Korruption. EUs eneste folkevalgte institution, EU-Parlamentet, rystes i disse dage af en gedigen korruptionsskandale, hvor alt tyder på, at styret i Qatar har forsøgt at købe sig goodwill i EU – og i første omgang slap godt afsted med det.

Gavmilde gaver fra Golfen

En rullekuffert og flere sække proppet med knitrende nye 50- og 20-eurosedler.

Der er noget næsten hjerteskærende amatøragtigt over den store korruptionsskandale, som i de seneste dage har været under udrulning i Bruxelles, og som allerede på førstedagen af sin operative fase i belgiske medier blev døbt »Qatargate«, fordi meget tyder på, at kilden til den massive strøm af kontanter er i Doha, hovedstaden i Qatar, som netop nu huser de i forvejen stærkt omstridte verdensmesterskaber i fodbold.

Styret i Qatar nægter enhver forbindelse til sagen, som i denne uge kostede en af EU-Parlamentets mange næstformænd sin post ved en næsten enstemmig afstemning, nemlig den i forvejen varetægtsfængslede Eva Kaili, medlem af socialistpartiet PASOK. Eller rettere, det er hun heller ikke mere. De græske socialister, som har en svulmende historik, når det kommer til penge under bordet, vil heller ikke vide af hende mere. Den tidligere nyhedsvært og tv-stjerne, som har siddet i EU-Parlamentet siden 2014, er på et øjeblik forvandlet fra én af Grækenlands mest populære politikere til en europæisk paria med indefrosne værdier i en af de værste enkeltstående korruptionsskandaler, som i mange år har ramt EUs eneste folkevalgte institution, EU-Parlamentet. Selv har hun foreløbig nægtet sig skyldig i alle anklager.

»Tag ikke fejl, EU-Parlamentet er under angreb. Det europæiske demokrati er under angreb. Vores system af åbne, frie, demokratiske samfund er under angreb. Demokratiets fjender, for hvem selve eksistensen af dette parlament udgør en trussel, giver aldrig op. Disse ondartede aktører, som står i ledtog med autokratiske tredjelande, har angiveligt brugt ngo’er, fagforeninger, enkeltpersoner, assistenter og medlemmer af EU-Parlamentet i et forsøg på at påvirke vores processer. Deres ondartede planer gik i vasken,« sagde EU-Parlamentets formand, den konservative malteser Roberta Metsola, i en tale til EU-parlamentet i Strasbourg. Hun forsikrede samtidig forsamlingen om, at der vil være »nul straffrihed« for dem, der bliver fundet skyldige i korruptionssagen.

Næstformand i EU-parlamentet Eva Kaili er en dyr dame. For dyr., Alt tyder på, at Qatar har betalt hende fyrstelige summer for at pynte på golfstatens renome i forbindelse med VM. Foto: Eric Vidal / AFP/ European Parliament

Hendes egen næstformand, Eva Kaili, blev i næsten bogstavelig forstand taget med »hænderne i sækken«, som man siger på italiensk, når nogen bliver taget på fersk gerning. Hun blev afsløret, da en mindre hær af betjente fredag i sidste uge på ordre fra undersøgelsesdommer Michel Claise ransagede kontorer og hjem tilhørende mistænkte i sagen.

Kaili er nu fængslet i Belgien, sigtet for deltagelse i en kriminel organisation, hvidvask og korruption. Varetægtsfængslet er også hendes partner, italieneren Francesco Giorgi, assistent for en italiensk EU-parlamentariker og tidligere assistent for en nu forhenværende italiensk EU-parlamentariker, venstrefløjspolitikeren Pier Antonio Panzeri, som også er anholdt i sagen.

Både Giorgi og Panzeri er mistænkt for at spille fremtrædende roller i det spind af korruption, som indtil videre har bragt et større beløb i kontanter op til overfladen og otte personer bag tremmer. Kailis far blev pågrebet, da han fredag forsøgte at flygte fra sit hotel i Bruxelles med en rullekuffert fuld af 600.000 euro i 50er-sedler.

Nogenlunde samtidig fandt politiet hjemme på Kailis privatadresse i den belgiske hovedstad en taske med endnu 150.000 euro samt en større samling gaver, som italienske medier betegner som værende »fra Qatar«. Også hjemme hos Pier Antonio Panzeri, som har beholdt en bopæl i Bruxelles, var der gevinst i form af et par sække med i alt 600.000 euro. Efterfølgende blev også Panzeris hjem i den norditalienske provinsby Calusco d’Adda nordøst for Milano ransaget, og endnu 17.000 euro i kontanter dukkede op. Alt i alt kontanter for lidt over ti millioner kroner plus gaver.

Bekymringen over, at det måske langtfra er det hele, deles af Vitor Teixeira, en højtstående repræsentant for antikorruptionsorganisationen Transparency International.

»Vi ser et sammenrend af enkeltpersoner i forskellige positioner. Så jeg ville bestemt ikke blive overrasket, hvis det viser sig, at endnu flere er indblandet. Det er en meget alvorlig situation, som er uden fortilfælde i hvert fald i de seneste 20 år,« udtalte han til den tyske internationale medieorganisation Deutsche Welle.

Et liv i luksus

I Italien er medierne fulde af historier om familien Panzeri, far, mor og voksen datter, som var begyndt at holde de vildeste ferier.

Omkring 9.000 euro pr. person var budgettet for den kommende juleferie. Hvilket ifølge fruen i huset, som fik sin telefonsamtale med sin mand i Bruxelles aflyttet af efterforskende myndigheder, trods alt var i overkanten, da familien året i forvejen havde brugt 100.000 euro på juleferien, som i 2021 var gået til troperne. Penge, som Antonio Panzeri nu skal forklare, hvordan han er kommet i besiddelse af. Siden skandalen brød ud, er han også blevet smidt ud af sit parti, det lille venstrefløjsparti Articolo 1, som er en udbryder af det socialdemokratiske oppositionsparti PD.

Der er også andre italienere indblandet i skandalen.

Én er leder af en ngo, en anden af en international fagforeningskonføderation, og så er der Panzeris kone og datter, som også er blevet anholdt og er ved at blive udleveret til Belgien. Faktisk virker det, som om de allesammen er italienere, altså lige på nær Eva Kaili, som til gengæld har en indblandet italiensk kæreste.

Derfor har sagen også fået et andet navn ud over »Qatargate«, nemlig »The Italian Connection«. Og skal man tyde noget ud fra de forholdsvis sparsomme oplysninger, som indtil videre er kommet frem, kunne mastermind i hele affæren være den gamle garvede venstrefløjspolitiker Panzeri selv.

Han sad i EU-Parlamentet fra 2004 til 2019, det meste af tiden for PD, hvorefter han stiftede en ngo, »Fight Impunity«, som måske har fungeret som et skalkeskjul for en større korruptionsforretning.

Blandt kunderne var måske udsendinge fra Qatar, som op til verdensmesterskaberne i fodbold var bekymrede over landets blakkede ry i Europa, og i særlig grad anklagerne om, at Qatar havde korrumperet sig til sin VM-værtsstatus og de umenneskelige forhold for arbejderne i de mange byggeprojekter op til mesterskaberne og overtrædelser af menneskerettigheder i det hele taget. En anden mulig kunde kunne være Marokko, som ifølge forlydender også skulle havde forsøgt at købe sig til lidt ekstra goodwill i EU-systemet.

Under gulvtæppet

Som nævnt har styret i Doha afvist enhver forbindelse til Qatargate. De belgiske myndigheder har dog ikke lagt skjul på, at pengene i korruptionscirkusset kom fra »en golfstat«. Dette holdt sammen med gaverne i Eva Kailis lejlighed og det faktum, at Eva Kaili har været opsigtsvækkende positiv over for Qatar op til verdensmesterskaberne, efterlader heller ikke i de tilsyneladende velinformerede belgiske medier megen tvivl om, at det er folk fra Doha, som har bragt de mange kontanter og gaver ind i hjertet af EU. Så sent som i sidste måned, da en Qatar-kritisk resolution var til afstemning, holdt den nu afsatte næstformand en glødende tale i EU-Parlamentet, hvor hun gik i brechen for golfstaten og blandt andet roste landet for at være »en front-runner, når det kommer til arbejderes rettigheder«.

"Disse ondartede aktører, som står i ledtog med autokratiske tredjelande, har angiveligt brugt ngo’er, fagforeninger, enkeltpersoner, assistenter og medlemmer af EU-Parlamentet i et forsøg på at påvirke vores processer."

ROBERTA METSOLA, EU-PARLAMENTETS FORMAND

»Der er en ny generation af intelligente, højtuddannede folk. De er fredsforhandlere, de er gode naboer og partnere,« sagde EU-Parlamentets næstformand i talen, hvor hun samtidig langede ud efter de EU-parlamentarikere, som kritiserede Qatar. »Der er stadig nogle her, som fortsætter med opfordringer til, at vi diskriminerer dem. De mobber dem, og de beskylder alle, der taler med dem eller samarbejder med dem, for korruption,« lød det blandt andet fra Eva Kaili.

I sin tale i EU-Parlamentet i denne uge forsøgte formand Roberta Metsola at slå til lyd for, at skandalen ikke handlede om »venstre eller højre (left or right, red.)«, men om »rigtigt og forkert (right and wrong, red.)«, og hun opfordrede parlamentarikerne til ikke at forsøge at slå politisk mønt af sagen. »Lad være med at score billige point på den trussel, vi står over for,« sagde hun og lovede at tage de regler op til revision, som lægger rammerne for EU-parlamentarikeres kontakt til lobbyister og andre »fremmede aktører« som for eksempel udsendinge fra Qatar.

»Intet vil blive fejet ind under gulvtæppet. Vi vil iværksætte en international undersøgelse, som skal klarlægge alle forhold, som relaterer sig til parlamentet, så vi kan sikre, at vores systemer bliver endnu mere vandtætte. Vi vil hellere være kolde (læs: døde, red.) end købte,« lød det fra EU-parlamentsformanden. Dermed imødekom hun kravet fra flere grupper i EU-Parlamentet om en tilbundsgående undersøgelse parallelt med de belgiske myndigheders efterforskning, som i første omgang også er blevet udvidet til Italien.

Det kræver dog ikke megen overflyvning af skandalen for at konstatere, at dette er en affære, som i hvert fald indtil videre næsten udelukkende omhandler italienere, der er tilknyttet venstre side af det politiske spektrum. Dermed buldrer og brager det ikke bare i Belgien, men også syd for Alperne, hvor Giorgia Meloni leder den mest højreorienterede regering siden Anden Verdenskrig.

Tidligere på ugen udtalte Melonis svoger, som også er landbrugsminister, at »det, der kommer op til overfladen, er pinefuldt og lurvet. Vi er meget bekymrede, og efter min mening er det ekstra alvorligt, at politiske kræfter, som ofte fører sig frem som moralens vogtere og beskyttere af arbejderes rettigheder, i stedet her optræder i den modsatte rolle,« sagde han til det italienske dagblad Corriere della Sera. Alle erklærer deres tillid til retsvæsenet og ser frem til, at der nu bliver ryddet op. Men bagved lurer frygten for, at dette blot er starten på det sidste, man havde brug for.

Kilde: https://www.weekendavisen.dk/2022-50/samfund/gavmilde-gaver-fra-golfen

MORTEN BEITER (f. 1964) er journalist og forfatter. Morten blev uddannet på Journalisthøjskolen i Århus i 1991 og har tidligere arbejdet på Vestkysten, Jydske Tidende, Flensborg Avis og Berlingske Tidende, og han har som freelance journalist i Italien skrevet om italienske forhold til et væld af danske dagblade. Af bøger har han blandt andet skrevet Mafiaen kommer, om den italienske mafias fremrykken i Europa, Passione, om mad og mennesker i Italien, Mand af ære, om den afhoppede mafioso Claudio Samperi, Vejen til Napoli, en reportagebog fra Italien, samt bidraget til bogen Goethe i Italien, i selskab med Henrik Wivel og Jakob Levinsen.

 

MOBR@WEEKENDAVISEN.DK

 

 

LØKKE ER LØS

VENSTRE-PATRIARK Bertel Haarder har ofte sagt, at Lars Løkke har ni liv.

Det passer ikke. Ifølge de seneste rygter om en regeringsdannelse – lige nu inklusive Løkke og Moderaterne – må tallet være tocifret.

Det ligger os fjernt her på bladet at advare Mette Frederiksen om noget, men har hun tænkt igennem, hvem hun her giver lov til at være med på broen af skibet Danmark?

VI KAN KUN sige det på samme korte måde, som vi plejer: Det er ikke dansk politik, der har brug for Lars Løkke. Det er omvendt.

Men vi er behørigt imponerede. Vi har haft statsminister-Lars og privat-Lars.

Og så har vi haft amts-Lars, diverse minister-Lars, bilags-Lars, GGGI-Lars, formands-Lars og forhenværende-Lars, moderat-Lars med mere.

Og nu får vi – muligvis – her-har-I-mig-tilbage-Lars.

VI TALER RET BESET om en politiker, hvis op-og-ned-kurve man skal over i kryptovaluta for at finde mage til.

Lars Løkkes angivelige comeback er sigende om dansk politik i almindelighed såvel som om Løkke i særdeleshed. I dansk politik er man overvejende enig. Utilfredshed bunder oftest i hierarkier. I karriereudsigter – eller mangel på samme.

LØKKE HAR IKKE været bleg for at påstå, at der mangler et parti i midten af dansk politik, selvom det modsatte er tilfældet. Og så kommer Mette Frederiksen – vupti – og vil danne bred regering. Og Venstres nye formand løber hende endda logrende i møde.

Man mindes Jakob Ellemann så sent som i 2020 strippe tidligere finansminister Kristian Jensen for al hæder, ære og tillid, da denne forsigtigt foreslog et samarbejde med socialdemokraterne.

