ISLAMS HUS ER FORFALDENT, HVOR
DET END STÅR..
Islam har i mere end 40 år befundet sig i en dyb indre
krise, som bunder i, at alting begynder og slutter med Koranen.
Jeg er så gammel, at jeg kan huske
palæstinenserloven. Den kom til verden ved, at repræsentanter for 321 statsløse
palæstinensere besatte Enghave Kirke og med tilladelse fra sognepræst Lisbeth
Søe flyttede ind i Blågårds Kirke i København i 1991 efter at have fået deres ansøgning
om asyl i Danmark afvist.
Jeg stod selv for
at skulle flytte til byen og betragtede med vantro, hvordan kunstnere,
venstrefløj og hele 600 præster – dvs. lige knap to præster pr. migrant – gik i
brechen for, at de skulle tilbydes ophold og statsborgerskab.
På
kirketrappen tændte
danske kulturpersonligheder lys for besætterne, heriblandt tidligere
statsminister Anker Jørgensen, forfatteren Anders Bodelsen og den katolske
biskop Hans Martensen, ligesom Savage Rose og Kim Larsen sang for, mens
Socialistisk Folkeparti svingede taktstokken i Folketinget.
Det strømmede ind med lutter god vilje fra unge bz’ere og gamle
flygtningevenner, og en aktivist, der til daglig underviste på Roskilde
Universitetscenter, blev i Politiken citeret for, at »kirkeasylet er et tegn
på, at den danske folkekirke begynder at markere sig holdningsmæssigt til
samfundets problemer«.
Virakken var ikke
til at stå for. Snart fremsatte Marianne Jelved og Elisabeth Arnold, begge fra
Radikale Venstre, et lovforslag om en særlov for palæstinenserne, og den blev
vedtaget med Socialdemokratiets, SF’s og De Radikales stemmer uden om Poul
Schlüters vaklende regering.
Små 30 år senere
har Udlændinge- og Integrationsministeriet så opgjort, hvordan det gik for
palæstinenserne. Det korte svar er strålende, hvis man med strålende hentyder
til kriminelle aktiviteter og finansielle færdigheder.
Ud
af de 270 palæstinensere, som stadig bor i Danmark, har 204 fået en straffedom,
mens 176 af dem er på offentlig forsørgelse, langt de fleste på førtidspension.
Mens egohumanisterne i København fik deres vilje og pudsede deres glorie over
for hinanden, endte Danmark med at betale prisen.
Historien
er typisk dansk i al sin himmelråbende naivitet. Men den er samtidig meget
europæisk. Som den hollandske sociolog Ruud Koopmans fremhæver i sin
faktamættede bog Islams
forfaldne hus, der netop er udkommet på Forlaget Pressto, afspejler
problemerne med at integrere muslimer i de vesteuropæiske lande den islamiske
krise i miniformat.
Tag f.eks. et
centralt anliggende som uddannelse. I islamiske lande ligger antallet af
skoler, uddannelsesår og procentandel med en afsluttet skoleuddannelse
konsekvent under ikke-islamiske lande, uanset om landene er fattige, mindre
fattige eller rige som Golfstater.
Generelt
gælder det, at jo større andelen af muslimer er i et land eller en region, jo
lavere er muslimernes uddannelsesniveau. Det skyldes, at islam befinder sig i
en dyb indre krise, som bunder i, at alting begynder og slutter med Koranen, der
via migration af mennesker og moskéer eksporteres til resten af verden med en
hastighed og alvor, vi ikke har oplevet før.
Det
går stærkest i
liberale lande som Sverige, Tyskland, Storbritannien, Belgien og Nederlandene,
hvor islams indflydelse er hastigt voksende, og sociologen lægger en mængde
statistisk materiale frem for alle, der vil vide mere eller orker at høre mere.
Bogens allerførste sætning anbefaler »enhver, der ikke kan skelne mellem kritik
af en religion og racisme, at lægge bogen fra sig«.
Dette vil formentlig udelukke store dele af venstrefløjen,
folkekirken og tusindvis af pæne, faktaresistente folk på pæne adresser fra at
læse bogen.
Bedst som EU barsler med
endnu en migrationspagt, der vil lokke endnu flere migranter hertil, og bedst
som højtstående embedsmænd i Bruxelles modstræbende konfirmerer, at de
EU-medlemsstater, der ikke makker ret over for kommissionen, vil blive mødt af
»korrektionsmekanismer« og en »fast fordelingsnøgle«, minder Ruud Koopmans os
om, at den for tiden fremherskende tolkning af islam er en trussel mod ikke
alene de vesterlandske samfund, men også de muslimske.
Islam, sådan som
vi er kommet til at kende islam siden den islamiske revolution i Iran i 1979,
skaber ufrihed, økonomisk stagnation, uvidenhed og vold, hvor end den bosætter
sig. Derfor gælder det naturligvis om at begrænse dens bosættelse, om ikke
andet i vores del af verden.
Denne
realisme har stadig svære kår i EU, hvorfor EU da også har udviklet sig fra at
stå på de europæiske landes side til at tage migranternes parti. Det skyldes
ikke dumhed. Det skyldes egohumanistiske idealer og for meget champagne. Lidt
ligesom med palæstinenserloven.
Bare
i stor skala.
Kommentar:
EU står rigtignok på muslimernes side til
trods for at det Europa, som den vil udvikle og beskytte, er opbygget på modsat
rettede værdier end islam. Et Europa, der kun kan eksistere på de samme
værdier, som det blev grundlagt på. Ikke alene EU men hele det kulturradikale
segment står på muslimernes side.
Det er formentlig første gang i
verdenshistorien, at en kultur stiller sig på sine fjenders side for at gøre
godt for egen kultur. Hvordan kan den store kulturradikale gruppe komme så galt
afsted, at den ikke længere tør bruge sin intelligens?
Hvis man kigger på det åndelige
verdenskort, er det tydeligt, at det vi tror på, har indflydelse på hvordan vi
lever.
Den jødiske og de protestantiske nationer har en bedre score økonomisk,
socialt og uddannelsesmæsssigt end katolske lande. At det ikke handler om nord
og syd, kan vi se i Irland. Katolske (herunder katolsk-ortodokse) lande ligger
bedre på disse parametre end hinduistiske og buddhistiske lande.
Dem, der ligger i bunden, er muslimske
lande, og lande hvor det okkulte trives (Afrika, Haiti m. fl.). Rusland har
altid været under autoritær ledelse, uanset om det var under Zaren, Stalin
eller Putin. Det er et land, som er en blanding af den russisk ortodokse kirke
(som ligger langt fra den oprindelige nystestamentelige kirke, hvilket hele den
katolske kirke gør) samt ateisme og okkultisme.
"Denne realisme har stadig svære kår
i EU, hvorfor EU da også har udviklet sig fra at stå på de europæiske landes
side til at tage migranternes parti. Det skyldes ikke dumhed. Det skyldes
egohumanistiske idealer og for meget champagne."
Jeg giver dig ret i, Mikael Jalving, at det sikkert ikke skyldes dumhed (for i
så fald ville det jo være undskyldeligt, hvad jeg ikke mener det er) og den der
med de egohumanistiske idealer og for meget champagne er også god nok.
Men først og sidst skyldes denne tilstand jo et fundamentalt intellektuelt
svigt, en intellektuel dovenskab der kendetegner hele venstrefløjen.
Grundtesen for hele denne bølge af
selvgod underkastelse og følgagtighed er jo en ureflekteret tro på den
rousseauske påstand, at "mennesket" i sin kerne er godt. Dette er så
afsættet for en "social engineering" der skal sætte godheden fri. Det
vil aldrig ske, da der ikke er noget tegn på, hverken historisk eller
antropologisk, at "godhedsdogmet" holder vand.
For at bruge et af tidens modeord, er der
ingen "evidens" for, at det skulle forholde sig således.
Det er i hvert fald efterhånden
utænkeligt, at det er dumhed. Juristen Gavin Bobe sagde sidste år på Mosbjerg:
"Masseindvandringen til Europa er
ingen fejltagelse. Ingen begår så stor en fejltagelse hver år i 40 år. Det er
helt bevidst politik" Merkel og van der Leyen ved udmærket, hvad de gør .
Hør ham:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar