Asger Aamund:
HVAD NU SYRIEN ?

Members of Bashar Assad's army, or a pro-government militia, line up to register with Syrian rebels as part of an "identification and reconciliation process" in Damascus, Syria, Saturday, Dec. 21, 2024. (AP Photo/Leo Correa)

Verdenspressen er havnet i babylonisk forvirring over lynrevolutionen i Syrien.

Ingen havde set den komme, og alle optioner bliver luftet i spalter og på tv-skærme af kommentatorer og eksperter, der har travlt med at forklare, hvorfor de umuligt havde kunnet se, hvad der var under opsejling.

Nogle jubler over den forventede frihed i troen på fredelig sameksistens mellem Syriens mange folkeslag og kulturer. Andre ser for sig et Mellemøstens Afghanistan, hvor de nye magthavere vil etablere en ortodoks islamisk stat med sharia som grundlov. Og så er der dem, der indvarsler en ny storhedstid for den originale udgave af Islamisk Stat, der stadig kontrollerer betydelige områder af Syrien.

Endelig er der medier, der hepper på Tyrkiet, som den nye stærke mand i magtspillet om Syriens fremtid

I stedet for spekulationer og gætteværk giver det mere mening at se på hvem, der ikke bliver en del af det nye Syrien. Rusland har af de nye magthavere, Hayat Tahrir al-Sham (HTS) fået 60 dage til at pakke deres sydfrugter og forsvinde. 

Den russiske flådebase er allerede tømt for fartøjer, som er på vej hjemover, og en luftbro af Antonov transportfly er ligeledes i daglig rutefart mod nord lastet med militært isenkram og personel. Putin vil utvivlsomt forsøge at genskabe forbindelse til HTS, som dog næppe har glemt, at Rusland kompromisløst støttede præsident Assads rædselsregime gennem hele den syriske borgerkrig.

Den helt store taber er dog Iran, som af HTS-lederen Ahmad al-Sharaa er blevet udråbt som det nye Syrens største fjende. I sin hellige krig mod Israel og Sunni-islam er det siden 1979 lykkedes Iran at etablere en militær og ideologisk jernring om Israel bestående af Libanon, Syrien, Irak og Yemen.

Denne ondskabens akse er nu brudt sammen efter revolutionen i Syrien og vil ikke blive genetableret. De nye magthavere tilhører det forhadte sunni-islam. De iranske stødtropper Hamas og især Hizbollah ligger i ruiner og vil næppe rejse sig igen. Når Trump om få uger atter sidder i Det Hvide Hus, vil Iran blive udsat for dræbende sanktioner, der vil lamme præstestyrets i forvejen elendige økonomi. Irans ungdom hader deres liv som trælle i mullahernes korandiktatur og pønser dag og nat på oprør og revolution. Irans syriske eventyr er slut.

Det er ikke nogen tilfældighed, at HTS ikke som sædvanligt i islam fejrer sejren i blod, hævntørst og ødelæggelse. De nye magthavere er klassiske islam-terrorister, der med deres oprindelige rødder i Al Qaeda og Islamisk Stat torterer og dræber de vantro og offentligt har jublet over angrebet på World Trade Center i 2001 og enhver islamisk terrorhandling lige siden.

Men i Damaskus har plyndringerne og ødelæggelserne været begrænsede efter magtovertagelsen, ligesom den nye topchef Ahmad al-Sharaa har varslet et nyt Syrien, hvor alle etniske, kulturelle og religiøse grupper kommer til at leve i fredelig sameksistens.  Det løfte ligger ham bestemt ikke i blodet, men må komme fra en kilde, som han er nødt til at lytte til, hvis han vil stabilisere sin magt på længere sigt. Og den kilde hedder Saudi-Arabien.

Syriens nye leder og hele HTS-bevægelse er sunni-muslimer lige som saudi-araberne, hvilket i Mellemøsten er hele den ideologiske forudsætning for gensidig accept, tillid og samarbejde. Saudiske diplomater og agenter har utvivlsomt længe ladet Ahmad al-Shaam forstå, at hvis der er noget, Saudi-Arabien og de sunni-muslimske Golf Stater ikke har brug for er det et Taliban-lignende kalifat som leder af Syrien.

Hele den sunni-muslimske ufatteligt rige, men også ultra- ortodokse verden er i gang med en ideologisk og humanitær omstilling, der skal gøre den stueren i et vestligt demokratisk retsstatsperspektiv. Saudi-Arabien har erkendt, at når vi går ind i næste århundrede, er der ingen, der gider købe deres olie eller gas, fordi thorium og andre nukleare, miljøvenlige energikilder dominerer den globale energiforsyning. Oliestaterne må i tide omstille deres økonomi og samfund fra olie og gas til andre velstandskilder, der bygger på ny viden og teknologi, som de nødvendigvis må hente udefra. 

Denne omstilling har så småt været i gang længe. Det er derfor, at vi fik Abraham Aftalen mellem Israel og Golf staterne. Der var også kommet en diplomatisk og teknologisk aftale mellem Saudi-Arabien og Israel, der et af verdens mest avancerede højteknologiske samfund, hvis ikke krigen med Hizbollah og Hamas var blusset op. Der jo en grund til, at Saudi-Arabien pludselig kaprer VM i fodbold, den internationale golfsport og store tennisturneringer. Sauderne vil tvinge deres samfund til mere åbenhed og tolerance som forudsætning for at blive accepteret som en del af det progressive verdenssamfund.

Man kan ikke åbne sig som førende turistland eller værtsnation for VM i fodbold, hvis man stadig offentligt hugger hoveder og arme af mennesker, dræber sine modstandere uden rettergang eller diskriminerer kvinder og minoriteter. Og hvis saudierne ikke åbner for fadølshanerne i 2034, bliver der ikke noget VM i fodbold.

Det nye Syrien bliver nødt til at tilpasse sig denne stille revolution, der er i frembrud i den sunni-muslimske verden. 80 procent af den syriske infrastruktur er ødelagt efter de mange års terror og borgerkrig. De gigantiske pengetanke i de arabiske oliestater er nøglen til en genopbygning af landet.

Pengene står klar sammen med vestlig teknologi og investeringer, hvis HTS kan holde sig på måtten og skrotte alle planer om et Syrien som kalifat. Det nye styre har ikke andre investeringsvillige og rige venner end Saudi-Arabien, Golf-staterne, Trump og Israel, men det er også tilstrækkeligt til genopbygningen af en nation.

Vi skal dog ikke forvente demokrati i det nye Syrien, men en islamisk formynderstat. Syrien vil formodentlig bevæge sig politisk parallelt med den ideologiske progression i Saudi-Arabien og Golf-staterne. Det er bedre end alternativet.

Og det er godt nok.

https://www.document.dk/2024/12/21/hvad-nu-syrien/

 

Hvor er Europa i begyndelsen af 2025?

Ikke et godt sted, hvis vi vil lytte til den redaktionelle redaktør Anne Sofie Allarp. For det år, der er gået, har europæerne givet en nøgtern indsigt i, hvor vi står lige nu, hvor den gamle verden ændrer sig.

Nu er ikke alt-sort, for eksempel øges den forventede globale forventede levealder og begge køn. Det globale forventede levealder lukker også, hvor Asien især hurtigt indhenter Europa og Nordamerika, rapporterer World Economic Forum. Afrika er den eneste region, der forventes at være bag resten af verden i forventet levealder inden 2050.

Men meget er ændret i Europa og på forskellige niveauer.

Ingen garant

Chefredaktør for BerlingskeAnne Sofie Allarp påpeger blandt andet, at «der ikke længere er noget sikkert med det politiske etablissement ». Allarp mener, at der er «revolution i luften » og henviser til EU-valget, det franske valg og det amerikanske valg.

Havde Allarp boet i Norge, kunne hun måske også have nævnt alt kaoset omkring premierministerbutikken, Ap og LO, sidstnævnte har NRK's politiske kommentator Tone Sofie Aglen kommenteret mousserende (som sædvanligt). Derudover skynder Fremskrittspartiet sig fremad i valgmålingerne og er landets største parti.

Og så kommer krisen i Tyskland, som er Europas største økonomi.

Fælles for disse «begivenheder » er den skarpe politiske højrefløj, men at kalde det en revolution er måske at tage lidt hårdt ind. For dette skift i højre side i politik har banket i lang tid, ikke mindst fordi politikken fra centrum-venstre ikke leverer godt nok.

Dette gælder især for økonomi og indvandring. Og så begynder det typiske personlige fokus, som sjældent bærer noget frugtbart med det.

Men Allarp har helt ret i, at det politiske centrum ikke længere ses som en garant for stabilitet og fremskridt for den generelle befolkning. For selv om de i årevis har fortalt os, at økonomien går godt, og at alt snart bliver bedre, bliver vi stadig skubbet af dyretid. En undersøgelse offentliggjort i oktober afslørede det en ud af 10 europæere det forløbne år måtte skære ned på mad og dagligdagsvarer for at betale for hjemmet.

I Norge bliver staten rigere, men almindelige mennesker bemærker lidt af det. Især ikke med elpriser på omkring 13 kroner pr. KWh. Tværtimod ser det ud til kun at give Ap / Sp-regeringen og budgetkammeraten SV mere at bidrage til deres kampe, der ikke tjener de fleste.

Mærkelige prioriteringer stilles heller ikke spørgsmålstegn ved, såsom at flyve i seks alvorligt syge børn fra Gaza til Norge plus 14 slægtninge. Det lyder måske ikke meget, men omkostningerne ved en sådan handling bliver enorme.

Det er som Right Simen Sandelien kommenterer FB erfaringerne viser, at 20 flygtninge i gennemsnit koster den norske stat mere end 420 millioner kroner i løbet af en livscyklus her i Norge.

Men disse 20 er ikke gennemsnitlige. Hvert af disse meget afhængige børn kan hurtigt koste staten over 100 millioner kroner gennem en livscyklus.

Dagskontinuerlig pleje eller konstant indlæggelse på norske hospitaler med opmærksomhed fra rognidede specialister får hurtigt prismærket til at eksplodere. Hvor stort det beregnede prismærke for dette vil være, ved vi ikke. Ingen journalister gider at stille spørgsmålet.

I alt er det ikke usandsynligt, at den skattemæssige svækkelse af kun at acceptere disse 6 børn kan være mere end en milliard norske kroner. En milliard. For seks børn.

Denne prioritering er på bekostning af noget, og det bør vi ikke glemme.

Vågne

Så har vi indtræden af wokens og identitetspolitik på den politiske scene, som har været alt andet end en velkommen tilføjelse. Dette gjorde sin virkelige indrejse med bevægelsen Black Lives Matters og LGBTQ +++ (er faldet helt væk), som ikke kun har givet os et hav af nye ord, hvor vi er nødt til at træde meget omhyggeligt, men det er også blevet et hav af køn.

At hævde, at der kun er to køn, kan medføre risici. Ikke mindst har vi den galskab, som selvidentificerede mænd som en slags ikke-mand kræver at bruge kvinders skabe eller zone i kvindefængsel, men det kræves også, at kvinder reducerer til for eksempel mennesker, der menstruerer, mennesker med en livmoder og fødselsforældre.

Vi er bare nødt til at innovere, som vi har diskuteret tidligere, at kvinder deltager i – ikke ofre for – en reaktion mod den vækkede ideologi. I øvrigt påpeget kvindernes perspektiv da Donald Trump vandt Hillary Clinton i 2016, var «alle » sikre på, at Hillary ikke mindst ville sikre sejren med kvindernes stemmer.

Her hjemme så vi for nylig en manifestation af identitetspolitik. En skole arrangerede en «skifte køn » -dag for studerende i 1. til 7. klasse, blandt andet omtalt af Nettavisen.

En far siger, at han «som far kender jeg følelsen af, at jeg skulle skåne mine børn til dette fra i dag. Jeg får en stærk følelse af, at budskabet for denne dag fremmer et emne med en politisk ideologi, og et budskab, der presses på børnene, noget jeg og flere forældre mener ikke hører hjemme i skolen. Især ikke på børnetrinnet ».

Hvad siger den fungerende rektor?

Ja, dette valg af ordet «ændre køn » var ikke heldigt. Det skulle have været ændret til «kom som noget andet end du er-dag ». Hvorfor skulle børn være noget andet end hvad de er?

Skolen ser ud til at have en tro på, at hvis du er noget andet end hvad du er, så lærer du mere om lighed og lighed. Havde nogen af børnene malet sig sort i ansigtet, ville de næppe have været mødt med andet end fordømmelse.

Det er sandsynligvis snarere, som Anne Sofie Allarp påpeger, vi bevæger os væk fra tidligere sociale ambitioner om at dømme folk efter deres karakter som mennesker og ikke deres emballage. Vi bør komme ud af denne tåge så hurtigt som muligt, før vi ødelægger nye generationer.

Krig

Den tid, vi er i, er ikke meget betryggende. Krigen i Ukraine, krigen i Mellemøsten, en akse i Rusland, Nordkorea, Iran og Kina og samarbejdet i BRICS. Jeg kommenterede dette sidste år under titlen Mister Vesten sit fod? 

men tingene blev bare værre.

Ikke mindst handler det om den tredje verdenskrig, der synes godt i gang i form af en detaljeret hybridkrig mod vestlige interesser, drøftet af Nato.

Ingredienserne i en sådan krig, skriver Allarp, er mord, sabotage, angreb på infrastruktur, cyberangreb, indblanding i valghandlinger, massiv indflydelsesoperation via desinformation og manipulation, og ofte udført af civile aktører, så stater kan hævde, at de er ikke involveret.

Desuden har krigen i Mellemøsten fortalt os meget om politiske kulturelle forskelle, kun vi er villige til at se den. Den tilknyttede informationskrig med enorme mængder desinformation, mobilisering og terrorfinansiering – og et foruroligende skift i værdi, hvor grupper i Europa er villige til at acceptere vold som en politisk metode.

Da Jyllands-Posten et år efter Hamas-terroren i Israel forberedte en måling, troede nogle danskere det angrebet var berettiget disse var især blandt muslimer.

Selve problemet med indvandrerkonflikter sætter os konstant på nye test.

Efter Assad-regimets fald i Syrien kan vi igen stå i en sådan situation, der diskuteres her i Et tankeeksperiment om syrere i Norge giver skræmmende fremtidsudsigter.

Selvopbevaring

Allarp mener, at «står over for geopolitiske udfordringer af dette kaliber, udfordres af Vesten på grund af manglende strategisk koordinering.

Manglen på vitalitet i vores demokratier er åbenlyst ikke kun på disse kanter, den udnyttes aktivt af konkurrenter og fjender. »

At Europa opfattes som svagt og tilladt, har vi drøftet i en række tilfælde, og det er forståeligt, da vi næppe har evnen til at stå op for os selv. Og vi aftager konstant i den globale race.

Da den tidligere italienske premierminister og leder af den europæiske centralbank Mario Draghi kom med rapporten «Fremtiden for europæisk konkurrenceevne – En konkurrenceevne strategi for Europa », bestilt af Europa-Kommissionen, var konklusionen klar: Europa taber i den globale konkurrence.

Her er det værd at bemærke, at Draghi under overdragelsen af rapporten erklærede, at «for første gang siden den kolde krig skulle vi frygte for vores evne til selvvedligeholdelse ». Det handler ikke mindst om den annoncerede produktivitetskrise.

Når jeg fortolker det, kan meget af Vesteuropas problemer udover den demografiske ændring med høj uholdbar indvandring, en aldrende befolkning og lav fertilitet forklares med analyse af Tyskland Wolfgang Munchau.

Det handler blandt andet om regulatoren, som Munchau mener er et «selvmord for Europa », såvel som «fanget i fortiden », men også om konsensusukultur. Det er skabt af eliter, der er tæt sammenflettet på tværs af politik, erhvervsliv og medier, og som kun bliver værre med koalitionsregeringer.

Der er ingen brug med stadig mere lovgivning til at få tingene til at fungere eller for at forhindre fejl eller svig.

Vi bør hellere være mere interesseret i konsekvenserne af love og regler og fokusere på forenklinger. Især hvis vi faktisk har selvopbevaring som det centrale mål.

Nu har vi, hvad Allarp kalder en «illusion af kontrol », mens vi svækkes i en ny verdensorden.

https://www.rights.no/2024/12/hvor-star-europa-ved-inngangen-til-2025/

 JULEN ER HJERTERNES TID. MEN IKKE I ISLAM.

(Asger Aamund)

Musikeren og sangskriveren Isam Bachiri er en af islams førende påvirkningsagenter i Danmark. I årevis har han utrætteligt missioneret for kærlighedens og fredens religion, som han mener slet ikke har opnået sin velfortjente status og position i det danske samfund. Flere muslimer og mere islam i Danmark vil kun være en berigelse, mener Isam B.

Senest har missionæren fyldt avisspalterne med et angreb på en tidligere trosfælle Yaqoub Ali, en militant muslim og kriminel, som nu har forladt islam og holder foredrag om farerne og truslerne fra den islamiske ideologi. Isam B. bruger megen spalteplads på at håne Ali for hans ’vulgære tatoveringer, svært forståelige accent og kriminelle fortid’ og viser ingen tilgivelse eller forståelse for den omvendte synder, der nu læser til pædagog og er blevet en lovlydig borger.

Nu er tilgivelse og barmhjertighed ikke begreber, der figurerer på den islamiske dagsorden, og Isam B. røber, at han som muslim ikke kender til Jesu ord (Lukas kap. 15, vers 7):

” Der bliver mere glæde i himlen over én synder, som omvender sig end over 99 retfærdige, der ikke trænger til omvendelse”.

I sin seneste svada mod Yaqoub Ali fremhæver Isam B., at ”

Islam i Danmark ikke er et angreb på danskheden, men en berigelse af den”. Her skal man forstå, at islam ikke er en tro, men en ideologi der omfatter en tro, en personkult, en politisk doktrin og et komplet samfundssystem nedfældet i den islamiske ’bibel’, der består af tre hellige bøger: koranen, hadith (levereglerne) og sira (Muhammeds biografi).

Alle tre skrifter betragtes som Allahs ord eller Allahs vilje og er hellige, ukrænkelige, evindelige og kræver ubetinget lydighed og underkastelse af enhver muslim.

Den berigelse, som Isam B. kræver udbredt i Danmark har gennem de sidste 1400 år sat sit markante præg på islams udbredelse. Ifølge organisationen Open Doors er 350 millioner kristne forfulgt og ydmyget i de islamiske kultursamfund over alt i verden.

Hvor islam hersker, er jøder fordrevet, flygtet eller myrdet. Alle islamiske stater er i dag ’judenrein’. Under det islamiske regime i Andalusien fra år 711 til 1492 blev der indført et adfærdskodeks for jøder: jødiske huse skulle være lavere end islamiske bygninger.

Jøder må ikke ride på heste, men kun på æsler.

Jøder skal vise underkastelse og ydmyghed over for muslimer. Jøder må ikke bære vidnesbyrd mod en muslim eller have kønslig omgang med en muslim. Jøder skal bære et gult bånd eller en særlig klædedragt, der identificerer dem som jøder og som undermennesker.

Islams berigelse af hindustaterne i de områder, der nu er Pakistan og Bangladesh medførte et folkemord på hinduerne og en total islamisering. Igennem den islamiske historie myrdede arabiske slavejægere 120 millioner afrikanere for et hente 20 millioner slaver til de islamiske kultursamfund ifølge historikeren Thomas Sowells værk, Race and Culture.

Hvordan vil Isam B.’s ideologi så berige det danske samfund?

Det får vi klar besked om i koranen, som regeringen nu har fredet mod ’utilbørlig behandling’.

Først ryger vores kristne jul: Profeten Muhammed: ” Kirkeklokken er Satans musikinstrument” (hadith sahih muslim 3#279). Islam giver heller ikke meget håb om fredelig sameksistens. Koranen: ” Tag ikke de vantro til venner! Ønsker I at give Allah en åbenlys grund til at straffe jer?

De vantro vil blive forbandet, og hvor de end findes, vil de blive pågrebet og myrdet” Koranen 66:9: ” Profet! Før krig mod de vantro og hyklerne, og vær streng mod dem. Helvede skal være deres hjem og det onde deres skæbne. Muhammed i hadith muslim 001,0031: ”

Jeg er blevet beordret til at føre krig mod hele menneskeheden, indtil alle accepterer, at der er ingen anden gud end Allah!”

Under disse betingelser bliver der ikke meget grin ved at være vantro dansker, når Isam B’s berigelse er ført til ende i vores gamle fædreland. Islam betyder underkastelse, og som imam Abdul Wahid Petersen udtrykker det. ”

Som muslim køber du hele pakken”.

Man kan som muslim ikke botanisere i islam. Der er ikke noget, der hedder kystbanemuslim eller salonmuslim. Islams tre ’testamenter’ er Allahs ord og Allahs vilje, som trumfer alt andet, også den danske grundlov og alt andet, der knytter os til den demokratiske retsstat.

Der er intet over, intet ved siden af sharia. I Allahs tekster om leveregler for muslimer (hadith) handler 98 procent af alle jihad-teksterne om at dræbe vantro. 68 procent af koranens tekster handler om had og hævn mod de vantro.

