KRISTELIG DAGBLAD MENER : LUK EUROPAS GRÆNSER
FOR MIGRANTER..
Den moralske holdning til indvandring er
langtfra enkel. Derfor bør der tænkes helt anderledes om den udfordring, som de
voksende flygtninge- og migrantstrømme medfører.
Hvad skal
Europa gøre ved indvandringen? Det er det helt store spørgsmål, som har præget
europæisk politik i efterhånden mange år. Lige nu er presset på Europas ydre
grænser ikke noget stort problem, men så snart coronakrisen letter, må man
forvente, at nye folkemasser fra Afrika og Mellemøsten vil søge mod Europa.
I
søndags gentog pave Frans i en prædiken på Peterspladsen i Rom sin kritik af,
at Europa accepterer, at Middelhavet bliver forvandlet til ”verdens største
kirkegård”. Og derpå sagde paven, at ”det bør udfordre vores samvittighed”. Det
er jo et indlysende problem, at flere end 10.000 flygtninge og migranter siden
2014 er druknet i deres bestræbelse på at få et bedre liv. Og det bør, som
paven siger, udfordre vores samvittighed.
Men
den moralske position er ikke så enkel, som paven nok mener. For det
komplicerede ved situationen er, at redningsaktionerne i Middelhavet, som nogle
mener, at de europæiske lande bør have mange flere af, faktisk fremmer den
menneskesmugling, som stort set alle immigranter må ty til for at søge deres
lykke på det europæiske kontinent. Det samme gør konventionernes regler om, at
man får adgang til et land, hvis man beder om asyl.
Derfor
bør der tænkes helt anderledes om den udfordring, som de voksende flygtninge-
og migrantstrømme medfører. De vil altid være der, fordi fattige mennesker vil
søge mod velstillede lande. Vi kan forvente et voksende pres mod alle rige
landes grænser. Nogle analyser antyder, at hver tredje afrikaner ville søge til
Europa, hvis de fik muligheden. Det er cirka lige så mange mennesker, som bor
her i dag.
Asylsystemet
fremmer menneskesmugling, som er vokset massivt i de senere år. Tysklands og
Sveriges åbne arme over for de store flygtninge- og migrantstrømme i 2015
fremstår for nogen som moralsk ophøjet, men var fatal. Det er ikke nok at tænke
med følelserne. Man skal også bruge hjernen.
De
åbne grænser frister flygtninge til at risikere den farefulde færd, hvor mange
drukner. De åbne grænser belønner kriminelle menneskesmuglere, og de belønner
de stærkeste og mest risikovillige, typisk unge mænd. Det er ikke dem, der
burde stå først i flygtningekøen.
Ved
at acceptere flygtningestrømmene, sådan som det skete i 2015, gav man de
stærkeste asyl. Det vurderes, at halvdelen af Syriens højtuddannede er flygtet
til Europa. Men de burde jo deltage i genopbygningen af deres eget land.
Hver
gang, der bruges en krone på at hjælpe en flygtning i nærområdet, bruges der
135 kroner i Europa. Det burde være omvendt. Der skal investeres, sådan at
Europa bringer jobs til Afrika og Mellemøsten frem for at bringe flygtninge til
Europa.
Det
er en gigantisk opgave, men det er ikke moralsk rigtigt at friste mennesker i
Mellemøsten eller Afrika til at risikere deres liv, for at de kan få et arbejde
og tjene penge. Europa må i stedet på kontrolleret vis acceptere flygtninge og
migranter via for eksempel de lejre i nærområderne, hvor de befinder sig.
Som
det er nu, hjælper man de forkerte.
Flygtninge-
og migrantpresset er uden ende. Det er vokset næsten konstant i de seneste 50
år, og det vil fortsætte.
Historikeren
Uffe Østergaard vakte nærmest skandale, da han for fem år siden foreslog, at
Europa bør beskytte sig selv bag et jerntæppe af pigtråd og i stedet investere
heftigt i de lande, hvor flygtningene kommer fra. Men han havde ret.
Europa
har et ansvar. Ikke for at åbne sine grænser, men for at udvikle verdens
fattige lande, så deres befolkninger ikke får lyst til at flygte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar