Asger Aamund:
HVAD NU SYRIEN ?

Members of Bashar Assad's army, or a pro-government militia, line up to register with Syrian rebels as part of an "identification and reconciliation process" in Damascus, Syria, Saturday, Dec. 21, 2024. (AP Photo/Leo Correa)

Verdenspressen er havnet i babylonisk forvirring over lynrevolutionen i Syrien.

Ingen havde set den komme, og alle optioner bliver luftet i spalter og på tv-skærme af kommentatorer og eksperter, der har travlt med at forklare, hvorfor de umuligt havde kunnet se, hvad der var under opsejling.

Nogle jubler over den forventede frihed i troen på fredelig sameksistens mellem Syriens mange folkeslag og kulturer. Andre ser for sig et Mellemøstens Afghanistan, hvor de nye magthavere vil etablere en ortodoks islamisk stat med sharia som grundlov. Og så er der dem, der indvarsler en ny storhedstid for den originale udgave af Islamisk Stat, der stadig kontrollerer betydelige områder af Syrien.

Endelig er der medier, der hepper på Tyrkiet, som den nye stærke mand i magtspillet om Syriens fremtid

I stedet for spekulationer og gætteværk giver det mere mening at se på hvem, der ikke bliver en del af det nye Syrien. Rusland har af de nye magthavere, Hayat Tahrir al-Sham (HTS) fået 60 dage til at pakke deres sydfrugter og forsvinde. 

Den russiske flådebase er allerede tømt for fartøjer, som er på vej hjemover, og en luftbro af Antonov transportfly er ligeledes i daglig rutefart mod nord lastet med militært isenkram og personel. Putin vil utvivlsomt forsøge at genskabe forbindelse til HTS, som dog næppe har glemt, at Rusland kompromisløst støttede præsident Assads rædselsregime gennem hele den syriske borgerkrig.

Den helt store taber er dog Iran, som af HTS-lederen Ahmad al-Sharaa er blevet udråbt som det nye Syrens største fjende. I sin hellige krig mod Israel og Sunni-islam er det siden 1979 lykkedes Iran at etablere en militær og ideologisk jernring om Israel bestående af Libanon, Syrien, Irak og Yemen.

Denne ondskabens akse er nu brudt sammen efter revolutionen i Syrien og vil ikke blive genetableret. De nye magthavere tilhører det forhadte sunni-islam. De iranske stødtropper Hamas og især Hizbollah ligger i ruiner og vil næppe rejse sig igen. Når Trump om få uger atter sidder i Det Hvide Hus, vil Iran blive udsat for dræbende sanktioner, der vil lamme præstestyrets i forvejen elendige økonomi. Irans ungdom hader deres liv som trælle i mullahernes korandiktatur og pønser dag og nat på oprør og revolution. Irans syriske eventyr er slut.

Det er ikke nogen tilfældighed, at HTS ikke som sædvanligt i islam fejrer sejren i blod, hævntørst og ødelæggelse. De nye magthavere er klassiske islam-terrorister, der med deres oprindelige rødder i Al Qaeda og Islamisk Stat torterer og dræber de vantro og offentligt har jublet over angrebet på World Trade Center i 2001 og enhver islamisk terrorhandling lige siden.

Men i Damaskus har plyndringerne og ødelæggelserne været begrænsede efter magtovertagelsen, ligesom den nye topchef Ahmad al-Sharaa har varslet et nyt Syrien, hvor alle etniske, kulturelle og religiøse grupper kommer til at leve i fredelig sameksistens.  Det løfte ligger ham bestemt ikke i blodet, men må komme fra en kilde, som han er nødt til at lytte til, hvis han vil stabilisere sin magt på længere sigt. Og den kilde hedder Saudi-Arabien.

Syriens nye leder og hele HTS-bevægelse er sunni-muslimer lige som saudi-araberne, hvilket i Mellemøsten er hele den ideologiske forudsætning for gensidig accept, tillid og samarbejde. Saudiske diplomater og agenter har utvivlsomt længe ladet Ahmad al-Shaam forstå, at hvis der er noget, Saudi-Arabien og de sunni-muslimske Golf Stater ikke har brug for er det et Taliban-lignende kalifat som leder af Syrien.

Hele den sunni-muslimske ufatteligt rige, men også ultra- ortodokse verden er i gang med en ideologisk og humanitær omstilling, der skal gøre den stueren i et vestligt demokratisk retsstatsperspektiv. Saudi-Arabien har erkendt, at når vi går ind i næste århundrede, er der ingen, der gider købe deres olie eller gas, fordi thorium og andre nukleare, miljøvenlige energikilder dominerer den globale energiforsyning. Oliestaterne må i tide omstille deres økonomi og samfund fra olie og gas til andre velstandskilder, der bygger på ny viden og teknologi, som de nødvendigvis må hente udefra. 

Denne omstilling har så småt været i gang længe. Det er derfor, at vi fik Abraham Aftalen mellem Israel og Golf staterne. Der var også kommet en diplomatisk og teknologisk aftale mellem Saudi-Arabien og Israel, der et af verdens mest avancerede højteknologiske samfund, hvis ikke krigen med Hizbollah og Hamas var blusset op. Der jo en grund til, at Saudi-Arabien pludselig kaprer VM i fodbold, den internationale golfsport og store tennisturneringer. Sauderne vil tvinge deres samfund til mere åbenhed og tolerance som forudsætning for at blive accepteret som en del af det progressive verdenssamfund.