Isam B, der som bekendt tidligere har nægtet at gå på scenen med en kvindelig solist, hvis skulder og arme ikke var behørigt dækket, som islam foreskriver, får også travlt med at berige danske kvinder med kærlighedens og fredens budskaber. Koranen 4:34: Allah har skabt mænd over kvinder. Hadith Abu Dawud: Muhammed: ”

En mand skal ikke stilles til regnskab for at slå sin kone. En kvindes vidneudsagn er det halve af en mands, fordi kvindens sind er mangelfuldt. De fleste i helvede vil være kvinder” (Bukhari 7, 62, 132)

Isam B. kommenterer i Berlingske:

” Hvis politikere og medier tog sig tid til at forstå os, ville de opdage, at vi deler de samme håb og drømme som alle andre: et fredeligt liv med plads til forskellighed. Vi ønsker at bidrage til fællesskabet uden at sælge ud af vores egne værdier.”

Og det er så de værdier, der definerer islam, som ideologien praktiseres i alle muslimske samfund. Som hidtil vil politikere og medier gå i spidsen for at beskytte slam mod ’utilbørlig behandling’ og tilpasse os Isam B.’s berigelse af det danske samfund. Og så må vi hellere skynde os med at fejre jul, mens vi endnu har den.

8. december 2024

http://aamund.dk

 

Minky:
UANSVARLIG ØKONOMISK POLITIK.

Foreslår fælles lån i EU: Du kan komme til at betale mere i skat.

Statsministeren siger søndag til Ritzau, at regeringen er »i gang med« at »se på fælles gæld med nye øjne og nye briller«. Hun ønsker både at styrke europæisk forsvar og konkurrenceevne. Foto: Henrik Mont/TT/Ritzau Scanpix.

Du kan ende med at betale mere i skat, hvis Mette Frederiksens (S) nye idé bliver til virkelighed.

Det siger økonom Lars Christensen, efter statsministeren har åbnet for at optage fælles gæld i Europa.

»Hvis vi skal have fælles gældsudstedelse, skal vi have højere renter. Det betyder helt konkret, at de danske offentlige udgifter bliver større,« siger økonomen.

»Og det betyder i princippet, at de danske skatter bliver højere. Og det betyder konkret, at når de danske boligejere skal ud og låne penge, bliver det også dyrere.«

Statsministeren siger søndag til Ritzau, at regeringen er i gang med at »se på fælles gæld med nye øjne og nye briller«. Hun ønsker både at styrke europæisk forsvar og konkurrenceevne.

Men økonomen Lars Christensen er ikke imponeret over ideen om fælles gæld.

Det vil betyde, at EUs lande vil få et mere ens renteniveau, forklarer han.

»Og det vil sige, at de lande, som er mest uansvarlige, i gåseøjne kommer til at nasse på dem, der er mest ansvarlige.«

Danmark er i hans optik blandt de mest ansvarlige.

»Nu har vi i 40 år i Danmark konsolideret de offentlige finanser og nedbragt den offentlige gæld. Derfor har Danmark et meget lavt renteniveau. Det har de ikke gjort i Tyskland, det har de ikke gjort i Spanien, det har de ikke gjort i Frankrig,« siger Lars Christensen.

Han mener, at fælles gæld vil give de andre lande frit spil til at fortsætte samme kurs som hidtil – frem for at følge Danmarks eksempel.

»Der er intet, der forhindrer andre europæiske lande i at gøre det samme (som Danmark, red.).«

Konsekvensen af fælles gæld vil ifølge Lars Christensen altså være til at tage at føle på i Danmark:

»Ja, mere skat, eller at de offentlige udgifter, vi har, i højere grad skal bruges til gældsfinansiering end til det danske forsvar eller danske hospitaler.«

Kommentar:

Det er tankevækkende at dette afskyelige fruentimmer fortsætter med at ødelægge Danmark. Ikke alene vil hun flå os i skat, det sker på det samme tidspunkt hvor hun bevilger sig selv og hendes inkompetente ministre lønstigninger i stor stil.

At optage gæld på vegne af hele EU og dermed give de andre lande frit spil til at fortsætte samme kurs som hidtil – frem for at følge Danmarks eksempel. Det er simpelthen så himmelråbende idiotisk at man burde give hende en dumme orden for forslaget.

Konsekvensen af fælles gæld vil være til at tage at føle på i Danmark:

»Ja, mere skat, eller at de offentlige udgifter, vi har, i højere grad skal bruges til gældsfinansiering end til det danske forsvar eller danske hospitaler.«

https://www.bt.dk/samfund/mette-f-foreslaar-faelles-laan-i-eu-du-kan-komme-til-at-betale-mere-i-skat