Her er fortællingen om de seneste 10 år i erhvervslivet
Der har været rigeligt at skrive om i de 10 år, Finans har eksisteret. Tag med en tur ned i arkiverne
Tegning: Rasmus Sand Høyer
Det var stadig mørkt udenfor, da 12 journalister mødte på arbejde på to adresser klokken 04.30 om morgenen. I Viby uden for Aarhus og på Rådhuspladsen i København. Lune croissanter, dårlig kaffe og spænding i maven.
Chefredaktøren kaldte dagens begivenhed en revolution, men det var måske lidt store ord, eftersom det var året, hvor Vladimir Putin annekterede Krim, Bjarne Corydon afhændede Dong Energy til Goldman Sachs og Mærsk-familien solgte Dansk Supermarked efter fem årtiers ejerskab.
Men lad os alligevel slå fast: Det var med længder den største nyhed i den danske medieverden i 2014, da erhvervsmediet Finans gik i luften den 21. oktober.
Den erhvervsjournalistiske kanon var ladt til bristepunktet med historier om blandt andet et dårligt arbejdsmiljø i Lego, der allerede dengang nærmest kunne bade i popularitet. Men jagten på mere vækst og højere profit pressede medarbejderne, der advarede om, at Lego-ånden var ved at forsvinde. Flere sygemeldte sig med stress.
Vi bragte artikelserien ”De skjulte stjerner” og præsenterede bl.a. læserne for manden, der opfandt Mobilepay i Danske Bank, og kvinden der opdagede et guldæg i forskningslaboratorierne i Novozymes.
2014 var også året, hvor gravergruppen på Finans intensivt dækkede kollapset i det danske firma Genan, der var blevet fremhævet som en guldrandet miljøvirksomhed, men viste sig at være et skønmaleri.
Og så stillede vi spørgsmålet, om Vestas i virkeligheden var en cowboybutik, efter at vi kunne afsløre, at vindmøllegiganten havde fået endnu en politisag på halsen. Denne gang var flere højtstående, tyske ansatte mistænkt for at have udbetalt kunstigt høje provisioner.
Tegning: Rasmus Sand Høyer
Sidst, men bestemt ikke mindst, havde vi dette fantastiske interview med Kurt Thorsen - den fængselsdømte erhvervsmand - der ringede fra sin celle.
»Hallo, det er Kurt Thorsen fra det sorte hul i brummen. Allerdybest nede.«
Finans var i luften, og i dag kan vi fejre 10-års fødselsdag.
Der er sket meget på redaktionen det seneste årti. Vi har været udsat for et regulært babyboom i perioden, vi har sagt farvel til mange gode kolleger og goddag til lige så mange nye, og så er vi i 2024 sprunget ud som et selvstændigt medie efter at have været ejet af Jyllands-Posten i de første mange år.
Én ting har dog ikke ændret sig: Vi har blikket stift rettet på alt, der rører sig i erhvervslivet, på finansmarkederne og i økonomien, og bevægelse har der været masser af. Tag med på en tidsrejse....
2015 - Magtspil i Bagsværd og dans i Billund
Lego kunne stadig gå på vandet i 2015. Lego-filmen ”Et klodset eventyr” var nomineret til en Oscar-statuette for bedste sang, og topchef Jørgen Vig Knudstorp kunne i februar præsentere endnu et rekordoverskud i årsregnskabet for 2014.
Det besluttede han at fejre. Så uden at orientere kommunikationsafdelingen om sit stunt på forhånd, selv om den øvrige del af seancen var koreograferet sekund for sekund, kastede han sig ud i sang og dans for rullende kameraer.
I det hele taget var der virkelig medvind til dansk erhvervsliv i 2015.
Tre unge, danske iværksættere solgte deres løbe- og cykel-app Endomondo for over en halv milliard kroner. Og i den anden ende af aldershjulet solgte den kendte erhvervsmand Asger Aamund sine aktier i livsværket Bavarian Nordic for 359 mio. kr.
Kasper Rørsted, der var topchef i tyske Henkel, blev udråbt til den mest troværdige topchef hos Tysklands største selskaber. En bedrift, der lidt senere på året blev overgået af daværende koncernchef i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, som blev kåret til verdens bedste topchef af Harvard Business Review. En titel, han i øvrigt genvandt året efter.
Men alt var ikke lutter lagkage på ledelsesgangene i dansk erhvervsliv.
I Novo-hovedkvarteret i Bagsværd gik en blond kronprins rundt og ventede på, at det blev hans tur. Siden 1989 havde Kåre Schultz arbejdet sig opad hos medicinalselskabet, og 25 år senere fik han titel af viceadministrerende direktør.
Nu var han blot en berømt tagsten fra den øverste stilling. Men topchef Lars Rebien Sørensen havde andre planer. I foråret 2015 blev Schultz frataget flere af hans ansvarsområder og ændrede i ledelsen. Det ville Hard-Kåre ikke finde sig i. I april forlod han selskabet, og i maj startede han som topchef i Lundbeck.
Tegning: Rasmus Sand Høyer
Længere nede i erhvervslivets rækker var der også uro.
Advokat Johan Schlüter blev anmeldt for svindel, og hans firma blev opløst indefra. Vestas skubbede sin tidligere finansdirektør Henrik Nørremark ud i en personlig konkurs. Og TDC skilte sig af med topchefen.
Og så var der den tidligere fodboldboss Flemming Østergaard alias Don Ø. Han rystede formentlig stadig på hovedet, da han sendte sms’en til Ritzaus Bureau.
»Jeg noterer, at byretten har frifundet mig for stort set alle anklager bortset fra køb på syv handelsdage sent i 2008. Jeg er uforstående over for rettens vurdering af dette,« skrev den tidligere formand for Parken og FC København.
Fodboldforretningens kursfusk ved indgangen til finanskrisen blev takseret til i alt 10 måneders fængsel fordelt på de daværende ledere.
Prikken over i’et var dog, da det daværende Skat meddelte, at udenlandske svindlere med speciale i opdigtede aktieudbytter havde snydt den danske stat for 6,2 mia. kr. svarende til det dobbelte af det beløb, som den nyvalgte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sloges for at finde i finansbudgettet.
Senere lærte vi navnet Sanjay Shah at kende, og drænet i statskassen voksede til over det dobbelte. Der ventes først at falde dom i sagen i december i år.
2016 - Brexit og Trump
2016 var året, hvor folket tog røven på eliten.
Først i Storbritannien, hvor lige knap 52 pct. af vælgerne stemte for et brexit - altså et farvel til EU-samarbejdet. Skilsmissen medførte panikagtige tilstande på aktiemarkederne og vantro på parlamentsgangene, men befolkningen havde talt.
Året sluttede med et brag. Hillary Clintons valgsejr var nærmest skrevet på forhånd, og det var kun et spørgsmål om, hvor stor den blev. Men det stod hurtigt klart i løbet af valgnatten, at det amerikanske præsidentvalg kunne få et andet resultat, end langt de fleste valgeksperter og medier havde forudsagt.
På redaktionen var vi på den anden ende, og i lang tid var der tvivl. For selvom Trump så ud til at have sikret sig langt flere valgmandsstemmer (304 mod Clintons 227), så havde den tidligere førstedame fået næsten tre millioner flere stemmer ude ved de amerikanske valgsteder.
Esben Larsen, aktiechef i Danica Pension, var i USA, da stemmerne blev talt op på det skæbnesvangre døgn. Han beskrev, hvordan der både var tårer og eufori i New Yorks gader. Men Trumps sejr skabte panik på aktiemarkedet verden over.
Markedet var nede 5 pct., husker Esben Larsen. Dagen sluttede i limit down, hvilket er en situation, hvor prisen på en aktie falder til det lavest tilladte niveau inden for en bestemt handelsperiode. Men dagen efter valget rettede kurserne sig op og endte i et lille plus.
Det var til gengæld et stille år på erhvervsfronten.
Bevares, der skete da lidt. Fona gik i opløsning. Dong gennemførte danmarkshistoriens største børsnotering. Geranium fik som den første danske restaurant tre Michelin-stjerner. Arla solgte Rynkeby. Svinkløv Badehotel brændte ned til grunden.
Og så var der de skæve eksistenser i erhvervslivet.
Der var de økonomiske linedansere hos Hellerup Finans, der var leveringsdygtige i den ene dårlige nyhed efter den anden.
Og så fyldte en af de helt store sager om økonomisk kriminalitet i Danmark godt i erhvervsmediernes spalter: Historien om lampekometen Hesalight, der endte året med at gå konkurs, efter at Bagmandspolitiet havde rejst tiltale mod stifteren Lars Nørholt, som ikke kunne redegøre for 600 forsvundne millioner.
Det hele endte fire år senere med en historisk hård højesteretsdom på syv års fængsel til Nørholt.
Der var også swung i svingdørene i Danmarks største virksomheder, hvor Lego, Mærsk og Novo Nordisk skiftede ud i hjørnekontorerne. Farvel til tre af de mest markante skikkelser i dansk erhvervsliv i mange år: Jørgen Vig Knudstorp, Nils Smedegaard Andersen og Lars Rebien Sørensen.
2017 - Den store bilvask og en vigtig sms
Året startede med lidt af en shitstorm.
Den var rettet mod ledelsen i Nets, da aktieprogrammet til lederskikkelserne kom til at fylde hele sendefladen.
Mens de private aktionærer havde set aktiekursen dykke kraftigt siden børsnoteringen i september, så kunne topchef Bo Nilsson notere sig en gevinst på ikke mindre end 629 mio. kr., mens kommunikationschef Karsten Anker Petersen kunne tage 35 mio. kr. med sig efter blot tre års ansættelse.
På Christiansborg rasede politikerne, mens vi satte fokus på det store børsflop i artikelserien ”Børsnedturen i Nets”.
Illustration: Anders Thykier
Og politikerne rasede videre, da vi her på Finans afslørede, hvordan bilforhandlerne i Danmark vaskede store dele af registreringsafgiften væk via et sindrigt - men lovligt - salgssystem.
Sagen førte til, at daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) indkaldte leasingbranchen til en »alvorssnak« oven på afsløringerne, hvilket resulterede i et politisk indgreb overfor smuthullet i reglerne.
Vores tre journalister Jesper Høberg, Michael Stenvei og Niels Sandøe endte året med at vinde en af dansk journalistiks fineste priser, FUJ’s graverpris, for artikelserien ”Det store afgiftslotteri”. Bravo.
Apropos god journalistik, så afdækkede vi, hvordan de danske elkonger havde lavet den ene fejlslagne investering efter den anden, mens de til gengæld havde brugt penge på ting, der ikke var i ejernes interesse.
Eksempelvis vakte det opsigt blandt medarbejderne på Ewiis hovedkontor, når der med jævne mellemrum kom en lastbil og hentede topchef Knud Steen Larsens store BMW. Senere samme dag kom lastbilen tilbage med bilen, der var vasket og nypoleret i en grad, så selv dækkene så ud til at have fået skosværte.
Årets største erhvervshistorie måtte vi dog læse hos Berlingske, hvor tre dygtige journalister afslørede, hvordan milliarder af kroner blev overført til konti ejet af lyssky selskaber i Danske Bank og sendt videre i skattely. Det blev starten på den ene afsløring efter den anden om, hvad der foregik i Danske Banks filial i Estland fra 2007-2015.
Vi sagde også farvel til supermarkedskæden Kiwi, der blev det første offer i discountkrigen. Lars Seier solgte sin ejerandel på 25 pct. i livsværket Saxo Bank til kinesere, men fik nok ikke 47 mia. kr. for den. Det gjorde A.P. Møller-Mærsk til gengæld, da konglomeratet solgte Maersk Oil til franske Total.
Bitcoin gik fra kurs 2.000 til 15.000 dollars på seks måneder, Dong Energy skiftede navn til Ørsted og dagbladet Børsen lavede en opsigtsvækkende signing og hentede forhenværende finansminister Bjarne Corydon ind i hjørnekontoret.
Illustration: Anders Thykier
Det var også året, hvor der blev sendt en yderst vigtig tekstbesked. ”Hej Jørgen, har du tid til en snak?”
Nogenlunde sådan lød sms’en, som Danfoss’ afgående topchef Niels B. Christiansen sendte til Legos formand Jørgen Vig Knudstorp. Beskeden førte ikke blot til en snak, men også til udnævnelsen af Christiansen som ny frontfigur for legetøjsgiganten.
2018 - A.P. Møller renser ud i Danske Bank
2018 begyndte med årets største erhvervsfadæse.
TDC meddelte med store armbevægelser i en børsmeddelelse i februar, at man ville fusionere med den svenske underholdningsgigant MTG, men få dage senere blev fusionen aflyst, da ”Project Ophelia” blev afsløret. Det kom frem, at TDC’s bestyrelse havde undladt at oplyse aktionærerne, at der var indløbet et købstilbud fra et konsortium af pensionskasser, som man havde afvist.
TDC-aktien fløj i vejret og presset steg på ledelsen, der til sidst måtte trække i håndbremsen, vende 180 grader og smide en opsigelse.
Der var også gang i Danske Bank, der hårdt presset havde bestilt og betalt advokatfirmaet Bruun & Hjejle for at undersøge hvidvasksagen.
Rapporten opjusterede beløbet for formodet hvidvask voldsomt og opgjorde det til astronomiske 1.500 mia. kr. Men endnu vigtigere: Den slog fast, at banken blev advaret allerede i 2007.
Alligevel blev den øverste ledelse pure frikendt i juridisk forstand, så topchef Thomas F. Borgen kunne forlade banken i ro og mag med et tocifret millionbeløb i hånden.
Bestyrelsesformand Ole Andersen så heller ingen grund til at fyre sig selv, hvilket storaktionæren A.P. Møller Holding med Mærsk-arving Robert Uggla i spidsen mildest talt var uforstående over for. Så der blev ryddet godt ud i bestyrelseslokalet.
Adm. direktør i A.P. Møller Holding, Robert Uggla (th.) skiftede Ole Andersen ud og Karsten Dybvad (tv.) ind på formandsposten i Danske Bank i kølvandet på hvidvaskskandalen. Foto: Lars Krabbe
Vi skrev også om, at Jesper ’Kasi’ Nielsen vandt en årelang kamp med Skat i Højesteret i sagen om en skattefri overførsel af hans gevinst fra Pandora, og advokaten Johan Schlüter blev idømt fire års betinget fængsel for at franarre danske filmproducenter mere end 100 mio. kr.
Netcompany blev børsnoteret, Nets blev afnoteret, Dansk Supermarked skiftede navn til Salling Group, og Brian Mikkelsen forlod Erhvervsministeriet til fordel for Dansk Erhverv.
Det var også året, hvor vi sagde endegyldigt farvel til Prins Henrik og Kim Larsen.
2019 - Grøn vask og en stor købmand mindre
2019 gav os et nyt begreb: Greenwashing.
Mens topchefer i Danmarks største selskaber havde travlt med at udfærdige strategier og tiltag, der skulle mindske miljøbelastningen i fremtiden, så begyndte medierne at kradse i den grønne indpakning for at fremkalde sorte streger i panden hos de ansvarlige.
Da Carlsberg slog sig op på at spare miljøet for tonsvis af plastic om året ved at lime sine sixpacks sammen, glemte bryggeriet, at man kun havde limmaskiner i England og Polen, hvilke medførte tusindvis af ekstra kilometers forurenende lastbiltransport.
En påmindelse til direktører og andet godtfolk om ikke at oversælge de grønne fremskridt.
På en af årets sidste sommerdage blev Lars Larsen bisat.
Danmarks mest kendte købmand nåede inden sin død at overlade formandsstolen i Jysk-koncernen til sin søn Jacob Brunsborg, der sammen med familien bar kisten ud af kirken og kunne se rustvognen køre forbi 600 blå roser.
»Vi vil gøre vores bedste for at videreføre hans imponerende livsværk,« skrev Jacob Brunsborg i sine mindeord.
Der var igen gang i svingdørene. Ambu afskedigede Lars Marcher. Allison Kirkby forlod TDC. Karen Frøsig sparkede Sydbanks bestyrelsesformand ud. Øhh, hvordan gør man det?
Bagmandspolitiet hjemsendte sin chef, statsadvokat Morten Jakobsen, fordi han angiveligt ikke kunne holde sin mund om hvidvasksagen i Danske Bank, og en æra i partiet Venstre sluttede, da Lars Løkke Rasmussen tog sit gode tøj og forlod partiet ad bagdøren.
In other news: Folketinget slukkede (helt uforståeligt) for signalet til Radio 24syv, Salling Group overtog Fætter BR, DSV købte Panalpina, og Metrocityringen i København blev sat i drift.
2020 - Verden på den anden ende
Der er ikke mange danskere, som ikke kan huske, hvor de var den 11. marts 2020 klokken 20.30, da Mette Frederiksen tonede frem på tv-skærme over hele landet med ordene »det, jeg vil sige i aften, det kommer til at få store konsekvenser for alle danskere.«
Danmark lukkede ned og hele verden skulle lære to nye ord: Corona og covid-19.
Mens danskerne arbejdede hjemmefra og børn og unge fik fjernundervisning, var der panikstemning på ledelsesgangene i erhvervslivet.
Enten fordi kunderne fra den ene dag til den anden forsvandt fra restauranter, hoteller, flyselskaber, detailbutikker og kulturinstitutioner, eller fordi man lige pludselig slet ikke kunne følge med efterspørgslen fra købestærke danskere med tid på lommen.
Spørg bare hos internetbutikker, ejendomsmæglere, dyrlæger, spilproducenter og hos Mærsk, der pludselig kunne se fragtraterne (og aktien) flyve i vejret.
Især én branche blev dog nærmest udryddet, da statsministeren beordrede alle mink slået ned i kampen mod den muterende coronavirus. Der var bare liiige det med lovhjemlen. Var det et brud på grundloven? Sjældent har Mette Frederiksen været så presset.
Da virusbølgen var skyllet ind over verden, fik vi vores egen bølge i Danmark i slutningen af sommeren.
Den startede på den store scene i Operaen i København en helt almindelig onsdag aften, hvor tv-vært Sofie Linde var vært ved Zulu Comedy Galla 2020. Men hendes åbningsmonolog var ikke sjov. Den handlede om ligestilling og ikke mindst seksuel chikane i mediebranchen.
»Jeg er ret sikker på, at du kigger med lige nu,« sagde hun i fjernsynet direkte henvendt til sin krænker, en stor tv-kanon, som viste sig at repræsentere et alment problem i en lang række brancher.
Ikke mindst i politik, hvor den radikale formand Morten Østergaard og Socialdemokratiets næstformand Frank Jensen måtte tage konsekvensen af deres opførsel over for kvinder ved at gå af.
Det var også året, hvor Coops topchef, Peter Høgsted, blev smidt på porten, Danske Bank blev afsløret i at have indkrævet flere penge, end kunderne skyldte, og Sydbank købte Alm. Brand Bank. Og så tog familien igen roret i Grundfos, hvor Poul Due Jensen blev ny topchef, da Mads Nipper rykkede til Ørsted.
2021 - Gamestop og #metoo
Fra at være et navn, kun de mest dedikerede spilnørder kendte, kom Gamestop på alles læber, da en række brugere af forummet Wall Street Bets fik aktiemarkedet til at ryste ved at indlede et koordineret opkøb af aktier i den amerikanske elektronikæde. Det skete i protest mod, at flere hedgefonde satsede på et kursfald i aktien - såkaldt shorting. Missionen lykkedes.
Det gjorde den til gengæld ikke, da det 400 meter lange containerskib Ever Given i marts stødte på grund i Suez-kanalen og i en uge blokerede verdens vigtigste transportrute. Dermed skubbede skibet yderligere til den globale forsyningskrise, der opstod i kølvandet på coronavirussens nedlukning af verden.
Hvidvasksagen i Danske Bank fortsatte med at kaste lange skygger, da Finanstilsynet kort efter Jyske Banks ansættelse af Lars Mørch i en ledende stilling afviste at godkende ham som afløser for Anders Dam. Årsag: Han havde pletter på tøjet fra hvidvasksagen.
Det samme havde topchef Chris Vogelzang fra en tilsvarende sag fra hans fortid i hollandske ABN Amro, så han lod sig afløse af Carsten Egeriis.
Det var også året, hvor #metoo-sagerne for alvor rykkede ind i erhvervslivet.
Først fik direktøren i avlsselskabet Danbred, Thomas Muurmann Henriksen, kun en advarsel for at have optrådt grænseoverskridende over for flere kvindelige medarbejdere.
Men da vi her på Finans løftede sløret for sagen, blev han fyret af bestyrelsen, der dernæst blev afsat af ejerkoncernen Landbrug & Fødevarer, hvor topchefen i sidste ende også selv gik af i protest mod håndteringen af krænkelserne.
2021 vil også blive husket for, at Lars Løkke brugte sit niende politiske liv og stiftede partiet Moderaterne. Og at Thomas Vinterberg løb med Oscar-statuetten for ”Bedste Internationale Film og fra scenen dedikerede prisen til sin datter, der mistede livet i en trafikulykke undervejs i filmoptagelserne.
2022 - Slava Ukraini
Ingen satte et større præg på 2022 end Ruslands præsident Vladimir Putin, der beordrede et russisk angreb på Ukraine den 24. februar i det, han insisterede på at kalde en specialoperation.
Der var igen krig i Europa, og Ruslands angreb på en selvstændig stat blev et wakeup call for politikere og erhvervsfolk.
Her på Finans gik de første uger med at beskrive konsekvenserne for danske virksomheder og finansmarkederne, men da chokeffekten havde lagt sig, tog vi fat i en række danske topfolk, der fortalte om at vågne brat op til en ny verdensorden. En ny virkelighed, som virksomhederne skulle til at forstå.
»Hold nu kæft, hvor har vi virkelig sovet i timen,« lød det fra Lars Rebien Sørensen, formand i Novo Nordisk Fonden.
Det var også året, hvor boligejerne i Danmark måtte holde på hat og briller. Inflationen tordnede i vejret, og centralbankcheferne i USA og Europa så sig nødsaget til at dele kæberaslere ud i form af historisk store renteforhøjelser. Renten på et fastforrentet 30-årigt lån gik fra 2 pct. til 5 pct.
En del af forklaringen på de tårnhøje priser skulle findes i energisektoren, hvor de vildt stigende energipriser pressede elselskaberne, herunder kæmpen Ørsted, så meget på likviditeten, at branchen måtte række ud til regeringen, der gav dem en garantiramme på 125 mia. kr.. Pengene forblev dog urørte.
Man kunne næsten høre underkæberne ramme skrivebordet i takt med, at tech-interesserede fik besøgt tjenesten ChatGPT, som åbnede for alle i november.
Alle kunne nu afprøve en meget avanceret kunstig intelligens, som kunne svare på nærmest alt og hjælpe med alverdens ting. Kun fantasien satte grænsen.
I kølvandet på lanceringen lavede vores techskribent Jesper Kildebogaard en såkaldt AI-skole, hvor både læsere og kolleger kunne blive klogere på kunstig intelligens igennem fem lektioner.
Foto: Skabt med hjælp fra kunstig intelligens i Midjourney af Anders Thykier
Ellers var det året, hvor Niels Valentin Hansen, den tidligere topchef for Roskilde Bank, i Højesteret blev dømt til at betale en erstatning på 232 mio. kr. for sin rolle i bankkrakket, Elon Musk købte Twitter for over 300 mia. kr., og så var mange danske pressede i sommerferien, da SAS-piloterne strejkede med hundredevis af aflyste flyafgange til følge..
2023 - Novo for the win
I dansk erhvervsliv var der Novo Nordisk, og så var der alle de andre.
Efterspørgslen på fedmemidlet Wegovy ville ingen ende tage, og salgstallene og aktiekursen strøg i vejret. Og som prikken over i’et blev topchef Lars Fruergaard Jørgensen kåret som ”Årets Person” af erhvervsmediet Financial Times. Hans forgængere med den titel hed Volodymyr Zelenskyj og Elon Musk.
Novo var nu Europas mest værdifulde børsnoterede selskab, hvilket tydeligt kunne aflæses i udviklingen på den københavnske fondsbørs.
Over fire kapitler fortalte vi eventyret om Novo Nordisk, der bare voksede og voksede med verdens bugnende livvidde.
Der var dog også andre, som tjente gode penge. På Finans kunne vi afsløre, at de voldsomt stigende energipriser og dermed kæmpe overskud hos energiselskaberne havde medført nogle gigantiske bonusser hos energihandlerne.
Vi kunne blandt andet fortælle, hvordan to ledende nøglemedarbejdere i Energi Danmark havde optjent bonusser på over en halv milliard kroner tilsammen.
Kunderne (med deres høje elregninger) rasede, direktører blev fyret, forlig blev indgået og flere energihandlere blev anholdt for markedsmanipulation.
Illustration: Anders Thykier
Allerede da Lauritz.com blev børsnoteret i 2016, lød advarslerne. Måske skulle investorerne have lyttet, for i 2023 gik Lauritz.com konkurs og fuldbyrdede en af årets største erhvervsskandaler.
Kunderne måtte se langt efter deres penge og varer, og det viste sig hurtigt, at stifterparret Bengt og Mette Sundstrøm havde kørt Lauritz.com »ud over afgrunden med 100 kilometer i timen.«
Og så var det året, hvor Anders Dam efter 106 regnskaber afleverede firmabilen og gik ud ad døren i Jyske Bank for sidste gang - i hvert fald som ansat.
I banken havde han fra vinduespartiet i hjørnekontoret den måske bedste udsigt, en dansk bankdirektør nogensinde har haft. Ud over Silkeborgsøerne. Men da vi besøgte ham i privaten, stod det klart, at udsigten her var endnu bedre - udover Thorsø med skov i baggrunden.
Det var også året, hvor Lars Rohde takkede af som nationalbankdirektør efter 10 år og blev afløst af Christian Kettel Thomsen. Og kødkøbmanden Kurt Skare måtte se livsværket gå konkurs efter en rutsjetur, der startede med, at Fødevarestyrelsen havde fundet 12 år gammelt kød i fryserne.
Og så sagde vi farvel til Danmarks ældste dagligvarekæde.
2024 - Milliardærens møgsag
Historien om 2024 er stadig i fuld gang med at blive skrevet, men den starter med et jordskred og en shitstorm, da alle danskere pludselig lærte Randers-forstaden Ølst at kende.
En gigantisk bunke forurenet jord var sat i skred, og den ansvarlige miljøvirksomhed Nordic Waste, der var ejet af den kendte milliardær Torben Østergaard-Nielsen, mente, at det måtte være kommunens ansvar.
Vi dækkede på Finans sagen intensivt i artikelserien ”Milliardærens møgsag”. Spoiler alert: Han fik ikke prisen som Danmarks mest populære mand.
Transportgiganten DSV har også været i vælten. Den mangeårige topchef Jens Bjørn Andersen blev smidt på porten og skiftet ud med sin højre hånd Jens Lund - en hård hund med mottoet »Fit in or F* off«.
Han landede senere på året efter møje og besvær danmarkshistorien næststørste virksomhedshandel med købet af tyske DB Schenker (Novo Nordisk slog rekorden - også i 2024 - med købet af tre amerikanske fyldefabrikker).
Og så slutter året med verdens vigtigste valg i starten af november, så vi har sendt journalist Iben Schmidt til USA iført et par erhvervsbriller. To be continued....
Kilde:
https://finans.dk/erhverv/ECE17478634/her-er-fortaellingen-om-de-seneste-10-aar-i-erhvervslivet/