Kommentar. Enhedslisten eksperimenterer med sin identitet. Det har man prøvet før.

Kønskamp

En bølge af eksperimenter med identiteten skyller gennem verden, og at den også er slået ind på Enhedslistens strande, er vel kun, hvad man kunne forvente.

I disse dage søges det afklaret, hvad Enhedslisten er allerinderst inde, og afklaringen sker med gammelkendt værktøj. Partiet har indledt eksklusionssag mod et medlem, Ulf Harbo hedder han, og han sidder i byrådet i Norddjurs Kommune. I skrivende stund som repræsentant for Enhedslisten.

Problemet med Harbo er, at han modarbejder partiets politik i spørgsmålet om kønsidentitet. Han er imod gældende lov om juridisk kønsskifte, som ifølge ham er »baseret på en absurd socialkonstruktivistisk virkelighedsopfattelse som sidestiller følelser med den biologiske virkelighed«, som han har formuleret det på Facebook.

På kort formel: Harbo mener, at der er to og kun to køn. Synspunktet får ham blandt andet til at vende sig mod, at transkvinder deltager i sportsbegivenheder reserveret kvinder. Han efterlyser også en partidebat om hele området og har opbakning fra sine lokale partifæller.

Enhedslisten står overfor en kulturkamp, hvor de må forsøge at balancere mellem fokus på socialisme og klima- og kønskamp. Arkivfoto: Thomas Traasdahl, Scanpix.

MAN MÅ ØNSKE Enhedslisten held og lykke med afklaringen. Partiet forsøger ihærdigt at balancere mellem en politisk identitet rundet af gamle dages fokus på arbejdere og socialisme og nye strømninger, som insisterer på klima- og kønskamp. Her møder 1917 2023, og den politiske tværsum af de to årstal er ikke altid lige let at regne ud.

Forløbet ligner optakten til en kulturkamp i partiet. I hvert fald mener den eksklusionstruede selv, at hans opfattelse deles af mange ude i provinsen.

»Det er jo et meget storbyagtigt fænomen, at pludselig er kønsidentitet vigtigere end køn, og alle kan bare være en kvinde, hvis de føler det,« har Harbo udtalt til Politiken.

Den slags identitetseksperimenter har Enhedslisten prøvet før, bare for den anden ende af regnbuen, så at sige. I 2007 var man på nippet til at ville sende den fynske lokalpolitiker Asmaa Abdol-Hamid i Folketinget, selvom hun svarede noget tvetydigt på spørgsmål om homoseksuelles rettigheder, dødsstraf og den slags.

Kandidaturet var ved at flække partiet, som indkaldte til ekstraordinært landsmøde for at finde sine ben, men blev reddet af, at statsminister Fogh pludselig udskrev folketingsvalg. Abdol-Hamids mulige folketingskarriere blev herefter skrinlagt.

Den aktuelle sag har en pudsig parallelitet til den aktuelle politiske situation. Et af anklagepunkterne mod Ulf Harbo går på, at han har bifaldet afbrændingen af en børnebog om kønsidentitet, Det føles godt at være dig selv, hedder den.

Også her støder gamle og nye strømninger sammen. Enhedslisten vender sig meget ihærdigt mod forbud mod afbrænding af bøger – den slags skal despotiske regimer uden den mindste respekt for menneskerettigheder ikke bestemme, har tidligere leder Mai Villadsen fastslået.

Ulf Harbo er således i det mindste i valg af politisk kommunikationsmiddel i fineste overensstemmelse med den allernyeste position i Enhedslisten.

Kilde: https://www.weekendavisen.dk/2023-38/samfund/koenskamp

 

ARNE HARDIS (f. 1958), politisk redaktør, forfatter. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1986. Roskilde Tidende, Socialistisk Weekend, Land og Folk, A-pressen, Weekendavisen siden 1998. Har skrevet Æresretten (2003), Forræderens dagbog (2005), Idealisten (2008), Klassekammeraten (2010) og Den kætterske socialdemokrat (2018).

 

AHIS@WEEKENDAVISEN.DK