Man kan ikke åbne sig som førende turistland eller værtsnation for VM i fodbold, hvis man stadig offentligt hugger hoveder og arme af mennesker, dræber sine modstandere uden rettergang eller diskriminerer kvinder og minoriteter. Og hvis saudierne ikke åbner for fadølshanerne i 2034, bliver der ikke noget VM i fodbold.

Det nye Syrien bliver nødt til at tilpasse sig denne stille revolution, der er i frembrud i den sunni-muslimske verden. 80 procent af den syriske infrastruktur er ødelagt efter de mange års terror og borgerkrig. De gigantiske pengetanke i de arabiske oliestater er nøglen til en genopbygning af landet.

Pengene står klar sammen med vestlig teknologi og investeringer, hvis HTS kan holde sig på måtten og skrotte alle planer om et Syrien som kalifat. Det nye styre har ikke andre investeringsvillige og rige venner end Saudi-Arabien, Golf-staterne, Trump og Israel, men det er også tilstrækkeligt til genopbygningen af en nation.

Vi skal dog ikke forvente demokrati i det nye Syrien, men en islamisk formynderstat. Syrien vil formodentlig bevæge sig politisk parallelt med den ideologiske progression i Saudi-Arabien og Golf-staterne. Det er bedre end alternativet.

Og det er godt nok.

https://www.document.dk/2024/12/21/hvad-nu-syrien/

 

Hvor er Europa i begyndelsen af 2025?

Ikke et godt sted, hvis vi vil lytte til den redaktionelle redaktør Anne Sofie Allarp. For det år, der er gået, har europæerne givet en nøgtern indsigt i, hvor vi står lige nu, hvor den gamle verden ændrer sig.

Nu er ikke alt-sort, for eksempel øges den forventede globale forventede levealder og begge køn. Det globale forventede levealder lukker også, hvor Asien især hurtigt indhenter Europa og Nordamerika, rapporterer World Economic Forum. Afrika er den eneste region, der forventes at være bag resten af verden i forventet levealder inden 2050.

Men meget er ændret i Europa og på forskellige niveauer.

Ingen garant

Chefredaktør for BerlingskeAnne Sofie Allarp påpeger blandt andet, at «der ikke længere er noget sikkert med det politiske etablissement ». Allarp mener, at der er «revolution i luften » og henviser til EU-valget, det franske valg og det amerikanske valg.

Havde Allarp boet i Norge, kunne hun måske også have nævnt alt kaoset omkring premierministerbutikken, Ap og LO, sidstnævnte har NRK's politiske kommentator Tone Sofie Aglen kommenteret mousserende (som sædvanligt). Derudover skynder Fremskrittspartiet sig fremad i valgmålingerne og er landets største parti.

Og så kommer krisen i Tyskland, som er Europas største økonomi.

Fælles for disse «begivenheder » er den skarpe politiske højrefløj, men at kalde det en revolution er måske at tage lidt hårdt ind. For dette skift i højre side i politik har banket i lang tid, ikke mindst fordi politikken fra centrum-venstre ikke leverer godt nok.

Dette gælder især for økonomi og indvandring. Og så begynder det typiske personlige fokus, som sjældent bærer noget frugtbart med det.

Men Allarp har helt ret i, at det politiske centrum ikke længere ses som en garant for stabilitet og fremskridt for den generelle befolkning. For selv om de i årevis har fortalt os, at økonomien går godt, og at alt snart bliver bedre, bliver vi stadig skubbet af dyretid. En undersøgelse offentliggjort i oktober afslørede det en ud af 10 europæere det forløbne år måtte skære ned på mad og dagligdagsvarer for at betale for hjemmet.

I Norge bliver staten rigere, men almindelige mennesker bemærker lidt af det. Især ikke med elpriser på omkring 13 kroner pr. KWh. Tværtimod ser det ud til kun at give Ap / Sp-regeringen og budgetkammeraten SV mere at bidrage til deres kampe, der ikke tjener de fleste.

Mærkelige prioriteringer stilles heller ikke spørgsmålstegn ved, såsom at flyve i seks alvorligt syge børn fra Gaza til Norge plus 14 slægtninge. Det lyder måske ikke meget, men omkostningerne ved en sådan handling bliver enorme.

Det er som Right Simen Sandelien kommenterer FB erfaringerne viser, at 20 flygtninge i gennemsnit koster den norske stat mere end 420 millioner kroner i løbet af en livscyklus her i Norge.

Men disse 20 er ikke gennemsnitlige. Hvert af disse meget afhængige børn kan hurtigt koste staten over 100 millioner kroner gennem en livscyklus.

Dagskontinuerlig pleje eller konstant indlæggelse på norske hospitaler med opmærksomhed fra rognidede specialister får hurtigt prismærket til at eksplodere. Hvor stort det beregnede prismærke for dette vil være, ved vi ikke. Ingen journalister gider at stille spørgsmålet.

I alt er det ikke usandsynligt, at den skattemæssige svækkelse af kun at acceptere disse 6 børn kan være mere end en milliard norske kroner. En milliard. For seks børn.

Denne prioritering er på bekostning af noget, og det bør vi ikke glemme.

Vågne

Så har vi indtræden af wokens og identitetspolitik på den politiske scene, som har været alt andet end en velkommen tilføjelse. Dette gjorde sin virkelige indrejse med bevægelsen Black Lives Matters og LGBTQ +++ (er faldet helt væk), som ikke kun har givet os et hav af nye ord, hvor vi er nødt til at træde meget omhyggeligt, men det er også blevet et hav af køn.

At hævde, at der kun er to køn, kan medføre risici. Ikke mindst har vi den galskab, som selvidentificerede mænd som en slags ikke-mand kræver at bruge kvinders skabe eller zone i kvindefængsel, men det kræves også, at kvinder reducerer til for eksempel mennesker, der menstruerer, mennesker med en livmoder og fødselsforældre.

Vi er bare nødt til at innovere, som vi har diskuteret tidligere, at kvinder deltager i – ikke ofre for – en reaktion mod den vækkede ideologi. I øvrigt påpeget kvindernes perspektiv da Donald Trump vandt Hillary Clinton i 2016, var «alle » sikre på, at Hillary ikke mindst ville sikre sejren med kvindernes stemmer.

Her hjemme så vi for nylig en manifestation af identitetspolitik. En skole arrangerede en «skifte køn » -dag for studerende i 1. til 7. klasse, blandt andet omtalt af Nettavisen.

En far siger, at han «som far kender jeg følelsen af, at jeg skulle skåne mine børn til dette fra i dag. Jeg får en stærk følelse af, at budskabet for denne dag fremmer et emne med en politisk ideologi, og et budskab, der presses på børnene, noget jeg og flere forældre mener ikke hører hjemme i skolen. Især ikke på børnetrinnet ».

Hvad siger den fungerende rektor?

Ja, dette valg af ordet «ændre køn » var ikke heldigt. Det skulle have været ændret til «kom som noget andet end du er-dag ». Hvorfor skulle børn være noget andet end hvad de er?

Skolen ser ud til at have en tro på, at hvis du er noget andet end hvad du er, så lærer du mere om lighed og lighed. Havde nogen af børnene malet sig sort i ansigtet, ville de næppe have været mødt med andet end fordømmelse.

Det er sandsynligvis snarere, som Anne Sofie Allarp påpeger, vi bevæger os væk fra tidligere sociale ambitioner om at dømme folk efter deres karakter som mennesker og ikke deres emballage. Vi bør komme ud af denne tåge så hurtigt som muligt, før vi ødelægger nye generationer.

Krig

Den tid, vi er i, er ikke meget betryggende. Krigen i Ukraine, krigen i Mellemøsten, en akse i Rusland, Nordkorea, Iran og Kina og samarbejdet i BRICS. Jeg kommenterede dette sidste år under titlen Mister Vesten sit fod? 

men tingene blev bare værre.

Ikke mindst handler det om den tredje verdenskrig, der synes godt i gang i form af en detaljeret hybridkrig mod vestlige interesser, drøftet af Nato.

Ingredienserne i en sådan krig, skriver Allarp, er mord, sabotage, angreb på infrastruktur, cyberangreb, indblanding i valghandlinger, massiv indflydelsesoperation via desinformation og manipulation, og ofte udført af civile aktører, så stater kan hævde, at de er ikke involveret.

Desuden har krigen i Mellemøsten fortalt os meget om politiske kulturelle forskelle, kun vi er villige til at se den. Den tilknyttede informationskrig med enorme mængder desinformation, mobilisering og terrorfinansiering – og et foruroligende skift i værdi, hvor grupper i Europa er villige til at acceptere vold som en politisk metode.

Da Jyllands-Posten et år efter Hamas-terroren i Israel forberedte en måling, troede nogle danskere det angrebet var berettiget disse var især blandt muslimer.

Selve problemet med indvandrerkonflikter sætter os konstant på nye test.

Efter Assad-regimets fald i Syrien kan vi igen stå i en sådan situation, der diskuteres her i Et tankeeksperiment om syrere i Norge giver skræmmende fremtidsudsigter.

Selvopbevaring

Allarp mener, at «står over for geopolitiske udfordringer af dette kaliber, udfordres af Vesten på grund af manglende strategisk koordinering.

Manglen på vitalitet i vores demokratier er åbenlyst ikke kun på disse kanter, den udnyttes aktivt af konkurrenter og fjender. »

At Europa opfattes som svagt og tilladt, har vi drøftet i en række tilfælde, og det er forståeligt, da vi næppe har evnen til at stå op for os selv. Og vi aftager konstant i den globale race.

Da den tidligere italienske premierminister og leder af den europæiske centralbank Mario Draghi kom med rapporten «Fremtiden for europæisk konkurrenceevne – En konkurrenceevne strategi for Europa », bestilt af Europa-Kommissionen, var konklusionen klar: Europa taber i den globale konkurrence.

Her er det værd at bemærke, at Draghi under overdragelsen af rapporten erklærede, at «for første gang siden den kolde krig skulle vi frygte for vores evne til selvvedligeholdelse ». Det handler ikke mindst om den annoncerede produktivitetskrise.

Når jeg fortolker det, kan meget af Vesteuropas problemer udover den demografiske ændring med høj uholdbar indvandring, en aldrende befolkning og lav fertilitet forklares med analyse af Tyskland Wolfgang Munchau.

Det handler blandt andet om regulatoren, som Munchau mener er et «selvmord for Europa », såvel som «fanget i fortiden », men også om konsensusukultur. Det er skabt af eliter, der er tæt sammenflettet på tværs af politik, erhvervsliv og medier, og som kun bliver værre med koalitionsregeringer.

Der er ingen brug med stadig mere lovgivning til at få tingene til at fungere eller for at forhindre fejl eller svig.

Vi bør hellere være mere interesseret i konsekvenserne af love og regler og fokusere på forenklinger. Især hvis vi faktisk har selvopbevaring som det centrale mål.

Nu har vi, hvad Allarp kalder en «illusion af kontrol », mens vi svækkes i en ny verdensorden.

https://www.rights.no/2024/12/hvor-star-europa-ved-inngangen-til-2025/

 JULEN ER HJERTERNES TID. MEN IKKE I ISLAM.

(Asger Aamund)

Musikeren og sangskriveren Isam Bachiri er en af islams førende påvirkningsagenter i Danmark. I årevis har han utrætteligt missioneret for kærlighedens og fredens religion, som han mener slet ikke har opnået sin velfortjente status og position i det danske samfund. Flere muslimer og mere islam i Danmark vil kun være en berigelse, mener Isam B.

Senest har missionæren fyldt avisspalterne med et angreb på en tidligere trosfælle Yaqoub Ali, en militant muslim og kriminel, som nu har forladt islam og holder foredrag om farerne og truslerne fra den islamiske ideologi. Isam B. bruger megen spalteplads på at håne Ali for hans ’vulgære tatoveringer, svært forståelige accent og kriminelle fortid’ og viser ingen tilgivelse eller forståelse for den omvendte synder, der nu læser til pædagog og er blevet en lovlydig borger.

Nu er tilgivelse og barmhjertighed ikke begreber, der figurerer på den islamiske dagsorden, og Isam B. røber, at han som muslim ikke kender til Jesu ord (Lukas kap. 15, vers 7):

” Der bliver mere glæde i himlen over én synder, som omvender sig end over 99 retfærdige, der ikke trænger til omvendelse”.

I sin seneste svada mod Yaqoub Ali fremhæver Isam B., at ”

Islam i Danmark ikke er et angreb på danskheden, men en berigelse af den”. Her skal man forstå, at islam ikke er en tro, men en ideologi der omfatter en tro, en personkult, en politisk doktrin og et komplet samfundssystem nedfældet i den islamiske ’bibel’, der består af tre hellige bøger: koranen, hadith (levereglerne) og sira (Muhammeds biografi).

Alle tre skrifter betragtes som Allahs ord eller Allahs vilje og er hellige, ukrænkelige, evindelige og kræver ubetinget lydighed og underkastelse af enhver muslim.

Den berigelse, som Isam B. kræver udbredt i Danmark har gennem de sidste 1400 år sat sit markante præg på islams udbredelse. Ifølge organisationen Open Doors er 350 millioner kristne forfulgt og ydmyget i de islamiske kultursamfund over alt i verden.

Hvor islam hersker, er jøder fordrevet, flygtet eller myrdet. Alle islamiske stater er i dag ’judenrein’. Under det islamiske regime i Andalusien fra år 711 til 1492 blev der indført et adfærdskodeks for jøder: jødiske huse skulle være lavere end islamiske bygninger.

Jøder må ikke ride på heste, men kun på æsler.

Jøder skal vise underkastelse og ydmyghed over for muslimer. Jøder må ikke bære vidnesbyrd mod en muslim eller have kønslig omgang med en muslim. Jøder skal bære et gult bånd eller en særlig klædedragt, der identificerer dem som jøder og som undermennesker.

Islams berigelse af hindustaterne i de områder, der nu er Pakistan og Bangladesh medførte et folkemord på hinduerne og en total islamisering. Igennem den islamiske historie myrdede arabiske slavejægere 120 millioner afrikanere for et hente 20 millioner slaver til de islamiske kultursamfund ifølge historikeren Thomas Sowells værk, Race and Culture.

Hvordan vil Isam B.’s ideologi så berige det danske samfund?

Det får vi klar besked om i koranen, som regeringen nu har fredet mod ’utilbørlig behandling’.

Først ryger vores kristne jul: Profeten Muhammed: ” Kirkeklokken er Satans musikinstrument” (hadith sahih muslim 3#279). Islam giver heller ikke meget håb om fredelig sameksistens. Koranen: ” Tag ikke de vantro til venner! Ønsker I at give Allah en åbenlys grund til at straffe jer?

De vantro vil blive forbandet, og hvor de end findes, vil de blive pågrebet og myrdet” Koranen 66:9: ” Profet! Før krig mod de vantro og hyklerne, og vær streng mod dem. Helvede skal være deres hjem og det onde deres skæbne. Muhammed i hadith muslim 001,0031: ”

Jeg er blevet beordret til at føre krig mod hele menneskeheden, indtil alle accepterer, at der er ingen anden gud end Allah!”

Under disse betingelser bliver der ikke meget grin ved at være vantro dansker, når Isam B’s berigelse er ført til ende i vores gamle fædreland. Islam betyder underkastelse, og som imam Abdul Wahid Petersen udtrykker det. ”

Som muslim køber du hele pakken”.

Man kan som muslim ikke botanisere i islam. Der er ikke noget, der hedder kystbanemuslim eller salonmuslim. Islams tre ’testamenter’ er Allahs ord og Allahs vilje, som trumfer alt andet, også den danske grundlov og alt andet, der knytter os til den demokratiske retsstat.

Der er intet over, intet ved siden af sharia. I Allahs tekster om leveregler for muslimer (hadith) handler 98 procent af alle jihad-teksterne om at dræbe vantro. 68 procent af koranens tekster handler om had og hævn mod de vantro.

Isam B, der som bekendt tidligere har nægtet at gå på scenen med en kvindelig solist, hvis skulder og arme ikke var behørigt dækket, som islam foreskriver, får også travlt med at berige danske kvinder med kærlighedens og fredens budskaber. Koranen 4:34: Allah har skabt mænd over kvinder. Hadith Abu Dawud: Muhammed: ”

En mand skal ikke stilles til regnskab for at slå sin kone. En kvindes vidneudsagn er det halve af en mands, fordi kvindens sind er mangelfuldt. De fleste i helvede vil være kvinder” (Bukhari 7, 62, 132)

Isam B. kommenterer i Berlingske:

” Hvis politikere og medier tog sig tid til at forstå os, ville de opdage, at vi deler de samme håb og drømme som alle andre: et fredeligt liv med plads til forskellighed. Vi ønsker at bidrage til fællesskabet uden at sælge ud af vores egne værdier.”

Og det er så de værdier, der definerer islam, som ideologien praktiseres i alle muslimske samfund. Som hidtil vil politikere og medier gå i spidsen for at beskytte slam mod ’utilbørlig behandling’ og tilpasse os Isam B.’s berigelse af det danske samfund. Og så må vi hellere skynde os med at fejre jul, mens vi endnu har den.

8. december 2024

http://aamund.dk

 

Minky:
UANSVARLIG ØKONOMISK POLITIK.

Foreslår fælles lån i EU: Du kan komme til at betale mere i skat.

Statsministeren siger søndag til Ritzau, at regeringen er »i gang med« at »se på fælles gæld med nye øjne og nye briller«. Hun ønsker både at styrke europæisk forsvar og konkurrenceevne. Foto: Henrik Mont/TT/Ritzau Scanpix.

Du kan ende med at betale mere i skat, hvis Mette Frederiksens (S) nye idé bliver til virkelighed.

Det siger økonom Lars Christensen, efter statsministeren har åbnet for at optage fælles gæld i Europa.

»Hvis vi skal have fælles gældsudstedelse, skal vi have højere renter. Det betyder helt konkret, at de danske offentlige udgifter bliver større,« siger økonomen.

»Og det betyder i princippet, at de danske skatter bliver højere. Og det betyder konkret, at når de danske boligejere skal ud og låne penge, bliver det også dyrere.«

Statsministeren siger søndag til Ritzau, at regeringen er i gang med at »se på fælles gæld med nye øjne og nye briller«. Hun ønsker både at styrke europæisk forsvar og konkurrenceevne.

Men økonomen Lars Christensen er ikke imponeret over ideen om fælles gæld.

Det vil betyde, at EUs lande vil få et mere ens renteniveau, forklarer han.

»Og det vil sige, at de lande, som er mest uansvarlige, i gåseøjne kommer til at nasse på dem, der er mest ansvarlige.«

Danmark er i hans optik blandt de mest ansvarlige.

»Nu har vi i 40 år i Danmark konsolideret de offentlige finanser og nedbragt den offentlige gæld. Derfor har Danmark et meget lavt renteniveau. Det har de ikke gjort i Tyskland, det har de ikke gjort i Spanien, det har de ikke gjort i Frankrig,« siger Lars Christensen.

Han mener, at fælles gæld vil give de andre lande frit spil til at fortsætte samme kurs som hidtil – frem for at følge Danmarks eksempel.

»Der er intet, der forhindrer andre europæiske lande i at gøre det samme (som Danmark, red.).«

Konsekvensen af fælles gæld vil ifølge Lars Christensen altså være til at tage at føle på i Danmark:

»Ja, mere skat, eller at de offentlige udgifter, vi har, i højere grad skal bruges til gældsfinansiering end til det danske forsvar eller danske hospitaler.«

Kommentar:

Det er tankevækkende at dette afskyelige fruentimmer fortsætter med at ødelægge Danmark. Ikke alene vil hun flå os i skat, det sker på det samme tidspunkt hvor hun bevilger sig selv og hendes inkompetente ministre lønstigninger i stor stil.

At optage gæld på vegne af hele EU og dermed give de andre lande frit spil til at fortsætte samme kurs som hidtil – frem for at følge Danmarks eksempel. Det er simpelthen så himmelråbende idiotisk at man burde give hende en dumme orden for forslaget.

Konsekvensen af fælles gæld vil være til at tage at føle på i Danmark:

»Ja, mere skat, eller at de offentlige udgifter, vi har, i højere grad skal bruges til gældsfinansiering end til det danske forsvar eller danske hospitaler.«

https://www.bt.dk/samfund/mette-f-foreslaar-faelles-laan-i-eu-du-kan-komme-til-at-betale-mere-i-skat

 

Desperate lærere i EUs hjerte er ved at give op: »SKOLERNE ER EN TROJANSK HEST FOR ISLAMISTER«

Frontrapport fra en kulturkrig. Nedslidte og skræmte lærere advarer i en ny bog om, at islamistiske kræfter arbejder målrettet på en »fjendtlig overtagelse« af kontrollen med uddannelsessystemet i et af Europas vigtigste lande.

Demonstranter kræver »respekt for barndommen« under en protest mod seksualundervisning i belgiske skoler i Bruxelles sidste efterår. Protestbevægelsen blev anført af muslimske aktivister.
Foto: Simon Wohlfahrt/AFP/Ritzau Scanpix

En af Adelines kolleger havde altid et håndklæde med i skole, så han kunne undgå direkte berøring med stole, kvindelige kolleger havde siddet på.

En anden lærer brugte dagen efter terrorangrebet mod satiremagasinet Charlie Hebdo til højlydt at retfærdiggøre massakren.

Og en tredje lagde endnu mindre skjul på sine sympatier. Han mødte jævnligt op med en kuffert fuld af islamistiske propagandabøger, som han forsøgte at sælge til elevernes forældre.

Men det mest skræmmende for Adeline var de små detaljer i hverdagen som lærer for børn i 10-11-årsalderen.

I frikvartererne måtte hun ustandselig skride ind, når ikkemuslimske elever blev kaldt for beskidte »pomfritbelgiere« eller beskidte jøder.

Elever, som spiste mad med svinekød, blev mobbet i kantinen.

Og da et stykke skinke en dag ved et uheld landede på nogle muslimske elevers madpakker, gik det helt amok.

»Børnene begyndte at skrige. Dagen efter klagede deres forældre. Og det endte med, at vi måtte opbevare madpakkerne forskellige steder, efter trosretning,« fortæller den belgiske lærer.

Samuel Patys skræmmeeksempel

Situationen på Adelines nu tidligere arbejdsplads i Bruxelles-området var – og er formentlig stadig – ekstrem

Men den er langt fra enestående, hævder journalisterne Laurence D'Hondt og Jean-Pierre Martin i »Allah n'a rien a faire dans ma classe« (Allah har intet at gøre i mine timer).

De to journalisters nyudkomne bog bygger på interview med en række lærere, der advarer om en støt stigende islamistisk indflydelse i Belgiens uddannelsessystem.

Stort set ingen af dem optræder under eget navn, og deres skoler er også anonymiseret.

Ikke kun af frygt for at lide samme skæbne som kolleger i nabolandet Frankrig: Samuel Paty og Dominique Bernard, der begge blev dræbt af islamistiske terrorister.

De er også bange for at blive stemplet som islamofobiske »hvide« eller – blandt kritiske lærere med muslimsk baggrund – som »forrædere«.

Skræmt af en hverdag, hvor de i forvejen bliver ringeagtet af elever og bagtalt af kolleger samt i enkelte tilfælde hængt ud på sociale medier.

En hverdag, som er ved at slide de fleste af dem op.

Præsentation aflyst efter trusler

At der er god grund til at være på vagt, fik D'Hondt og Martin selv at mærke, da de i sidste uge skulle præsentere deres bog i en forstad til Bruxelles.

Inden arrangementet blev ansatte i stormagasinet Fnac, hvor det skulle finde sted, antastet af en gruppe unge muslimer.Belgien og især landets hovedstad har de seneste 10-15 år været et af Europas vigtigste arnesteder for islamistisk terror.

Nogle af de mest opsigtsvækkende og blodige attentatet er blevet begået i landet.

Jihadisterne fra Islamisk Stat, der foranstaltede en decideret massakre i Paris 13. november 2015, voksede for de flestes vedkommende op i Bruxelles-forstaden Molenbeek.

Og det er næppe tilfældigt, at også den mindre voldelige, men måske vigtigere, kulturkrig mod vestlige værdier er særlig intens her.

»Ekstrem opførsel« er eksploderet

»Belgien er et islamistisk laboratorium i Europa,« siger den algerisk fødte politolog Djemila Benhabib til bogens forfattere og fortsætter:

Det var det første land til anerkende og understøtte islam økonomisk. Det første land, der valgte et slørklædt parlamentsmedlem, og som fostrede en kvindelig selvmordsterrorist.«

Nu gælder det, ifølge D'Hondt og Martin, uddannelsessystemet, som islamisterne de seneste år har satset massivt på at »kolonisere«.

En undersøgelse fra den flamsktalende del af Belgien viser, at myndighederne i 2023 modtog tre-fire daglige anmeldelser af ekstrem opførsel blandt elever.

Fire år forinden var der tale om tre-fire anmeldelser – om året.

I den fransktalende del står det angiveligt endnu værre til.

Men her vælger skolelederne som regel at glide af på konflikterne i stedet for at tage dem.

Det er ikke mindst den manglende opbakning fra rektorer og inspektører, der får nogle lærere til at give op.

»Integration er bedre end repression«

Alexandre endte med at kaste håndklædet i ringen, efter han oven på en voldelig episode endnu en gang følte sig ignoreret af sin chef.

I en historietime havde den unge lærer bedt eleverne diskutere analyse af religiøse tekster.

Debatten kom hurtigt til at handle om islam, og da en etnisk belgisk pige kom med en sarkastisk bemærkning om arabere, gik det pludselig amok.

En muslimsk dreng kastede en bog efter pigen, der kylede sin mobiltelefon den modsatte vej.

Kun med hjælp fra en kollega, som hidkaldt af larmen kom til undsætning, lykkedes det at forhindre drengen i at smadre en stol i hovedet på pigen.

De ville lige minde om, at det er forbudt – som i bogens titel – at bruge Allahs navn.

Og de slet skjulte trusler fik Fnac til aflyse præsentationen. 

For en sikkerheds skyld, for sporene skræmmer.

Begge elever blev straffet. Men drengen, der efter Alexandres vurdering havde opført sig livstruende, undgik at blive smidt helt ud af skolen.

»I stedet fik jeg af inspektøren at vide, at integration er bedre end repression,« fortæller han i bogen.

Kort efter sagde Alexandre sin stilling op, og han sværger, at han aldrig vil undervise i en belgisk skole igen.

Skolelov er »en trojansk hest for islamister«

Forholdet mellem religion og uddannelse er – ligesom på mange områder i det sammensatte land – konsekvensen af et følsomt kompromis.

I dette tilfælde blot ikke mellem fransk- og flamsktalende, men mellem kristne og verdsligt sindede belgiere.

Modsat Frankrig, hvor sekularisme er en bærende samfundsværdi, har ideen om et offentligt rum frit for religion i Belgien legal status som en trosretning.

En trosretning på linje med katolicisme, protestantisme samt, ikke mindst, islam.

Efter samme logik er uddannelsessystemet delt op mellem sekulære, offentlige skoler og religiøse friskoler.

»Men skolepagten har udviklet sig til en trojansk hest for islamiske parallelsamfund,« hævder juristen Jean-Claude Laes, der har skrevet en bog om Belgiens muslimske friskoler.

Friskolerne bliver nemlig brugt som afsæt til at vinde fodfæste i den sekulære del af systemet.

Lærerne i D'Hondts og Martins bog fortæller, hvordan deres skoler gradvist ansætter lærere med muslimsk baggrund, der til sidst udgør et flertal og dermed kan sætte dagsordenen.

Et paradoksalt lys i mørket

At skolerne samtidig har frihed til selv at opstille regler for eksempelvis religiøs påklædning, gør ifølge forfatterne kun ondt værre.

Hvis ikke kun muslimske elever og forældre, men også lærerne udfordrer et tørklædeforbud, er det lettere for skolelederne at opgive det.

Det samme gælder i andre potentielle konflikter.

Seksualundervisning, undervisning i teorier om universets og arternes oprindelse eller ligestilling mellem kvinder og mænd, eksempelvis.

Stridspunkter, hvor de fundamentalistiske muslimske kræfter i øvrigt har indgået en »uhellig« alliance med evangelistiske kirkesamfund.

Det er kampen mod den udvikling, der er ved at slide lærere som Adeline ned, og som allerede har fået andre – som Alexandre – til at sige op.

Paradoksalt nok er det ofte de nytilkomne migrantbørn – også fra muslimske lande som Syrien og Afghanistan – der giver nyt mod på lærergerningen.

»De har et positivt syn på skolen med fra deres hjemlande og respekterer lærerne,« siger Rosine, der underviser i fransk for begyndere, og fortsætter:

»Deres øjne lyser, når jeg lærer dem nye ord. De er taknemmelige, og det gør mig godt.«

https://www.berlingske.dk/internationalt/desperate-laerere-i-eus-hjerte-er-ved-at-give-op-skolerne-er-en

 

Våben, strippere og stofmisbrug: Bidens dømte søn belaster Harris

Hunter Biden, der er søn af USA's præsident, har en lang fortid som hovedperson i diverse skandaler, og for nylig blev han dømt i en sag om et ulovligt våben. Bliv klogere på Hunter Bidens vilde fortid her.

Hunter Biden skabte på ny overskrifter, da det kom frem, at han havde en affære med sin afdøde brors ekskone, Hallie Biden. Her er han i selskab med sin nuværende kone, Melissa Cohen, under revolver-retssagen. Foto: Anna Moneymaker

Ulovlige våben, narko, strippere, skattefusk og anklager om korruption.

Den amerikanske præsident, Joe Bidens, søn, Hunter Biden, slæber en lang række kontroversielle hændelser bag sig, og nu har endnu en skandale ramt præsident-familien.

I juni blev han dømt for at have købt et ulovligt håndvåben i 2018 og at have været i besiddelse af våbnet, som er en såkaldt Colt Cobra-kortløbsrevolver, mens han havde et heftigt stofmisbrug. 

Stor hovedpine
Og den skandaliserede søn belaster Kamala Harris' forsøg på at blive USA's næste præsident - også i denne uge, hvor Demokraterne holder konvent.

- Han har været en stor hovedpine for Joe Biden i mange, mange år, og han har været en enorm risiko for sin far i relation til hans politiske karriere, siger tidligere politisk rådgiver og USA-ekspert Mads Dalsgaard Madsen, der dog ikke mener, at revolver-dommen kommer til at have nogen betydning for den kommende valgkamp.

Med dommen risikerer 54-årige Hunter op til 25 års fængsel, men forud for domsafsigelsen har Joe Biden udtalt, at han ikke vil benåde sin søn, hvis dommen ender med fængselsstraf.

I sommeren 2023 kom det frem, at præsidentsønnen havde et hidtil ukendt barn med den tidligere stripper Lunden Roberts. Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix

Massivt stofmisbrug
Det kom som et stort chok for Biden-familien, da Joe Bidens ældste søn, Beau Biden, der var soldat i Irak og sidenhen statsadvokat, døde af kræft i 2015.

Hunter, som var tæt knyttet til sin storebror, der ofte omtales som farens 'yndling', beskriver smerten over at miste Beau i sin bog 'Smukke ting' fra 2021. 

Her fortæller han blandt andet, hvordan stofmisbruget blev værre efter Beaus død, imens han brugte årevis på skumle hotelværelser på de amerikanske landeveje med andre misbrugere.

En stripper med navnet 'Kennedy' beskriver blandt andet over for New York Post, hvordan Hunter var besat af at opnå anerkendelse hos sin far.

Hunter Biden med sin far, den nuværende præsident Joe Biden. Foto: Ritzau Scanpix/Manuel Balce Ceneta

Stærk kontrast
'Han ville være perfekt, men sammenlignet med sin bror Beau ville han aldrig være perfekt.'

- Han står jo i stærk kontrast og modsætning til sin storebror, der var i 'fast-track' inden for politik og Det Demokratiske Parti, og så dør han pludseligt. Det er jo nærmest ligesom en film, og Hunter Biden er det sorte får, mener Mads Dalsgaard Madsen.

