alle tegn på pirateri
De ansvarlige for missionen, som udgik fra
den danske fregat Esbern Snare, beskriver i retten, at de observerede alle tegn
på pirateri 24. november. Den dag havde kommandoen på fregatten modtaget et
varsel om risiko for pirataktivitet i et bestemt område, hvor der befandt sig
flere handelsskibe, og sendte derfor en helikopter afsted. Der blev observeret
præcis den bådtype, pirater bruger i området: en hurtigtgående speedbåd med to
stærke motorer, tønder med brændstof, en stige til at borde med samt fem-ni
mand klædt i rødt og hvidt – en slags uniform, som piratgrupperne er kendt for
at iklæde sig. Den kaptajn, der var mission commander på
helikopteren, forklarer til Københavns Byret, at der var topscore – 30
point – på den tjekliste, Forsvaret arbejder ud fra, når der skal identificeres
pirateri.
Helikopteren fik nu til opgave at standse de
formodede pirater, og det udartede til et meget dramatisk møde. Helikopterens
skytte sendte forgæves varselsskud mod speedbåden, men frem for at indstille
sejladsen og række hænderne i vejret lignede de formodede pirater snarere
nogle, der »væbnede sig til kamp«, forklarer skytten i retten. Førend man fra
helikopteren nåede at skyde de formodede piraters motor i stykker, åbnede de
ild mod helikopteren.
»Vi har kongelig forholdsordre om, at som
dansk soldat skal man kæmpe, hvis man bliver angrebet, så derfor skød vi
tilbage,« forklarer missionens kaptajn.
Efter ildkampen lykkedes det de udsendte fra
Esbern Snare, henholdsvis helikopter og frømænd, at få båden standset. Efter
bjærgningen af de døde og overlevende blev deres båd, kaldet en skiff,
ransaget, og AK 47-rifler, ammunition, en mukkert, en boltsaks og tøj blev
sikret som dokumentation, inden skiffen sank.
Til trods for, at der bliver talt meget om
»formodede pirater« i retten, indrømmer anklageren dog, at vi nok aldrig får at
vide, om det var pirateri. Anklagemyndigheden har – siden Lucky blev hentet til
Danmark i januar – droslet sagen meget ned, så det blot skal bevises, om
tiltalte sammen med andre har forvoldt fare for de danske soldater.
Ingen garanti
Men selv hvis Lucky bliver fundet skyldig,
kan han blive svær at udvise, vurderer forsvarsadvokat Rasmus Sølberg, som har
beskæftiget sig med internationalt pirateri.
»Danmark må ikke sende ud – selvom landet
accepterer at modtage – hvis ikke man kan sikre hans forhold i landet. Hvis han
skulle udvises til Storbritannien, ville jeg ikke være så bekymret for at
trille ham ombord på et Ryanair-fly. Men jeg ville være bekymret for at sende
ham til Nigeria, for vi risikerer i yderste konsekvens, at han kommer og lægger
sag an mod Danmark for krænkelse af menneskerettighederne, fordi Danmark har
sendt ham til Nigeria med ét ben – vel vidende, at Nigeria ikke har faciliteter
til det.«
Og den nigerianske villighed til at tage imod
Lucky og begynde egen efterforskning gør kun hovedpinen større for Danmark.
Nicholas Ella fra det nigerianske udenrigsministerium fortæller Weekendavisen,
at »hvis han har begået en lovovertrædelse mod den nigerianske stat, der
berettiger retsforfølgelse, så kan han blive retsforfulgt af de nigerianske
myndigheder«.
Ifølge Rasmus Sølberg må Danmark ikke sende
Lucky til Nigeria, hvis han risikerer dobbeltstraf – medmindre Nigeria udsteder
en diplomatisk garanti for, at han ikke kommer til at skulle udstå samme straf
en gang til i Nigeria.
»Non-refoulement-reglerne
tilsiger, at man ikke må udlevere til tortur og dødsstraf, ligesom der er
forbud mod dobbeltstraf. Det fremgår også af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Så hvis han risikerer dobbeltstraf, og det kunne
noget tyde på, at han gør, for hvorfor skulle Nigeria ellers ville afhøre ham
og eventuelt retsforfølge ham, er der et problem. For så kan han ikke
udleveres. Og så kommer han på tålt ophold. Det vil sige Udrejsecenter
Kærshovedgård i en rullestol,« siger Sølberg.
Ja, selv hvis Lucky gerne vil hjem til
Nigeria, gør hans ønske ikke nogen forskel, vurderer forsvarsadvokaten.
»Danmark kan stadig ikke medvirke til at
sende ham afsted, fordi Danmark ville få problemer med menneskerettighederne,
hvis vi gjorde det. Selv hvis han gerne vil afsted, og Nigeria gerne vil have
ham, så kan Danmark ikke sende ham afsted,« siger Rasmus Sølberg.
Det virker umiddelbart usandsynligt, at en
nigerianer kan lægge sag an mod Danmark. Men på grund af sagens medieomtale er
det ifølge Sølberg muligt, at en advokat vil føre nigerianerens sag for at
promovere sin egen advokatvirksomhed.
»Hvis jeg var rådgiver for den danske regering,
så ville jeg sige, at I skal virkelig passe på med at sende ham afsted uden en
diplomatisk garanti. Problemet er, at der er så stor pressebevågenhed og risiko
for sagsanlæg,« siger han.
Nicholas Ella fra det nigerianske
udenrigsministerium griner, da Weekendavisen spørger ham, om Nigeria vil
garantere Danmark, at Lucky ikke går en straffesag i møde – i lighed med den i
Danmark.
»Hvorfor skulle vi gøre det? Vi kan ikke
udstede en diplomatisk garanti om, at han ikke vil blive retsforfulgt, hvis vi
finder beviser. Men jeg kan forsikre dig om, at når han er færdig med retssagen
i Danmark, så bliver han et vidne for de nigerianske myndigheder,« siger Ella.
– Kan
I overhovedet give nogle garantier til Danmark?
»Aldrig,« siger Ella resolut.
Udenrigsministeriet skriver, at danske og
nigerianske myndigheder rigtigt nok holdt et møde i maj i år, og at ministeriet
kender til Nigerias ønske om at få udleveret Lucky. Men ministeriet vil ikke
dele oplysninger om samtalerne mellem landene.
Kilde: https://www.weekendavisen.dk/2022-47/samfund/etbenet-politik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar