Her er fortællingen om de seneste 10 år i erhvervslivet

Der har været rigeligt at skrive om i de 10 år, Finans har eksisteret. Tag med en tur ned i arkiverne

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Det var stadig mørkt udenfor, da 12 journalister mødte på arbejde på to adresser klokken 04.30 om morgenen. I Viby uden for Aarhus og på Rådhuspladsen i København. Lune croissanter, dårlig kaffe og spænding i maven.

Chefredaktøren kaldte dagens begivenhed en revolution, men det var måske lidt store ord, eftersom det var året, hvor Vladimir Putin annekterede Krim, Bjarne Corydon afhændede Dong Energy til Goldman Sachs og Mærsk-familien solgte Dansk Supermarked efter fem årtiers ejerskab. 

Men lad os alligevel slå fast: Det var med længder den største nyhed i den danske medieverden i 2014, da erhvervsmediet Finans gik i luften den 21. oktober.

Den erhvervsjournalistiske kanon var ladt til bristepunktet med historier om blandt andet et dårligt arbejdsmiljø i Lego, der allerede dengang nærmest kunne bade i popularitet. Men jagten på mere vækst og højere profit pressede medarbejderne, der advarede om, at Lego-ånden var ved at forsvinde. Flere sygemeldte sig med stress.

Vi bragte artikelserien ”De skjulte stjerner” og præsenterede bl.a. læserne for manden, der opfandt Mobilepay i Danske Bank, og kvinden der opdagede et guldæg i forskningslaboratorierne i Novozymes.

2014 var også året, hvor gravergruppen på Finans intensivt dækkede kollapset i det danske firma Genan, der var blevet fremhævet som en guldrandet miljøvirksomhed, men viste sig at være et skønmaleri.

Og så stillede vi spørgsmålet, om Vestas i virkeligheden var en cowboybutik, efter at vi kunne afsløre, at vindmøllegiganten havde fået endnu en politisag på halsen. Denne gang var flere højtstående, tyske ansatte mistænkt for at have udbetalt kunstigt høje provisioner. 

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Sidst, men bestemt ikke mindst, havde vi dette fantastiske interview med Kurt Thorsen - den fængselsdømte erhvervsmand - der ringede fra sin celle. 

»Hallo, det er Kurt Thorsen fra det sorte hul i brummen. Allerdybest nede.«

Finans var i luften, og i dag kan vi fejre 10-års fødselsdag.

Der er sket meget på redaktionen det seneste årti. Vi har været udsat for et regulært babyboom i perioden, vi har sagt farvel til mange gode kolleger og goddag til lige så mange nye, og så er vi i 2024 sprunget ud som et selvstændigt medie efter at have været ejet af Jyllands-Posten i de første mange år.

Én ting har dog ikke ændret sig: Vi har blikket stift rettet på alt, der rører sig i erhvervslivet, på finansmarkederne og i økonomien, og bevægelse har der været masser af. Tag med på en tidsrejse....

2015 - Magtspil i Bagsværd og dans i Billund

Lego kunne stadig gå på vandet i 2015. Lego-filmen ”Et klodset eventyr” var nomineret til en Oscar-statuette for bedste sang, og topchef Jørgen Vig Knudstorp kunne i februar præsentere endnu et rekordoverskud i årsregnskabet for 2014.

Det besluttede han at fejre. Så uden at orientere kommunikationsafdelingen om sit stunt på forhånd, selv om den øvrige del af seancen var koreograferet sekund for sekund, kastede han sig ud i sang og dans for rullende kameraer.

I det hele taget var der virkelig medvind til dansk erhvervsliv i 2015. 

Tre unge, danske iværksættere solgte deres løbe- og cykel-app Endomondo for over en halv milliard kroner. Og i den anden ende af aldershjulet solgte den kendte erhvervsmand Asger Aamund sine aktier i livsværket Bavarian Nordic for 359 mio. kr.

Kasper Rørsted, der var topchef i tyske Henkel, blev udråbt til den mest troværdige topchef hos Tysklands største selskaber. En bedrift, der lidt senere på året blev overgået af daværende koncernchef i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, som blev kåret til verdens bedste topchef af Harvard Business Review. En titel, han i øvrigt genvandt året efter.

Men alt var ikke lutter lagkage på ledelsesgangene i dansk erhvervsliv. 

I Novo-hovedkvarteret i Bagsværd gik en blond kronprins rundt og ventede på, at det blev hans tur. Siden 1989 havde Kåre Schultz arbejdet sig opad hos medicinalselskabet, og 25 år senere fik han titel af viceadministrerende direktør. 

Nu var han blot en berømt tagsten fra den øverste stilling. Men topchef Lars Rebien Sørensen havde andre planer. I foråret 2015 blev Schultz frataget flere af hans ansvarsområder og ændrede i ledelsen. Det ville Hard-Kåre ikke finde sig i. I april forlod han selskabet, og i maj startede han som topchef i Lundbeck.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Længere nede i erhvervslivets rækker var der også uro. 

Advokat Johan Schlüter blev anmeldt for svindel, og hans firma blev opløst indefra. Vestas skubbede sin tidligere finansdirektør Henrik Nørremark ud i en personlig konkurs. Og TDC skilte sig af med topchefen. 

Og så var der den tidligere fodboldboss Flemming Østergaard alias Don Ø. Han rystede formentlig stadig på hovedet, da han sendte sms’en til Ritzaus Bureau.

»Jeg noterer, at byretten har frifundet mig for stort set alle anklager bortset fra køb på syv handelsdage sent i 2008. Jeg er uforstående over for rettens vurdering af dette,« skrev den tidligere formand for Parken og FC København.

Fodboldforretningens kursfusk ved indgangen til finanskrisen blev takseret til i alt 10 måneders fængsel fordelt på de daværende ledere.

Prikken over i’et var dog, da det daværende Skat meddelte, at udenlandske svindlere med speciale i opdigtede aktieudbytter havde snydt den danske stat for 6,2 mia. kr. svarende til det dobbelte af det beløb, som den nyvalgte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sloges for at finde i finansbudgettet.

Senere lærte vi navnet Sanjay Shah at kende, og drænet i statskassen voksede til over det dobbelte. Der ventes først at falde dom i sagen i december i år. 

2016 - Brexit og Trump

2016 var året, hvor folket tog røven på eliten.

Først i Storbritannien, hvor lige knap 52 pct. af vælgerne stemte for et brexit - altså et farvel til EU-samarbejdet. Skilsmissen medførte panikagtige tilstande på aktiemarkederne og vantro på parlamentsgangene, men befolkningen havde talt.

Året sluttede med et brag. Hillary Clintons valgsejr var nærmest skrevet på forhånd, og det var kun et spørgsmål om, hvor stor den blev. Men det stod hurtigt klart i løbet af valgnatten, at det amerikanske præsidentvalg kunne få et andet resultat, end langt de fleste valgeksperter og medier havde forudsagt.

På redaktionen var vi på den anden ende, og i lang tid var der tvivl. For selvom Trump så ud til at have sikret sig langt flere valgmandsstemmer (304 mod Clintons 227), så havde den tidligere førstedame fået næsten tre millioner flere stemmer ude ved de amerikanske valgsteder.

Esben Larsen, aktiechef i Danica Pension, var i USA, da stemmerne blev talt op på det skæbnesvangre døgn. Han beskrev, hvordan der både var tårer og eufori i New Yorks gader. Men Trumps sejr skabte panik på aktiemarkedet verden over. 

Markedet var nede 5 pct., husker Esben Larsen. Dagen sluttede i limit down, hvilket er en situation, hvor prisen på en aktie falder til det lavest tilladte niveau inden for en bestemt handelsperiode. Men dagen efter valget rettede kurserne sig op og endte i et lille plus.

Det var til gengæld et stille år på erhvervsfronten.

Bevares, der skete da lidt. Fona gik i opløsning. Dong gennemførte danmarkshistoriens største børsnotering. Geranium fik som den første danske restaurant tre Michelin-stjerner. Arla solgte Rynkeby. Svinkløv Badehotel brændte ned til grunden.

Og så var der de skæve eksistenser i erhvervslivet. 

Der var de økonomiske linedansere hos Hellerup Finans, der var leveringsdygtige i den ene dårlige nyhed efter den anden. 

Og så fyldte en af de helt store sager om økonomisk kriminalitet i Danmark godt i erhvervsmediernes spalter: Historien om lampekometen Hesalight, der endte året med at gå konkurs, efter at Bagmandspolitiet havde rejst tiltale mod stifteren Lars Nørholt, som ikke kunne redegøre for 600 forsvundne millioner.

Det hele endte fire år senere med en historisk hård højesteretsdom på syv års fængsel til Nørholt.

Der var også swung i svingdørene i Danmarks største virksomheder, hvor Lego, Mærsk og Novo Nordisk skiftede ud i hjørnekontorerne. Farvel til tre af de mest markante skikkelser i dansk erhvervsliv i mange år: Jørgen Vig Knudstorp, Nils Smedegaard Andersen og Lars Rebien Sørensen.

2017 - Den store bilvask og en vigtig sms

Året startede med lidt af en shitstorm.

Den var rettet mod ledelsen i Nets, da aktieprogrammet til lederskikkelserne kom til at fylde hele sendefladen. 

Mens de private aktionærer havde set aktiekursen dykke kraftigt siden børsnoteringen i september, så kunne topchef Bo Nilsson notere sig en gevinst på ikke mindre end 629 mio. kr., mens kommunikationschef Karsten Anker Petersen kunne tage 35 mio. kr. med sig efter blot tre års ansættelse. 

På Christiansborg rasede politikerne, mens vi satte fokus på det store børsflop i artikelserien ”Børsnedturen i Nets”.

Illustration: Anders Thykier

Og politikerne rasede videre, da vi her på Finans afslørede, hvordan bilforhandlerne i Danmark vaskede store dele af registreringsafgiften væk via et sindrigt - men lovligt - salgssystem. 

Sagen førte til, at daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) indkaldte leasingbranchen til en »alvorssnak« oven på afsløringerne, hvilket resulterede i et politisk indgreb overfor smuthullet i reglerne.

Vores tre journalister Jesper Høberg, Michael Stenvei og Niels Sandøe endte året med at vinde en af dansk journalistiks fineste priser, FUJ’s graverpris, for artikelserien ”Det store afgiftslotteri”. Bravo.

Apropos god journalistik, så afdækkede vi, hvordan de danske elkonger havde lavet den ene fejlslagne investering efter den anden, mens de til gengæld havde brugt penge på ting, der ikke var i ejernes interesse. 

Eksempelvis vakte det opsigt blandt medarbejderne på Ewiis hovedkontor, når der med jævne mellemrum kom en lastbil og hentede topchef Knud Steen Larsens store BMW. Senere samme dag kom lastbilen tilbage med bilen, der var vasket og nypoleret i en grad, så selv dækkene så ud til at have fået skosværte.

Årets største erhvervshistorie måtte vi dog læse hos Berlingske, hvor tre dygtige journalister afslørede, hvordan milliarder af kroner blev overført til konti ejet af lyssky selskaber i Danske Bank og sendt videre i skattely. Det blev starten på den ene afsløring efter den anden om, hvad der foregik i Danske Banks filial i Estland fra 2007-2015.

Vi sagde også farvel til supermarkedskæden Kiwi, der blev det første offer i discountkrigen. Lars Seier solgte sin ejerandel på 25 pct. i livsværket Saxo Bank til kinesere, men fik nok ikke 47 mia. kr. for den. Det gjorde A.P. Møller-Mærsk til gengæld, da konglomeratet solgte Maersk Oil til franske Total.

Bitcoin gik fra kurs 2.000 til 15.000 dollars på seks måneder, Dong Energy skiftede navn til Ørsted og dagbladet Børsen lavede en opsigtsvækkende signing og hentede forhenværende finansminister Bjarne Corydon ind i hjørnekontoret.

Illustration: Anders Thykier

Det var også året, hvor der blev sendt en yderst vigtig tekstbesked. ”Hej Jørgen, har du tid til en snak?” 

Nogenlunde sådan lød sms’en, som Danfoss’ afgående topchef Niels B. Christiansen sendte til Legos formand Jørgen Vig Knudstorp. Beskeden førte ikke blot til en snak, men også til udnævnelsen af Christiansen som ny frontfigur for legetøjsgiganten.

2018 - A.P. Møller renser ud i Danske Bank

2018 begyndte med årets største erhvervsfadæse. 

TDC meddelte med store armbevægelser i en børsmeddelelse i februar, at man ville fusionere med den svenske underholdningsgigant MTG, men få dage senere blev fusionen aflyst, da ”Project Ophelia” blev afsløret. Det kom frem, at TDC’s bestyrelse havde undladt at oplyse aktionærerne, at der var indløbet et købstilbud fra et konsortium af pensionskasser, som man havde afvist.

TDC-aktien fløj i vejret og presset steg på ledelsen, der til sidst måtte trække i håndbremsen, vende 180 grader og smide en opsigelse.

Der var også gang i Danske Bank, der hårdt presset havde bestilt og betalt advokatfirmaet Bruun & Hjejle for at undersøge hvidvasksagen. 

Rapporten opjusterede beløbet for formodet hvidvask voldsomt og opgjorde det til astronomiske 1.500 mia. kr. Men endnu vigtigere: Den slog fast, at banken blev advaret allerede i 2007.

Alligevel blev den øverste ledelse pure frikendt i juridisk forstand, så topchef Thomas F. Borgen kunne forlade banken i ro og mag med et tocifret millionbeløb i hånden. 

Bestyrelsesformand Ole Andersen så heller ingen grund til at fyre sig selv, hvilket storaktionæren A.P. Møller Holding med Mærsk-arving Robert Uggla i spidsen mildest talt var uforstående over for. Så der blev ryddet godt ud i bestyrelseslokalet.

Adm. direktør i A.P. Møller Holding, Robert Uggla (th.) skiftede Ole Andersen ud og Karsten Dybvad (tv.) ind på formandsposten i Danske Bank i kølvandet på hvidvaskskandalen. Foto: Lars Krabbe

Vi skrev også om, at Jesper ’Kasi’ Nielsen vandt en årelang kamp med Skat i Højesteret i sagen om en skattefri overførsel af hans gevinst fra Pandora, og advokaten Johan Schlüter blev idømt fire års betinget fængsel for at franarre danske filmproducenter mere end 100 mio. kr.

Netcompany blev børsnoteret, Nets blev afnoteret, Dansk Supermarked skiftede navn til Salling Group, og Brian Mikkelsen forlod Erhvervsministeriet til fordel for Dansk Erhverv.

Det var også året, hvor vi sagde endegyldigt farvel til Prins Henrik og Kim Larsen.

2019 - Grøn vask og en stor købmand mindre

2019 gav os et nyt begreb: Greenwashing. 

Mens topchefer i Danmarks største selskaber havde travlt med at udfærdige strategier og tiltag, der skulle mindske miljøbelastningen i fremtiden, så begyndte medierne at kradse i den grønne indpakning for at fremkalde sorte streger i panden hos de ansvarlige. 

Da Carlsberg slog sig op på at spare miljøet for tonsvis af plastic om året ved at lime sine sixpacks sammen, glemte bryggeriet, at man kun havde limmaskiner i England og Polen, hvilke medførte tusindvis af ekstra kilometers forurenende lastbiltransport.

En påmindelse til direktører og andet godtfolk om ikke at oversælge de grønne fremskridt.

På en af årets sidste sommerdage blev Lars Larsen bisat. 

Danmarks mest kendte købmand nåede inden sin død at overlade formandsstolen i Jysk-koncernen til sin søn Jacob Brunsborg, der sammen med familien bar kisten ud af kirken og kunne se rustvognen køre forbi 600 blå roser.

»Vi vil gøre vores bedste for at videreføre hans imponerende livsværk,« skrev Jacob Brunsborg i sine mindeord.

Der var igen gang i svingdørene. Ambu afskedigede Lars Marcher. Allison Kirkby forlod TDC. Karen Frøsig sparkede Sydbanks bestyrelsesformand ud. Øhh, hvordan gør man det? 

Bagmandspolitiet hjemsendte sin chef, statsadvokat Morten Jakobsen, fordi han angiveligt ikke kunne holde sin mund om hvidvasksagen i Danske Bank, og en æra i partiet Venstre sluttede, da Lars Løkke Rasmussen tog sit gode tøj og forlod partiet ad bagdøren.

In other news: Folketinget slukkede (helt uforståeligt) for signalet til Radio 24syv, Salling Group overtog Fætter BR, DSV købte Panalpina, og Metrocityringen i København blev sat i drift.

2020 - Verden på den anden ende

Der er ikke mange danskere, som ikke kan huske, hvor de var den 11. marts 2020 klokken 20.30, da Mette Frederiksen tonede frem på tv-skærme over hele landet med ordene »det, jeg vil sige i aften, det kommer til at få store konsekvenser for alle danskere.«

Danmark lukkede ned og hele verden skulle lære to nye ord: Corona og covid-19.

Mens danskerne arbejdede hjemmefra og børn og unge fik fjernundervisning, var der panikstemning på ledelsesgangene i erhvervslivet. 

Enten fordi kunderne fra den ene dag til den anden forsvandt fra restauranter, hoteller, flyselskaber, detailbutikker og kulturinstitutioner, eller fordi man lige pludselig slet ikke kunne følge med efterspørgslen fra købestærke danskere med tid på lommen. 

Spørg bare hos internetbutikker, ejendomsmæglere, dyrlæger, spilproducenter og hos Mærsk, der pludselig kunne se fragtraterne (og aktien) flyve i vejret.

Især én branche blev dog nærmest udryddet, da statsministeren beordrede alle mink slået ned i kampen mod den muterende coronavirus. Der var bare liiige det med lovhjemlen. Var det et brud på grundloven? Sjældent har Mette Frederiksen været så presset.

Da virusbølgen var skyllet ind over verden, fik vi vores egen bølge i Danmark i slutningen af sommeren. 

Den startede på den store scene i Operaen i København en helt almindelig onsdag aften, hvor tv-vært Sofie Linde var vært ved Zulu Comedy Galla 2020. Men hendes åbningsmonolog var ikke sjov. Den handlede om ligestilling og ikke mindst seksuel chikane i mediebranchen.

»Jeg er ret sikker på, at du kigger med lige nu,« sagde hun i fjernsynet direkte henvendt til sin krænker, en stor tv-kanon, som viste sig at repræsentere et alment problem i en lang række brancher. 

Ikke mindst i politik, hvor den radikale formand Morten Østergaard og Socialdemokratiets næstformand Frank Jensen måtte tage konsekvensen af deres opførsel over for kvinder ved at gå af.

Det var også året, hvor Coops topchef, Peter Høgsted, blev smidt på porten, Danske Bank blev afsløret i at have indkrævet flere penge, end kunderne skyldte, og Sydbank købte Alm. Brand Bank. Og så tog familien igen roret i Grundfos, hvor Poul Due Jensen blev ny topchef, da Mads Nipper rykkede til Ørsted.

2021 - Gamestop og #metoo

Fra at være et navn, kun de mest dedikerede spilnørder kendte, kom Gamestop på alles læber, da en række brugere af forummet Wall Street Bets fik aktiemarkedet til at ryste ved at indlede et koordineret opkøb af aktier i den amerikanske elektronikæde. Det skete i protest mod, at flere hedgefonde satsede på et kursfald i aktien - såkaldt shorting. Missionen lykkedes.

Det gjorde den til gengæld ikke, da det 400 meter lange containerskib Ever Given i marts stødte på grund i Suez-kanalen og i en uge blokerede verdens vigtigste transportrute. Dermed skubbede skibet yderligere til den globale forsyningskrise, der opstod i kølvandet på coronavirussens nedlukning af verden.

Hvidvasksagen i Danske Bank fortsatte med at kaste lange skygger, da Finanstilsynet kort efter Jyske Banks ansættelse af Lars Mørch i en ledende stilling afviste at godkende ham som afløser for Anders Dam. Årsag: Han havde pletter på tøjet fra hvidvasksagen. 

Det samme havde topchef Chris Vogelzang fra en tilsvarende sag fra hans fortid i hollandske ABN Amro, så han lod sig afløse af Carsten Egeriis. 

Det var også året, hvor #metoo-sagerne for alvor rykkede ind i erhvervslivet. 

Først fik direktøren i avlsselskabet Danbred, Thomas Muurmann Henriksen, kun en advarsel for at have optrådt grænseoverskridende over for flere kvindelige medarbejdere. 

Men da vi her på Finans løftede sløret for sagen, blev han fyret af bestyrelsen, der dernæst blev afsat af ejerkoncernen Landbrug & Fødevarer, hvor topchefen i sidste ende også selv gik af i protest mod håndteringen af krænkelserne.

2021 vil også blive husket for, at Lars Løkke brugte sit niende politiske liv og stiftede partiet Moderaterne. Og at Thomas Vinterberg løb med Oscar-statuetten for ”Bedste Internationale Film og fra scenen dedikerede prisen til sin datter, der mistede livet i en trafikulykke undervejs i filmoptagelserne.

2022 - Slava Ukraini

Ingen satte et større præg på 2022 end Ruslands præsident Vladimir Putin, der beordrede et russisk angreb på Ukraine den 24. februar i det, han insisterede på at kalde en specialoperation. 

Der var igen krig i Europa, og Ruslands angreb på en selvstændig stat blev et wakeup call for politikere og erhvervsfolk. 

Her på Finans gik de første uger med at beskrive konsekvenserne for danske virksomheder og finansmarkederne, men da chokeffekten havde lagt sig, tog vi fat i en række danske topfolk, der fortalte om at vågne brat op til en ny verdensorden. En ny virkelighed, som virksomhederne skulle til at forstå. 

»Hold nu kæft, hvor har vi virkelig sovet i timen,« lød det fra Lars Rebien Sørensen, formand i Novo Nordisk Fonden.

Det var også året, hvor boligejerne i Danmark måtte holde på hat og briller. Inflationen tordnede i vejret, og centralbankcheferne i USA og Europa så sig nødsaget til at dele kæberaslere ud i form af historisk store renteforhøjelser. Renten på et fastforrentet 30-årigt lån gik fra 2 pct. til 5 pct.

En del af forklaringen på de tårnhøje priser skulle findes i energisektoren, hvor de vildt stigende energipriser pressede elselskaberne, herunder kæmpen Ørsted, så meget på likviditeten, at branchen måtte række ud til regeringen, der gav dem en garantiramme på 125 mia. kr.. Pengene forblev dog urørte.

Man kunne næsten høre underkæberne ramme skrivebordet i takt med, at tech-interesserede fik besøgt tjenesten ChatGPT, som åbnede for alle i november. 

Alle kunne nu afprøve en meget avanceret kunstig intelligens, som kunne svare på nærmest alt og hjælpe med alverdens ting. Kun fantasien satte grænsen.

I kølvandet på lanceringen lavede vores techskribent Jesper Kildebogaard en såkaldt AI-skole, hvor både læsere og kolleger kunne blive klogere på kunstig intelligens igennem fem lektioner.

Foto: Skabt med hjælp fra kunstig intelligens i Midjourney af Anders Thykier

Ellers var det året, hvor Niels Valentin Hansen, den tidligere topchef for Roskilde Bank, i Højesteret blev dømt til at betale en erstatning på 232 mio. kr. for sin rolle i bankkrakket, Elon Musk købte Twitter for over 300 mia. kr., og så var mange danske pressede i sommerferien, da SAS-piloterne strejkede med hundredevis af aflyste flyafgange til følge..

2023 - Novo for the win

I dansk erhvervsliv var der Novo Nordisk, og så var der alle de andre.

Efterspørgslen på fedmemidlet Wegovy ville ingen ende tage, og salgstallene og aktiekursen strøg i vejret. Og som prikken over i’et blev topchef Lars Fruergaard Jørgensen kåret som ”Årets Person” af erhvervsmediet Financial Times. Hans forgængere med den titel hed Volodymyr Zelenskyj og Elon Musk.

Novo var nu Europas mest værdifulde børsnoterede selskab, hvilket tydeligt kunne aflæses i udviklingen på den københavnske fondsbørs.

Over fire kapitler fortalte vi eventyret om Novo Nordisk, der bare voksede og voksede med verdens bugnende livvidde.

Der var dog også andre, som tjente gode penge. På Finans kunne vi afsløre, at de voldsomt stigende energipriser og dermed kæmpe overskud hos energiselskaberne havde medført nogle gigantiske bonusser hos energihandlerne.

Vi kunne blandt andet fortælle, hvordan to ledende nøglemedarbejdere i Energi Danmark havde optjent bonusser på over en halv milliard kroner tilsammen.

Kunderne (med deres høje elregninger) rasede, direktører blev fyret, forlig blev indgået og flere energihandlere blev anholdt for markedsmanipulation.

Illustration: Anders Thykier

Allerede da Lauritz.com blev børsnoteret i 2016, lød advarslerne. Måske skulle investorerne have lyttet, for i 2023 gik Lauritz.com konkurs og fuldbyrdede en af årets største erhvervsskandaler. 

Kunderne måtte se langt efter deres penge og varer, og det viste sig hurtigt, at stifterparret Bengt og Mette Sundstrøm havde kørt Lauritz.com »ud over afgrunden med 100 kilometer i timen.«

Og så var det året, hvor Anders Dam efter 106 regnskaber afleverede firmabilen og gik ud ad døren i Jyske Bank for sidste gang - i hvert fald som ansat.

I banken havde han fra vinduespartiet i hjørnekontoret den måske bedste udsigt, en dansk bankdirektør nogensinde har haft. Ud over Silkeborgsøerne. Men da vi besøgte ham i privaten, stod det klart, at udsigten her var endnu bedre - udover Thorsø med skov i baggrunden.

Det var også året, hvor Lars Rohde takkede af som nationalbankdirektør efter 10 år og blev afløst af Christian Kettel Thomsen. Og kødkøbmanden Kurt Skare måtte se livsværket gå konkurs efter en rutsjetur, der startede med, at Fødevarestyrelsen havde fundet 12 år gammelt kød i fryserne. 

Og så sagde vi farvel til Danmarks ældste dagligvarekæde.

2024 - Milliardærens møgsag

Historien om 2024 er stadig i fuld gang med at blive skrevet, men den starter med et jordskred og en shitstorm, da alle danskere pludselig lærte Randers-forstaden Ølst at kende. 

En gigantisk bunke forurenet jord var sat i skred, og den ansvarlige miljøvirksomhed Nordic Waste, der var ejet af den kendte milliardær Torben Østergaard-Nielsen, mente, at det måtte være kommunens ansvar. 

Vi dækkede på Finans sagen intensivt i artikelserien ”Milliardærens møgsag”. Spoiler alert: Han fik ikke prisen som Danmarks mest populære mand.

Transportgiganten DSV har også været i vælten. Den mangeårige topchef Jens Bjørn Andersen blev smidt på porten og skiftet ud med sin højre hånd Jens Lund - en hård hund med mottoet »Fit in or F* off«. 

Han landede senere på året efter møje og besvær danmarkshistorien næststørste virksomhedshandel med købet af tyske DB Schenker (Novo Nordisk slog rekorden - også i 2024 - med købet af tre amerikanske fyldefabrikker).

Og så slutter året med verdens vigtigste valg i starten af november, så vi har sendt journalist Iben Schmidt til USA iført et par erhvervsbriller. To be continued....

Kilde:

https://finans.dk/erhverv/ECE17478634/her-er-fortaellingen-om-de-seneste-10-aar-i-erhvervslivet/

 

Blålys

Leder. FN har ikke løst sin opgave i det sydlige Libanon, og nu er FN ligefrem blevet en forhindring for, at Israel selv kan nedkæmpe Hizbollah.

DET er populært at sige, at hvis man kun har en hammer til rådighed, ligner alle problemer et søm. Man kan roligt sige, at det karakteriserer de vestlige landes forhold til Israel i denne tid: Fordi man ikke kan påvirke terrororganisationer som Hamas og Hizbollah, så nøjes man med at hamre løs på Israel.

Senest er Israel fra alle sider blevet fordømt for sine angreb på FN-soldater i det sydlige Libanon; uden at nogen finder anledning til at nævne, at Hizbollah bevidst angriber Israel fra stillinger klos op ad FN-styrken UNIFILs poster, vagttårne og forlægninger.

Var det ikke en fordømmelse værd? 

At Hizbollah bruger UNIFIL, en FN-styrke på over 10.000 mand fra 46 lande, som menneskelige skjold? Det ville ærligt talt være mere redeligt end at få det til at lyde, som om Israel ikke kan få krig nok og bevidst går efter at nedkæmpe FNs styrker i en blodrus.

I det mindste kunne de vestlige lande bruge anledningen til at slå fast, at det ville være en stor hjælp, hvis den libanesiske regering tog kontrol med området og bad UNIFIL om assistance til at afvæbne Hizbollah, sådan som Sikkerhedsrådets resolution 1701 fra 2006 lægger op til. 

ER kritikken af Hizbollahs aktiviteter underligt fraværende, så skyldes det formodentlig netop, at FN-styrken UNIFIL – United Nations Interim Force in Lebanon – siden 2006 har været stationeret i det sydlige Libanon med præcis det formål at demilitarisere området og skabe en sikkerhedszone, så Israel ikke bliver bombarderet. Styrken skal sikre, at området syd for Litani-floden holdes frit for våben og anden militær infrastruktur, som ikke tilhører UNIFIL selv eller den libanesiske hær. Hizbollahs tilstedeværelse er med andre ord UNIFILS fiasko. For hvordan i alverden er det muligt, at Hizbollah siden 8. oktober har kunnet lade morterer, raketter, droner og missiler regne ned over Israel; affyret fra præcis den sydlige del af Libanon mellem Litani-floden og grænsen til Israel, hvor UNIFILs baser og poster er placeret?

I de seneste par uger har israelerne fremlagt omfattende dokumentation for deres påstand om, at Hizbollah over årene har forvandlet det shiitisk dominerede område til én stor affyringsrampe mod Israel. Et omfattende system af underjordiske tunneler, hvoraf flere strækker sig ind i Israel, er bygget op lige under næsen på UNIFIL. I tunnelerne er der blandt andet fundet motorcykler. Hvorfor mon? Meget muligt forberedte Hizbollah en invasion af det nordlige Israel af samme bestialske tilsnit som Hamas’ angreb fra Gazastriben i syd 7. oktober sidste år. Så omfattende er Hizbollahs militære anlæg, at det har taget år at bygge dem, og det forekommer usandsynligt, at UNIFIL har været helt uvidende om bevægelsens aktiviteter.

Specielt fordi det fremgår af FNs Sikkerhedsråds egne situationsrapporter, at UNIFIL gradvist, men sikkert har fået indskrænket sin manøvrefrihed, samtidig med at den libanesiske regering og Libanons Væbnede Styrker er blevet stadig mindre interesseret i at gøre brug af UNIFIL. UNIFIL kan ganske vist undskylde sig med, at styrken har et fredsbevarende og ikke et fredsskabende mandat og følgelig kun må handle på mandat fra myndighederne i et land, der i stigende grad er blevet underlagt Hizbollah. Men det forklarer ikke fraværet af resolutioner fra FNs Sikkerhedsråd siden 8. oktober sidste år, der beordrer tilbagetrækningen af Hizbollahs styrker til nord for Litani-floden.

Arkivfoto: Joseph Eid, AFP / Scanpix

VESTENS reaktion på Israels krig i Gaza og Libanon viser, at man slet ikke har forstået, hvem og hvad Israel er oppe imod. Som senest den franske filosof Bernard-Henri Lévy har forsøgt at gøre begribeligt i interview om sin nye bog Israel alene, befinder vi os i en ny kold krig. Vesten står over for en samlet front, der består af Rusland, Kina, Nordkorea og Iran samt alle vennerne i Modstandens Akse – Hamas, Hizbollah, houthierne i Yemen og de væbnede militser i Syrien og Irak. Deres fremmeste mål er at få det såkaldt vestlige hegemoni bragt til fald. Det kan man såmænd læse i såvel Hizbollahs opdaterede manifest fra 2009 som i den fælles erklæring, Putin og Xi fremsatte ved vinter-OL i Kina – kort før Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Just derfor har Kina og Rusland de seneste år aktivt obstrueret, at UNIFIL får et stærkere mandat, så styrken selv kunne opspore og afvæbne Hizbollah-terrorister. For begge er interesseret i, at Hizbollah, som de ikke anser for en terrororganisation, men for en allieret, fortsat truer Israels eksistens. Den fortsatte krig lægger beslag på Vestens mentale og økonomiske ressourcer og afleder opmærksomheden fra krigen i Ukraine og fra Kinas stadig mere ihærdige forsøg på at bringe Det Sydkinesiske Hav under sin kontrol. I lighed med Hamas og Hizbollah opfatter de Israel som USAs fremskudte forpost i Mellemøsten, som svækker deres egne muligheder for indflydelse i regionen. Siden 7. oktober sidste år har Rusland og Kina entydigt været at finde på Hamas', Hizbollahs og Irans side.

INTERESSE har Vesten så absolut i, at Israel overlever som stat og får nedkæmpet alverdens religiøse fundamentalister, der sandelig ikke stiller sig tilfredse, hvis bare Israel forsvinder. 20 års kamp mod terror burde have lært os, at det sandelig ikke bare er jøderne, de vil til livs. Af samme grund er det uansvarligt, når vestlige beslutningstagere begrænser sig til at kritisere Israel for de mange uskyldige civile, der omkommer i krigen. I stedet for at komme med svar på, hvordan Israel alternativt kan nedkæmpe Hamas og Hizbollah, når disse bevægelsers strategi specifikt er at maksimere antallet af civile ofre.

AT det forholder sig sådan, kan man tage Hamas-lederen i Gaza Yahya Sinwars ord for. Ifølge The Wall Street Journal, der har fået adgang til en korrespondance mellem ham og Hamas-mæglere i Doha, kaldte han i sommer de døde palæstinensere for »nødvendige ofre« og lod forstå, at Israel takket være disse ofre var trængt op i en krog. Sinwar henviste til Algierkrigen, hvor hundredtusinder var omkommet i kampen for Algeriets selvstændighed. Og hans betragtning er sådan set ikke spor kynisk: Hvis man vitterlig tror, at martyrdøden er den fineste og vil blive belønnet fyrsteligt af Allah, så gør man faktisk folk en tjeneste ved at sørge for, at de lider en ærværdig død. Samtidig udnytter man, at det sekulære Vesten anser drab på uskyldige civile for en vederstyggelighed og instinktivt måler antallet af israelske ofre op imod antallet af palæstinensiske og libanesiske og konkluderer, at nu må Israel bestemt have fået hævn nok. Uden at forholde sig til, at målet ikke er hævn, men at forhindre en gentagelse af 7. oktober 2023.

HJÆLPE palæstinenserne og libaneserne kunne Vesten gøre ved højt og tydeligt at slå fast, at det, der står imellem fred i Gaza og Libanon, ikke er Israel, men Hizbollah og Hamas. Det burde være evident, eftersom de to bevægelser helt officielt kæmper for den jødiske stats udryddelse og fortsætter deres angreb på Israel. Ved at reservere kritikken til Israel skaber de vestlige lande forhåbninger hos de to terrororganisationer om, at hvis de bare fortsætter kampen, så vil det internationale samfund til sidst tvinge Israel til fred. Det trækker krigen ud. Samtidig bør de vestlige lande naturligvis arbejde for, at UNIFIL midlertidigt bliver trukket tilbage fra krigsskuepladsen i det sydlige Libanon, som Israel har bedt om. Alternativt kommer styrken uforvarende til at blokere for, at Hizbollah kan blive fjernet og Sikkerhedsrådets resolution 1701 implementeret.

ISRAEL kan man – med rette – kritisere for meget, og det gør man sandelig også. Men i forfærdelsen over de mange ofre for Israels bombardementer er det, som om Vesten har glemt, hvem der angriber, og hvem der forsvarer sig. Er der nogen, der tror, at Hizbollah eller Hamas vil holde op med at true Israel, hvis Israel går med til en våbenhvile i morgen? Og hvis ikke, hvad er så alternativet til at nedkæmpe dem, når terroristerne har så magtfulde allierede i ryggen? En stats mest fundamentale opgave er at skabe sikkerhed for sine borgere, og siden oktober sidste år har den israelske stat ikke kunnet løfte den opgave. Israels vestlige allierede burde ikke gøre det endnu sværere. Som sagt: For tiden har Vesten kun en hammer til rådighed og definerer desværre alle problemer som et israelsk søm. Ulykkeligvis er problemet snarere en fjeder, så det er os selv, vi rammer.

Kilde:
https://www.weekendavisen.dk/2024-42/opinion/blaalys

Anna Libak er udlandsredaktør på Weekendavisen. Siden 1996 har hun arbejdet i mediebranchen, primært i det Berlingske Hus, hvor hun har været skrivende journalist og beklædt forskellige redaktørstillinger på Berlingske og Weekendavisen. Hun har udgivet fire bøger: »Rusland på Røde Plader«, »Poesi for Papfamilier«, »Forstå populismen!« og senest »Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist«. Hun er uddannet cand.mag. i samfundsfag og russisk fra Aarhus Universitet. Hun modtog i 2022 Berlingskes Fonsmarkpris.

annl@weekendavisen.dk

 

Kastede Moderaterne ud i kaos: Her er klagen Løkke ikke måtte se.

En anonym klage til Arbejdstilsynet kastede i august Moderaterne og deres formand, Lars Løkke Rasmussen, ud i en krise. Ekstra Bladet kan nu bringe hele den anonyme klage, som Løkke efter eget udsagn ikke selv har set.

En klage fra flere anonyme medarbejdere har kastet Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne ud i en dyb krise. Foto: Kasper Søholt

AfBertil B. Fruelund•Peter Jeppesen•Clara Alexandra Vind

Hverken formand Lars Løkke Rasmussen, toppen af partiet, hovedparten af de ansatte eller toppen af Moderaternes sekretariat har set den.

Den anonyme klage på tre sider, som en lille gruppe medarbejdere i Moderaterne 15. august sendte til Arbejdstilsynet. En klage, der har kastet regeringspartiet ud i sin største krise til dato.

Ekstra Bladet kan nu bringe hele den klage til Arbejdstilsynet, der udløste krisen. 

Læs den nederst i artiklen.

Hårde anklager

Da bidder af klagen kom frem 30. august, sendte den - sammen med en lækket, intern mail fra daværende medlem Jeppe Søe - partiet ud i en dyb krise. 

Anklagerne lød på, at der var mobning, sexisme og tyrannisk ledelse i partiets sekretariat. Samt at ledelsen ikke havde handlet på det.

I den interne mail, Jeppe Søe sendte til partiets ledelse, pegede han specifikt på den pågældende klage som en vigtig del af årsagen til sin stærke reaktion, hvor han blandt andet beskrev partiet som en 'sexistisk klovnebus'.

Gruppemøde hos Moderaterne på Christiansborg, efter at tidligere og nuværende medarbejdere har fortalt om et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Her ses blandt andet partileder og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og minister for digitalisering Caroline Stage Olsen. Foto: Jens Dresling

Efter over en måneds kaos er resultatet, at Moderaterne er kollapset i meningsmålingerne, at Jeppe Søe i protest har forladt partiet, at en hel afdeling i partiets sekretariat er enten fyret eller er selv gået, og at partisekretæren er fortid.

Men indtil nu har det fulde indhold af den anonyme klage været ukendt. Både for partiets ledelse, de resterende ansatte og offentligheden.

Moderaterne svarer

Ekstra Bladet har forelagt Moderaterne klagen til Arbejdstilsynet. 

Ekstra Bladet har samtidig forelagt de mere konkrete anklager i klagen for de relevante personer.

De omtalte personer har ikke ønsket separat at udtale sig, men Moderaterne har sendt følgende samlede svar:

'Det er meget svært at kommentere udokumenterede påstande fra personer, der optræder anonymt. Der er sket meget, siden vi blev bekendt med klagen via medierne for knap seks uger siden.'

'Vigtigst er, at vi har inviteret Arbejdstilsynet indenfor og nu samarbejder med dem om at få sikret et trygt og godt arbejdsmiljø i vores sekretariat. Vi har derudover igangsat en række tiltag - særligt en APV, medarbejdertilfredsundersøgelse, hjælp fra en erhvervspsykolog og en whistleblowerordning. Processen er stadig i gang, og den har vi fuld fokus på.'

Hemmelige afsendere

Klagen til Arbejdstilsynet har været omgærdet af mystik, idet den aldrig har været offentligt fremme. 

Den er forfattet af en række anonyme medarbejdere, hvoraf nogle var tidligere medarbejdere, allerede da klagen blev sendt til tilsynet.

Ekstra Bladet forstår på flere kilder, at der er eksempler i klagen, hvor de involverede parter ikke har været medforfattere, og at eksemplerne er inkluderet uden deres vidende. 

Igen og igen har Lars Løkke Rasmussen måttet forholde sig til historierne om et dårligt arbejdsmiljø i sit parti. Foto: Emil Agerskov

Dele af klagen er beskrevet i medierne, hvor hovedtræk som temaerne om sexisme, mobning og tyrannisk ledelse er nævnt.

Da klagen er sendt til Arbejdstilsynet, har hverken ledelsen i partiet eller offentligheden haft mulighed for at forholde sig til den i sin helhed.

Arbejdstilsynet ind i sagen

Efter at sagen eksploderede, har Arbejdstilsynet besøgt Moderaternes sekretariat, hvilket har ført til en foreløbig rapport med en række kritiske bemærkninger. 

Selvom Arbejdstilsynet ikke nævner sexisme, bemærker tilsynet, at tonen i partiet på alle niveauer er hård, og så konkluderer man:

'Arbejdstilsynet kunne konstatere, at alle ansatte og flere ledere var tydelig berørte, grådlabile og nervøse under samtalerne,' lyder det i høringsbrevet.

'Ansatte oplyste, at de er bange og kede af det, og flere har oplevet kollegaer, der græd på arbejdet. Flere ansatte oplyste, at de har stresssymptomer som eksempelvis søvnbesvær, og at flere modtager psykologbehandling omkring forhold i deres arbejdsmiljø, herunder de krænkende handlinger. Flere ansatte oplyste, at de ikke tør sige det til nogen, hverken ledere eller kolleger.'

Nuværende digitaliseringsminister Caroline Stage var længe chef for den politiske afdeling i sekretariatet. Hun har undskyldt, men vil ikke sige hvorfor. Foto: Jens Dresling

Skyggeboksning

Sideløbende har der været rejst tvivl om, hvor grove og reelle anklagerne egentlig var i klagen til Arbejdstilsynet. For der var også medarbejdere, der ikke havde oplevet noget. 

Fra starten har ledelsen i Moderaterne sagt, at de ikke kunne genkende omfanget af problemerne i sekretariatet.

- Nu har jeg ikke set henvendelsen til Arbejdstilsynet, men det billede, der bliver tegnet i medierne, er meget overraskende for mig, og jeg genkender det ikke, sagde den nu forhenværende partisekretær, Kirsten Munch Andersen, da sagen brød ud.

Den øverste ansvarlige i sekretariatet var Kirsten Munch. Hun har efterfølgende sagt sit job op. Foto: Anders Brohus

Ikke underbyggede

Da afsenderne har valgt at være anonyme, er anklagerne i klagen i Arbejdstilsynet ikke underbyggede eller beviste. Der er altså ingen sikkerhed for, at anklagerne mod de nævnte chefer er korrekte.

Ekstra Bladet vælger at bringe den anonyme klage for at dokumentere, hvad det var, der udløste krisen for Moderaterne, samt fik Jeppe Søe til at forlade partiet.

Ekstra Bladet har anonymiseret alle navne med undtagelse af de daværende øverste ledere af Moderaternes sekretariat samt nuværende digitaliseringsminister Caroline Stage, der tidligere var politisk chef i sekretariatet. Disse personer havde således det øverste administrative ansvar i partiet.

Ekstra Bladet har også anonymiseret de specifikke titler på ansatte, der fremgår i klagen og angiveligt er forurettede. Det er for at beskytte deres identitet.

Se klagen her:

Kilde: https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/kastede-moderaterne-ud-i-kaos-her-er-klagen-loekke-ikke-maatte-se/10395772

 

Livsfarlige psykopater:
SÅDAN GENKENDER DU DEM.

200.000 danskere er psykopater, mener en kendt psykiater. Og psykopater er meget mere end ondskabsfulde kriminelle. Så afgrænset er fænomenet SLET ikke.

Millioner af danskere har skåret tænder over den psykopatiske menneskeæder Hannibal Lecter i spillefilmen ’Ondskabens øjne’ og det berømte fotografi af den firedobbelte morder Peter Lundin, som i en symbolsk leg med sjælens afkroge farver halvdelen af sit fjæs sort og den anden halvdel hvid. 

Denne artikel er blevet bragt tidligere.

Det er et fastfrosset øjeblik fra en TV 2-dokumentar optaget i Lundins fængselscelle i USA i 1994.

Men i næste øjeblik kan vi ånde lettet op, for de to psykopater er bekvemt ufarlige. Den ene er et uvirkeligt filmgys med popcorn-smag, og den anden er dømt ude af samfundet. Eller kan vi?

Psykiater Henrik Day Poulsen og en lang række af angste og dybt traumatiserede ofres svar på det spørgsmål er ’nej’.

For de ER rent faktisk derude i virkeligheden, hverdagspsykopaterne. I de danske parcelhuse, i virksomhedernes direktionslokaler og som lokkende tilbud om kærlighed og sex på datingsider og diskoteker i Herning, Maribo, Frederikshavn og Espergærde.

– Jeg vil tro, at op imod 200.000 danskere er psykopatiske, og kun en lille del af dem sidder i fængsler. Det er derfor helt forkert, hvis man forestiller sig, at psykopater kan typecastes som massemordere eller som frække Brian, der stjæler hos købmanden. 

- Det kan sagtens komme til udtryk hos byretsdommeren, advokaten eller journalisten, siger Henrik Day Poulsen og henviser til befolkningsundersøgelser, der dokumenterer, at to til tre procent af en befolkning har tydeligt psykopatiske træk.

Henrik Day Poulsen trækker især på sine erfaringer som overlæge på Bispebjerg Hospital i København, sine fire år som læge og medansvarlig for mentalundersøgelser ved Retspsykiatrisk Klinik, sin egen succesbog ’Psykopater – når mennesker bliver hensynsløse og farlige’, og sine foredrag om de manipulerende sataner, der elsker at hundse med andre. Og som er fuldstændig ligeglade med den ondskab og menneskelige ulykke, det kaster af sig.

Med i det skræmmende billede hører også, at en stor del af psykopaterne får løn for at dirigere rundt med andre. Den svenske headhunter Lars-Olof Tunbrå, der i mange år har rekrutteret mellemledere til store virksomheder i svensk industri, nåede i en rapport sidste år frem til, at hver tiende chef har voldsomme psykopatiske træk. Så voldsomme, at deres opførsel smadrer arbejdsmiljøet og skræmmer de ansatte væk.

Problemet er, at psykopaterne er eksperter i at lyve. Også for sig selv. Et aftenskole-kursus for psykopater vil med Henrik Day Poulsen få ’nul tilmeldinger’, og mange af dem har viklet deres kolleger, ansatte og kærester så effektivt ind i et morads af mindreværdsfølelser, utryghed og angst, at de ikke vover at tage kampen op imod urimelighederne.

Først i tilbageblik kan og tør mange af ofrene udtale sætningen ’gid jeg dog havde set og lyttet til faresignalerne i tide!’.

Pludselig kan de sagtens afkode advarsler, de var blinde for, mens deres dømmekraft var svækket i en rus af nyforelskelse, og de stadigvæk havde muligheden for at sige ’duer ikke, væk’ og skåne sig selv for de værste mentale tæsk.

– En del ofre – især kvindelige – er desværre tilbøjelige til igen og igen at lade sig bedrage og kommandere med og blive ved med at opsøge partnere, som set igennem omgivelsernes briller er åbenlyst psykopatiske, vurderer Henrik Day Poulsen.

Peter Lundins harem af kærester, der har dulmet hans fængselsliv med kærlighedserklæringer og sex – gerne af den hårde slags – falder smukt ind i den kategori af tilbedere, som nyder ’underdog-rollen’ og legen med det farlige og forbudte.

Psykiaterens råd til ofrene er at lytte til nære venner, som måske har et mere nøgternt blik på den der fantastiske nye kæreste, og så ellers sætte ind med tydelige grænser og fastholde, at et nej er et klart nej.

– Ellers bliver det som regel kun værre. Men generelt vil jeg opfordre folk med psykopatiske chefer til at sige op, og har de en kæreste med de samme personlighedsforstyrrelser, så er det en god idé at komme væk. Min erfaring er, at folk risikerer at blive alvorligt psykisk nedbrudte, hvis de forsøger at give det en chance.

Henrik Day Poulsen fastholder, at psykopater ikke nødvendigvis er psykisk syge, for deres virkelighedsopfattelse fejler ingenting, og de er meget bevidste om, hvad de foretager sig. De afslører heller ikke sig selv ved at have et særligt ondskabsfuldt udseende.

Upraktisk nok er de faktisk ofte charmerende, dynamiske og intelligente, så de har nemt ved at indynde sig, gøre nye, erotiske erobringer og skaffe sig job, hvor de skal stå i spidsen for andre.

Det kan derfor være svært at gennemskue, at netop de skiller sig ud ved ikke at eje reel medfølelse med andre, ved aldrig at lære af fejltrin og afstraffelser, men blive ved med at være stærkt optagede af egne behov. Det kan udløse en parasit-agtig adfærd, hvor de bider sig fast og f.eks. beder om lån til at dække spillegæld og i det hele taget ’suger værdier og tjenesteydelser ud af nære venner, kærester og familie’.

Personforstyrrelserne er primært arvelige, viser forskningen, og meget tyder på, at psykopaters og normale menneskers hjerner er forskellige. Den del af hjernen, der styrer impulserne og f.eks. forhindrer folk i at smadre den der idiot, fordi han er irriterende, er i grove træk svagt og ustabilt kørende hos psykopaterne.

De har så også et højere niveau af stoffet dopamin. Det er et nydelsesmiddel, som viser sig, når man guffer en lækker kage, dufter til en rose eller får orgasme. Mange psykopater er derfor forlystelsessyge, alkoholikere eller stofmisbrugere.

Men en del af de psykopatiske anlæg er også præget af det miljø, folk vokser op i, og grænseløse, asociale og ondskabsfulde børn kan derfor rettes ind, hvis deres forældre eller en pædagog spotter dem i tide og sætter en tydelig og konsekvent opdragelse i værk.

– Det er vigtigt at bakke op med positive signaler, og sørge for, at barnet finder ud af, at det ikke kan betale sig at komme i kontakt med andre ved slå eller dominere, siger Henrik Day Poulsen.

Ser far og mor, kæresten eller den opmærksomme medarbejder ikke de ulmende faresignaler og lærer de ikke at kontrollere de destruktive kræfter i tide, kan de nemlig selv blive værgeløse ofre for psykopatens hekseafbrænding.

Der KAN også vokse en Peter Lundin eller en Hannibal Lecter ud af den rygende aske ...

Sådan er psykopat-arketyperne

Forbryderen - normbryderen

Den forbryderiske psykopat vil ikke anerkende, at kriminalitet er en skamfuld og umoralsk handling, der gør ondt på andre og virker samfundsnedbrydende.

Psykiater Henrik Day Poulsens erfaring som tidligere læge på Retspsykiatrisk Klinik er, at den intelligente psykopat-type ofte kaster sig ud i velplanlagte røverier eller smugling, der kræver kompliceret planlægning. De er sjældnere fedtet ind i lovbrud, som er kluntede, dumme og amatøragtige.

De kan have baggrund i alle sociale lag. Det er efter psykiaterens mening afgørende, om børn og unge med psykopatiske tilbøjeligheder har forældre, som er i stand til at lære dem at rette ind efter samfundsnormerne. Og det kan være svært, hvis mor er overlæge og har vagter hele tiden og far direktør med hyppige forretningsrejser i New York og Beijing – ikke mindst hvis familiens au pair-pige ikke tør rette på børnene, fordi hun så risikerer at blive sendt tilbage til en filippinsk ghetto.

Kriminaliteten kan også ligge ligefor, hvis barnets mor er narkoprostitueret og faderen dømt for røveri.

Småforbryderiske psykopater kan også drive deres spil i det halvskjulte i virksomheder, hvor de forsøger at fedte trælse møgopgaver af på kollegerne og konstant rager personalesager til sig og ofte er syge. Især når chefen IKKE er til stede.

Den mest kendte kriminelle karakterafviger i Danmark er den firdobbelte morder Peter Lundin, som fik hæftet prædikatet ’klinisk psykopat’ på sig Justitsministeriets retspsykiatriske undersøgelsesklinik i forbindelse med retsprocessen i Østre Landsret i 2001.

Den svenske psykiater Sten Levander havde tidligere set flere timers tv-optagelser af Lundin, som blev interviewet under sin afsoning af en fængselsdom for drabet på sin mor i USA. Specialisten konkluderede på den baggrund, at: ’Peter Lundin er den reneste og klareste psykopat, jeg nogensinde har haft kendskab til'. På en særlig tjekliste, der bruges til mentalundersøgelser, der kan give fra 0 til 40 point, fik Peter Lundin 39 point. Han slog ud på alle de ti karaktertræk, der kendetegner ærke-psykopaten.

Peter Lundin afsoner fortsat en livstidsdom i Anstalten for Herstedvester efter at være fundet skyldig i drabet og parteringen af sin samlever Marianne Pedersen og hendes to sønner Dennis og Brian på henholdsvis 10 og 12 år i et hus på Nørregårdsvej 26 i Rødovre natten mellem den 16. og 17. juni 2000.

Psykopatisk forbryder i filmens univers: Olsen Bandens leder, Egon Olsen, i Ove Sprøgøes skikkelse har flere arkepsykopatiske træk. Han er iskold over for kumpanerne Benny og Kjelds svagheder og klynk, og hans storhedsvanvid, manglende selvkritik, dominerende væsen og hævntørst er en dramatisk motor i filmene.

Chefen - tyrannen

Den psykopatiske chef elsker kontrol og dominans og vil ofte være meget forfængelig og narcissistisk.

Psykiater Henrik Day Poulsen vurderer da også med udgangspunkt i sin bog om psykopater og sin forskning, at det ikke så meget er lønnen eller udfordringen i jobbet, der trækker, når psykopater søger en ledende stilling.

– Han – for der er formentlig typisk tale om en mand – tænder i højere grad på at dirigere med de ansatte og har derfor ofte en række medløbere omkring sig, som giver chefen masser af ros.

Chefen vil i udpræget grad køre ’management by fear’ og være dygtig til at gøre sine medarbejdere utrygge og bange. Han vil udnytte de ansattes tvivl om hans reaktionsmønstre og linje til at opnå endnu mere magt og kontrol over tingene.

Den ene dag kan han fyre en medarbejder, og den næste uddeler han skideballer for samme forseelse, og folk vil være tilbøjelige til at makke ret, fordi de ved, at den psykopatiske chef bliver meget vred og er uimodtagelig over for kritik.

- Er det godt at have en psykopatisk chef set i lyset af, at han er god til at dirigere og reagere?

– Ja, muligvis en overgang, men han vil samtidig skabe en dårlig medarbejderkultur, og taler vi produktion, så vil den blive lavere. I den nordeuropæiske kultur er det jo ofte teamwork, der får de ansatte til producere, siger Henrik Day Poulsen, som anfører, at psykopatiske chefer vil udløse højt sygefravær og lav performance.

Henrik Day Poulsen mener, at psykopater især vil gå efter topstillinger, men at de også vil være godt tilpas med at foretage dristige investeringer for andre folks penge som børsmæglere eller stå i spidsen for fyringsrunder, hvor mange af dem ’vil få et kick ud af det og være ligeglade med, om folk får en ordentlig behandling’.

De vil især være tiltrukket af attraktive brancher. Det kunne være inden for medier og film, hvor folk måske i højere grad er villige til at gå i seng med chefen eller arbejde gratis for at opnå en særlig stilling. Her er spillerummet for psykopaten større. Flere bedrageridømte finansmænd KUNNE leve op til prædikatet, men officielt har ingen af dem lagt omdømme til den kliniske diagnose.

Psykopatchef i filmens univers: Michael Douglas i rollen som børsspekulanten Gordon Gekko i filmene ’Wall Street’ og ’Wall Street II’. I de tidstypiske film optræder han i skjorte med hvid kontrastflip og røde seler og med tilbagestrøget hår og besynger grådighed og individualisme. Karakteren er skurkagtig, men fremstår alligevel som et forbillede for moderne børsmæglere. Motto: ’Money never sleeps!’
 

Sexbomben - charmøren

Den psykopatiske charmør kan både være en mand og en kvinde. Fælles for begge køn er, at det øger succesraten at have udseendet med sig.

Grimrianer gør klogt i at sikre sig et eftertragtet job og en fed tegnebog eller en dygtig plastikkirurg, hvis de for alvor skal lykkes med at udnytte flirt og sex til at skaffe sig fordele.

Den mandlige sexbombe vil typisk manøvrere på kødmarkedet ved hjælp af maskuline dyder som fysisk power, en veltrænet krop og beslutsomhed.

Kan han opbygge en særlig glamourøs aura omkring sig og vikle sine erobringer ind i luksus, gaver og masser af opmærksomhed, er hans muligheder ifølge psykiater Henrik Day Poulsens mening endnu større.

Kvindelige ’kødædere’ med psykopatiske træk kan udnytte, at mange har det stereotype billede, at alle psykopater er mænd. De kan derfor i større ubemærkethed udnytte sexappel til at sno liderlige eller kærlighedshungrende ofre omkring fingrene.

Henrik Day Poulsen peger på, at den type psykopatiske kvinder kunne gøre sig gældende som popstjerner eller toppolitikere.

Filmens svar på en psykopatisk sexbombe: Den russiske superskurk, jagerpilot og lejemorder Onatopp i agent 007-filmen ’GoldenEye’ (1995) spillet af den hollandske skuespiller Famke Janssen. Hun skiller sig ud ved at opnå seksuel tilfredsstillelse, når hun myrder folk, og ved at benytte benkvælertag som drabsmetode. James Bonds sarkastiske bemærkning, da Onatopp bliver kvast til døde: ’She always did enjoy a good squeeze.’

Drengerøven - den uansvarlige

Spænding og risiko. Det er brændstoffet for den psykopatiske drengerøv, som også kan være en udspekuleret femme fatale i alle aldre.

Den type psykopater kan f.eks. være casino-spillefugle, sportsfolk, bjergbestigere eller popstjerner, og de er ifølge Henrik Day Poulsen drevet af en dyb trang til at få en på opleveren. Sus i maven, som de opsøger uden moralske kvababbelser og tanke for, om deres opførsel nu også udsætter andre for fare.

De satser hele kærestens opsparing på en bovlam væddeløbshest eller kører spritkørsel, selv om – eller måske netop fordi – de ved, at de ikke må, og viljen til at ofre ALT rent fysisk og økonomisk overtrumfer nemt fornuften og den indre tøsedreng.

Forsøg med smertepåvirkninger under videospil viser da også, at psykopater tilsyneladende kan tåle langt mere ubehag end normale mennesker, hvis de er stærkt optagede af en udfordring.

En del kvinder føler sig tiltrukket af psykopatiske drengerøve eller badboys, selv om deres rationelle jeg udmærket ved, at fyrene ofte vil være utro og bedrageriske, og at Mr. Smartass kan være enormt ærekær og jaloux, hvis han selv føler sig udsat for det samme.

– En kvinde kan aldrig blive lykkelig med en psykopatisk badboy, for hun vil altid komme i anden række. Der vil altid være en anden, han har været utro med, og det vil fortsætte i samme skure, siger Henrik Day Poulsen.

Han peger på, at rockertyper er typiske psykopatiske drengerøve, og det samme gælder gangsta-rappere med deres enorme smykker, tatoveringer, magtfulde udstråling og mangel på respekt for autoriteter og penge. Det er typer, som kan finde på at hælde 6000 kroners champagne i håndvasken på et diskotek for øjnene af en stor, måbende forsamling, og som elsker at vise sig frem ved store poolparty-arrangementer og sniffe kokain, så det blafrer i næsefløjene.
 

Lystløgneren - fupmageren

De lever på en løgn og lyver om alting. Psykopatiske lystløgnere stikker plader, som øjeblikkelig ville udløse dårlig samvittighed og anger hos et normalt menneske.

– Det kan være, de kommer for sent på arbejde og siger ’jamen, det er også, fordi jeg lige har været på hospitalet, hvor min mor er ved at dø’. Den type løgne ville normale mennesker aldrig stikke, fordi det er så grænseoverskridende. Vi ville måske snarere opfinde en hvid løgn om, at trafikken var håbløs, siger psykiater Henrik Day Poulsen.

Psykopaten kan også udnytte, at mange vil så tvivl om de fantastiske og utroværdige løgne. Han opnår at opbygge en spænding og er ligeglad med, om det sker på et moralsk angribeligt grundlag. Nogle af dem lever et dobbeltliv, og risikoen for at blive afsløret er lige så pirrende som den umiddelbare whauw-effekt i omgivelserne.

Lystløgnerne med psykopatiske træk kan være folk, der lyver om deres uddannelse og karriere. De kan hævde, at de har kongelige aner i et eksotisk kongedømme, selv om de i virkeligheden er født i en toværelsers lejlighed i Gladsaxe. Lykkes det en fiffig journalist at afsløre deres historier som falske, kan de gå til modangreb eller forsvinde til et andet land eller en anden by på ryggen af en ny løgnehistorie.

Uden at tage stilling til, om ’den falske marquis’ Marcel de Sade – alias Jørgen Vase Schmidt – har en personlighedsforstyrrelse, er han en typisk eksponent for de virkemidler, der kendetegner psykopatiske lystløgnere. Han førte sig op til sin anholdelse i 1963 frem med opdigtede adelige forbindelser, limousine, Gentofte-villa, jetsetfester og dyre pelsfrakker i Københavns overklasse. I retten blev han fundet skyldig i bedrageri for 820.000 kroner og idømt fire og et halvt års fængsel. Han opfattede sig selv som offer for janteloven. Senere afsløredes i hans kælder en kuffert med udgiftsbilag for et stort millionbeløb, som han havde overset, da han fjernede belastende bevismateriale.

Filmens svar på en lystløgner med psykopattræk: Leonardo di Caprios hovedrolle i filmen ’Catch me if you can’ (2002). Handlingen forgår i 60'erne og er løst baseret på Frank Abagnale Jr.s selvbiografiske bog. Han var den yngste nogensinde, der havnede på FBIs ’most wanted’-liste. I virkelighedens verden var den hyperintelligente Abagnale en svindler, der havde otte falske identiteter og før sin 21 års fødselsdag formåede at arbejde som læge, advokat, co-pilot og professor.

Han anskaffede sig over 2,5 millioner dollars ved hjælp af falske checks, mens han var gymnasieelev. Pengene brugte han i 26 forskellige lande – også i Danmark. Han afsonede sin fængselsstraf i Frankrig og Sverige og driver i dag et firma, der hjælper med at afsløre finansielle bedragere.

Psykopaternes favoritjob

De elsker at være topchefer og hader at være hjemmehjælpere

Psykopater er kræsne, når de håndplukker stillinger, der skal beriges med deres suveræne intelligens og charme.

Den britiske psykolog Kevin Dutton er ifølge SF weekly.com nået frem til, at typer med de lumske, karakterafvigende træk foretrækker brancher, der giver magt og synlighed og mulighed for at manipulere med andre.

Det fremgår af hans bog The Wisdom of Psychopaths: What Saints, Spies, and Serial Killers Can Teach Us About Success.

Her er Duttons top ti-liste over job, der ofte bestrides af folk med klare psykopatiske træk:

1. Topchefer

2. Advokater

3. Medie-folk

4. Sælgere

5. Kirurger

6. Journalister

7. Politibetjente

8. Præster

9. Chefer

10. Embedsmænd

Kevin Dutton har også udfærdiget en liste over fag, der ligger langt fra psykopat-profilen. De fokuserer typisk på service og omsorg og toppes af hjemmehjælpere, sygeplejersker, terapeuter og håndværkere.
* * *
 

Se ondskaben i øjnene

Her er ti adfærdsmæssige kendetegn, der kan identificere hverdagspsykopaterne

For god til at være sand
Hav antennerne ude, hvis nye kærester, chefer eller medarbejdere og deres historier er FOR fantastiske. Især efter første date eller arbejdsdag, hvor de fleste gør ekstraordinært meget ud af sig selv. Overspiller de charmen og romantikken? Er de overdrevent høflige og opmærksomme og selv-iscenesættende? Er de påfaldende ivrige efter at etablere et afhængighedsforhold, mens der er ild i forelskelsens flamme? Ofte vil de forsøge at overrumple godtroende partnere med tilbud om forlovelsesringe, ægteskab og fælles økonomi.

Fuck færdselsreglerne
Enhver kan komme til at køre for stærkt i trafikken, tage et par flasker sprut for meget med igennem tolden eller snyde på vægten, men er der tale om systematiske brud på reglerne, kan det være udslag af psykopatens dybe trang til at give den gas og afprøve grænserne. I høj grad de moralske, men også de fysiske og lovmæssige.

Mig, mig, mig
Er det konstant den ene halvdel af et parforhold, som skal tage opvasken, hente børnene, støvsuge og finansiere fællesudgifterne, er der god grund til at overveje, om det er en psykopat, der ligger og driver den af i sofaen og i øvrigt kører forholdet som en enmandsforretning. Psykopater gider ikke bruge tid på at lytte til andre. De VIL dirigere og bestemme.

Ud med vennerne
Psykopater vil typisk forsøge at isolere en ny kæreste fra omgivelserne. Undgå at blive konfronteret med deres netværk, finde en bolig langt ude på landet, kæmpe for at blive hjemme og hygge sig i tosomhed over et glas rødvin under dække af, at de helst vil være alene med ’den eneste ene’. Den skjulte dagsorden er ofte at undgå at blive kigget i kortene af folk, der ikke har følelser i klemme.

Skifter ofte arbejdsplads
Det er karakteristisk, at psykopater ofte skifter arbejdsplads og har mange kortvarige kæresteforhold bag sig. De skaber nemt konflikter og har en tendens til hurtigt at kede sig. Mange af dem er udadprojicerende og udnævner gerne tidligere arbejdspladser, chefer og kolleger til at være fuldstændigt latterlige og inkompetente – og sig selv til at være vildt overkvalificerede.

Slipper aldrig kontrollen
Psykopater har et udtalt behov for at kontrollere og manipulere med omgivelserne og vikle kærester, ægtefæller, kolleger og underordnede ind i et rovdyr-bytte-forhold ved hjælp af trusler, vredesudbrud, krokodilletårer og en generel, følelsesmæssig kontrol. Nyttige hjælpemidler kan være hyppige sms-tjek, e-mails og telefonopkald.

Undskyld, undskyld, undskyld
Det er ALTID de andres skyld. Evnen og viljen til selvindsigt og selvkritik er ikke-eksisterende. Passer det skudsmål på mennesker tæt på dig, bør alarmklokken ringe. Også selv om de siger undskyld, hvis facaden skulle krakelere. Psykopater er sjældent ærlige, når de rykker ud med en undskyldning, og de elsker at være genstand for medynk. Empati for andre ejer de til gengæld ikke.

Store følelsesudsving
Hvordan er impulserne? Det kan være et arketypisk, psykopatisk træk, hvis personer uden varsel og i den mindste anledning eksploderer i aggression, vrede og vold for et øjeblik senere at slå over i dramatisk selvmedlidenhed eller total følelseskulde. De kan og vil ikke kapere kritik og modgang.

Ingen løgne er for fede
Psykopater stikker alle de løgne, de kan opfinde, hvis det er opportunt i en konkret, øjeblikkelig knibe eller som middel til at opnå fordele f.eks. i form af medfølelse, sex eller penge. Det kan være falske cv-oplysninger, navne, familieforhold, eller komplicerede søforklaringer i enhver afskygning. Skruppelløsheden er grænseløs.

Hævnen er sød
Psykopater, der møder modstand, er kolossale modstandere. Hævnlysten kan være enorm. De skyr ingen midler for at erobre serveretten tilbage eller udslette mennesker, som anfægter deres suverænitet i et parforhold eller en jobmæssig sammenhæng. De bærer nag i det uendelige.

Kilder: Psykiater Henrik Day Poulsen, Alv A. Dahl og Aud Dalseggs bog ’Charmør og Tyran’, artikler i Kristeligt Dagblad og Politiken.

Psykopat-ofre gemmer sig

Frygt for nye chikanerier har fået to ofre for kriminelle med psykopatiske tilbøjeligheder til at aflyse interviewaftaler med Magasinet EKSTRA.

– Mine venner har rådet mig til at lade være. Jeg tør simpelt hen ikke, siger den ene kvinde.

Hun er et af mange ofre for den plattenslager og fupelsker, der i november 2007 blev afsløret og konfronteret med sine falsknerier og misbrug af godtroende kærester på Ekstra Bladets forside.

Med charme, beslutsomhed, falske identiteter og løgnehistorier som virkemidler har han lokket sig til lån, penge og sex. Nogle gange har han haft fem forskellige elskerinder i døgnet. Han er blevet dømt til at betale tilbage, og over for Ekstra Bladet erkendte han dengang, at han havde brug for professionel hjælp, og at han var ’ked af det hele’ og havde det ’skidt med sig selv’.

Den anden kvinde endte i 2006 med at trække sin jaloux ekskæreste i retten efter at have været udsat for, hvad hun opfattede som dødstrusler og drabsforsøg, stalking og chikane i hans vrede over, at hun ikke ville være sammen med ham mere.

På et tidspunkt bumpede han flere gange sin bil ind i hendes på motorvejen ved Lillebæltsbroen, mens hendes datter sad og skreg på bagsædet. Biljagten mindede mest om en scene fra en James Bond-film, og begge biler endte med at forulykke. Han blev idømt tre måneders fængsel, frakendelse af kørekortet i tre et halvt år og en bøde i retten.

– Det her kan betyder, at jeg skal leve resten af mit liv i angst, sagde hun dengang til Ekstra Bladet i et anonymiseret interview.

Kvindens navn figurerer ikke på Google, men det lykkedes ad omveje Magasinet at finde frem til hende. I første omgang var den velartikulerede, men tydeligt ængstelige og mærkede kvinde villig til at lade sig interviewe, men modet svigtede hende et par dage senere.

– Vi skal videre med vores liv nu, lød hendes forklaring.

EKSTRA har også forsøgt at få en ekskæreste til den to gange morddømte og nu afdøde Bjarne Østergaaard Madsen i tale. Han begik selvmord i arresten i 2009, mens han var sigtet og varetægtsfængslet for drabet på den forsvundne ekskæreste Lisbet Nielsen. Hendes lig er aldrig dukket op, og den mistænkte gerningsmand nægtede sig skyldig til det sidste.

Han blev tilbage i 1983 dømt for at have dræbt en 15-årig kæreste ved kvælning. Det kastede tre års fængsel af sig. Syv år senere fik han på grund af sindssygdom en tidsubestemt behandlingsdom for kvælerdrabet på yderligere en kæreste.

I et totalt anonymiseret interview med Ekstra Bladet fortalte kvinden, at hun troede, Bjarne Østergaard Madsen var hendes ’drømmemand’ i de første måneder af deres relativt kortvarige samliv, og at hun først efter deres brud blev klar over, at han havde livsfarligt psykopatiske træk.

– Han ville bestemme alt, var afsindigt dominerende. Han overvågede mig og tjekkede mine sms’er og e-mails, forklarede hun.

Det er ikke lykkedes at opklare, hvor kvinden befinder sig nu.

Kilde:

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/livsfarlige-psykopater-saadan-genkender-du-dem/4699073

Fotografier:

Psykiater Henrik Day Poulsen med en plastik-kopi af en menneskehjerne. Han er ikke bleg for at hæfte prædikatet psykopat på folk med 'dyssociale personligheder', selv om ordet i sig selv får mange til at stejle. Han fastholder dog, at det formelt er en klinisk diagnose, der kun kan stilles af psykiatere efter en grundig mentalundersøgelse. Foto: Linda Johansen

(Foto: Claus Lunde)

(Foto: Rolf Konow/Polfoto)

Foto: 20th Century Fox/Splash News)

Ekstra Bladet d. 3. november

Ekstra Bladet d. 1. november