Beau Biden med sin daværende hustru, Hallie Biden, og deres to børn i 2006. Beau Biden døde af hjernekræft i 2015, hvorefter Hallie indledte et forhold til Beaus bror, Hunter Biden. Foto: Pat Crowe II/Ritzau Scanpix

Misbruget var dog startet mange år tidligere, og det betød blandt andet, at hans militærkarriere blev kort, da han blev testet positiv for kokain og derfor smidt ud af militæret.

'Jeg var i mørket. Jeg var i tunnellen, og den ender aldrig,' har han tidligere udtalt om sit alkohol- og stofmisbrug til The New Yorker.

Det var også i perioden efter tabet af broren, at han indledte et forhold til sin afdøde brors kone, Hallie Biden.

Hallie Biden har udtalt, at hun fortryder den del af sit liv sammen med Hunter Biden, hvor hun også beskylder ham for at have introduceret hende til at ryge crack-kokain. Foto: Kevin Dietsch

Prostitutionsring og falske checks
I 2023 afslørede dokumenter fra det amerikanske finansministerium flere af Hunters lyssky bekendtskaber.

En efterforsker fandt frem til 25 personer med tilknytning til prostitutionsringen, der var omdrejningspunkt for mistænkelige transaktioner for millioner. 

Ifølge Toronto Sun viser dokumenterne, at Hunter var forbundet til en østeuropæisk prostitutionsring.

Og for at undgå at blive opdaget udskrev han falske checks til at betale de prostituerede.

Hemmeligt barn
Hunter Biden fik tre børn med sin ekskone, Kathleen Buhle, og sidenhen en søn, der er opkaldt efter Hunters afdøde bror, med sin nuværende kone, Melissa Cohen.

Men i sommeren 2023 kom det frem, at præsidentsønnen altså også havde et femte barn med den tidligere stripper Lunden Roberts.

Hunter havde tilsyneladende indledt en affære med Roberts efter et møde på en stripklub i Washington D.C.

Han benægtede dog kendskab til sagen, indtil en faderskabstest viste, at han rent faktisk var far til barnet, hvorefter farfar Joe Biden endnu en gang måtte slukke en ildebrand for sin søn.

- Vores søn, Hunter, og Navys mor, Lunden, arbejder sammen for at fremme et forhold, der er i deres datters bedste interesse og bevare hendes privatliv så meget som muligt fremover, sagde han i den forbindelse.

Det skete desuden sideløbende med, at Hunter havde et forhold til sin afdøde brors enke.

Hvem er Hunter Biden?

Robert Hunter Biden blev født 4. februar 1970 i Wilmington uden for Philadelphia i USA og er 54 år gammel.

Han er søn af den amerikanske præsident, Joe Biden.

Hunter Biden er gift med Melissa Cohen, som han har sønnen Beau Jr. med. Desuden har tre døtre med sin tidligere kone, Kathleen Buhle - og et fjerde barn med den tidligere stripper Lunden Roberts.

Han er uddannet advokat og har arbejdet som konsulent for olie- og gasselskabet Bursima Gas i Ukraine. Hunter Biden blev også indsat i bestyrelsen. Hvilket kastede anklager om korruption af sig.

Hunter Biden har længe kæmpet med en afhængighed af narkotika og alkohol.

Trumps beskyldninger
Den tidligere præsident Donald Trump, der er bejler til præsidentembedet ved valget i efteråret 2024, har flere gange også været med til at sætte Hunter i rampelyset.

Blandt andet mente Trump, at der foregik korruption i forbindelse med Hunter Bidens forretninger i Kina og især Ukraine, hvor han blandt andet har siddet i bestyrelser.

Det er dog ikke dokumenterede anklager, og sagen endte da også med at rampelyset blev rettet tilbage mod Trump, da Nancy Pelosi åbnede en sag mod den nu tidligere amerikanske præsident.

Donald Trump blev kendt skyldig i tys-tys-sagen ved retten i New York, og han er dermed den første ekspræsident, der er dømt i en straffesag. Foto: Charly Chiballeau

Senest blev Donald Trump den første amerikanske ekspræsident, der er dømt i en straffesag, da han blev kendt skyldig i den såkaldte tys-tys-sag, som omhandler betalinger til pornostjernen Stormy Daniels forud for præsidentvalget i 2016.

- Republikanerne går jo ind for retten til at bære våben, og hvis de nu går ind og 'fejrer' dommen mod Hunter, så anerkender de jo også retssystemet, så derfor har der været overvejende stille oven på Hunters dom, siger USA-ekspert Mads Dalsgaard Madsen.

- Det hele kommer an på, hvilken strafudmåling Hunter får sammenlignet med Trump. Hvis det bliver en mild dom, så skal vi nok se republikanerne komme ud af busken og vil bruge det som et bevis på, at Joe Biden vil fængsle sine politiske fjender, imens han benåder sin søn.

Skattefusk
Selvom Hunters liv har været præget af stofmisbrug, har han fortsat et liv på første klasse med en ekstravagant livsstil.

Og i december 2023 blev han så anklaget for omfattende skattefusk.

Hunter er tiltalt for at have undladt at betale 1,4 millioner dollars i skat i løbet af flere år ifølge det amerikanske justitsministerium.

I denne sag, der endnu ikke er afgjort, kan han risikere op til 17 års fængsel.

Kilde;
https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/vaaben-strippere-og-stofmisbrug-bidens-doemte-soen-belaster-harris/10264719