LARS LØKKE HAR altid haft mere fat i tiden, end tiden har haft fat i Løkke. Hvilket ikke gælder for hans afløser som formand for Venstre.

Det er muligt, Mette Frederiksen giver hånd til Løkke med åbne øjne. At hun tæller fingrene bagefter. At hun sørger for, at alt løsøre er surret fast, og for, at kun hun tegner streger på søkortet, når en ny regering stævner ud.

MEN TALER RYGTERNE om Løkke i regering sandt, er det i lyset af de seneste år i dansk politik forbløffende. Det synes dertil skæbnesvangert, måske ligefrem farligt. Ikke for Løkke, naturligvis. Men – som ofte før – for hans omgivelser.

Der er en pris for alting i politik. Vi har bare aldrig rigtig set Lars Løkke betale den. Ikke engang da han skulle have nye underbukser.

MEN VI BEKLAGER os ikke her på bladet. For os bliver det en fest. Og dermed har vi vist med rigeligt vægt varskoet farvandsudsigten.

 

Kilde: https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/loekke-er-loes/9545080

 

RYSTENDE NAIVITET..

Det siger politimesteren om pigemorderen

Ulm – Det brutale knivangreb på Ece S. († 14) og hendes bedste veninde Nerea M. (13) forårsager rædsel i hele landet! De to piger var blevet angrebet af en asylansøger på vej til skole. Ece mistede livet, Nerea blev hårdt såret.

 

Hvem er manden, der angreb de to piger ud af ingenting med en kniv? Den formodede gerningsmand (27) flygtede fra Eritrea og boede på et asyl overfor gerningsstedet.

 

Ulms politimester Bernhard Weber til BILD: ”Han har opholdstilladelse og har ret til at blive her i Tyskland. Han blev indkvarteret i forsamlingshuset (asylbolig, red.) som en del af den efterfølgende bolig.”

 

Det er stadig uklart, hvornår han indgav sin asylansøgning – ligesom motivet til forbrydelsen.

 

Weber: "Vi ved ikke, hvad der fik ham til at begå denne forfærdelige handling. Antagelser er ubrugelige." Den formodede gerningsmand har "ingen tidligere domme" og har indtil videre været et "blankt tavle ".

 

Han skal stilles for en dommer senere i dag, formentlig på hospitalet. Fordi: Asylansøgeren sårede sig selv med en kniv efter det fatale overfald på de to skolepiger og er lige nu i pleje.

 

Det bør herefter afgøres, om der vil blive udstedt en arrestordre, eller om eritreaneren skal køres til en psykiatrisk klinik.

 

Vrede, sorg og frygt har hersket i Illerkirchberg (Baden-Württemberg) siden den grusomme handling. Frem for alt bekymrer forældre sig om deres børn.

 

Weber forsøger at falde til ro: "Der er ingen grund til at være bange og ikke sende børnene i skole. Jeg går ud fra, at det var en enkeltstående handling, en ad hoc-handling."

 

https://www.bild.de/news/2022/news/asylbewerber-erstach-ece-14-taeter-war-ein-unbeschriebenes-blatt-82167008.bild.html

UVISHEDEN STRÆKKER SIG NU TIL MIDTEN AF SAMFUNDET.

 

Den blodige gerning i Illerkirchberg er ikke kun en menneskelig tragedie. Midt i debatten om hurtigere naturalisation er det også et politisk spørgsmål. Og viser, at det er godt, at vores stat er gavmild. Men han skal også have kontrol.

 

Mordet på den 14-årige, der gik i gymnasiet i Illerkirchberg, kom i overskriften. Sagen er diskuteret, følelsesladet og rørt, det er forståeligt. Og det bliver et politisk spørgsmål og bruges politisk. Argumentationen er let for mange.

Så uklart som meget er, kan én sætning allerede formuleres som en konklusion:

Hvis den formodede gerningsmand, en 27-årig flygtning fra Eritrea, ikke var i Tyskland, var mordet ikke sket.

https://www.welt.de/debatte/kommentare/plus242516775/Angriff-in-Illerkirchberg-Die-Verunsicherung-erreicht-nun-die-Mitte-der-Gesellschaft.html

Kommentarer:

Når man læser politimesterens kommentarer til overfaldet kan man kun ryste på hovedet. Han repræsenterer en holdning der er så slakset at selv en regnorm har mere rygrad end det han  kan præstere. Han repræsenterer en berøringsangst som vi også kan finde hos danske politikere, de lukker ganske enkelt øjnene for de massive indvandringsproblemer som udelukkende er skabt af den tidligere kansler Angela Merkel. Som det fremgår af avisen Die Welt bliver det nu heldigvis også gjort til et politisk spørgsmål, den tyske befolkning har simpelthen fået nok. Dybt,dybt tragisk at der skulle endnu et mord til for at få dem til at vågne op.